< Ordsprogene 10 >

1 En viis Søn glæder sin Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.
Син мудрий — потіха для батька, а син нерозумний — то смуток для неньки його.
2 Ugudeliges Liggendefæ gavner intet, men Retfærdighed redder fra Døden.
Не поможуть неправедні скарби, а справедливість від смерти визво́лює.
3 Herren lader ikke den retfærdiges Sjæl hungre, men de ugudeliges Begærlighed støder han tilbage.
Не допустить Господь голодува́ти душу праведного, а набу́ток безбожників згине.
4 Den, som arbejder med lad Haand, bliver fattig; men de flittiges Haand gør rig.
Ледача рука до убо́зтва веде, рука ж роботя́ща збагачує.
5 Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn; den, som sover om Høsten, er en Søn, der gør Skam.
Хто літом збирає — син мудрий, хто ж дрімає в жнива́ — син безпутній.
6 Velsignelser ere over den retfærdiges Hoved, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
Благослове́нства на голову праведного, а уста безбожним прикриє наси́льство.
7 Den retfærdiges Ihukommelse er til Velsignelse; men de ugudeliges Navn smuldrer hen.
Пам'ять про праведного — на благослове́ння, а йме́ння безбожних загине.
8 Den, som er viis af Hjerte, tager imod Budene; men den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
Заповіді мудросердий приймає, але́ дурногу́бий впаде́.
9 Den, som vandrer i Oprigtighed, vandrer tryggelig; men den, som gaar Krogveje, bliver røbet.
Хто в невинності ходить, той ходить безпечно, а хто кривить дороги свої, буде ви́явлений.
10 Den, som giver Vink med Øjet, foraarsager Krænkelse; og den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
Хто оком моргає, той смуток дає, але дурногу́бий впаде́.
11 Den retfærdiges Mund er Livets Kilde, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
Уста праведного — то джерело життя, а уста безбожним прикриє насильство.
12 Had opvækker Trætter, men Kærlighed skjuler alle Overtrædelser.
Нена́висть побуджує сва́рки, а любов покриває всі ви́ни.
13 Paa den forstandiges Læber findes Visdom; men en Kæp er for den uforstandiges Ryg.
В устах розумного мудрість знахо́диться, а різка — на спину безтя́много.
14 De vise gemme paa Kundskab; men for Daarens Mund er Undergang nær.
Прихо́вують мудрі знання́, а уста нерозумного — близькі́ до загибелі.
15 Den riges Gods er hans faste Stad; men de fattiges Armod er deres egen Undergang.
Маєток багатого — місто тверди́нне його, поги́біль убогих — їхні зли́дні.
16 Den retfærdiges Løn er til Livet; den ugudeliges Indtægt er til Synd.
Дорібок праведного — на життя, прибу́ток безбожного — в гріх.
17 At bevare Tugt er Vej til Livet; men den, som lader Tilrettevisning fare, vildleder.
Хто напу́чування стереже́ — той на сте́жці життя, а хто нехту́є карта́ння, той блу́дить.
18 Den, som dølger Had, har falske Læber, og den, som bringer ondt Rygte ud, er en Daare.
Хто нена́висть ховає, в того губи брехли́ві, а хто на́клепи ширить, той дурнове́рхий.
19 Hvor mange Ord ere, der lader Overtrædelse ikke af; men den, som sparer sine Læber, er klog.
Не бракує гріха в многомо́вності, а хто стримує губи свої, той розумний.
20 Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv; de ugudeliges Hjerte er intet værd.
Язик праведного — то добі́рне срібло́, а розум безбожних — мізе́рний.
21 Den retfærdiges Læber nære mange; men ved den uforstandige dø Daarer.
Пасу́ть багатьох губи праведного, безглузді ж умирають з неро́зуму.
22 Herrens Velsignelse gør rig, og han føjer ikke Smerte til den.
Благослове́ння Господнє — воно збагачає, і сму́тку воно не прино́сить з собою.
23 Det er for Daaren som en Leg, naar han gør en skændig Ting; men den forstandige Mand har Visdom.
Нешляхе́тне робити — заба́ва неві́гласа, а мудрість — люди́ні розумній.
24 Hvad den ugudelige frygter for, det skal komme over ham; men de retfærdiges Begæring skal Gud give ham.
Чого нечести́вий боїться, те при́йде на нього, а пра́гнення праведних спо́вняться.
25 Naar Hvirvelvinden farer forbi, saa er den ugudelige ikke mere; men en retfærdig har en evig Grundvold.
Як буря, яка пронесе́ться, то й гине безбожний, а праведний має дові́чну осно́ву.
26 Som Eddike er for Tænderne, og som Røg er for Øjnene, saa er den lade for dem, som udsende ham.
Як о́цет зубам, і як дим для оче́й, так лінивий для тих, хто його посилає.
27 Herrens Frygt lægger Dage til; men de ugudeliges Aar forkortes.
Страх Господній примножує днів, а ро́ки безбожних вкоро́тяться.
28 De retfærdiges Forventelse er Glæde, men de ugudeliges Haab forgaar.
Сподіва́ння для праведних — радість, а наді́я безбожних загине.
29 En fast Borg er Herrens Vej for den retskafne, men Fordærvelse for dem, som gøre Uret.
Дорога Господня — тверди́ня неви́нним, а заги́біль — злочинцям.
30 Den retfærdige skal ikke rokkes evindelig; men de ugudelige skulle ikke bo i Landet.
Повік праведний не захита́ється, а безбожники не поживуть на землі.
31 Den retfærdiges Mund fremfører Visdom, men den Tunge, som taler forvendte Ting, skal udryddes.
Уста праведного дають мудрість, а лукавий язик буде втятий.
32 Den retfærdiges Læber kende, hvad der er velbehageligt, men de ugudeliges Mund fremfører forvendte Ting.
Уста праведного уподо́бання знають, а уста безбожних — лука́вство.

< Ordsprogene 10 >