Ordsprogene 10
1 En viis Søn glæder sin Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.
Mudar je sin radost ocu svojemu, a lud je sin žalost materi svojoj.
2 Ugudeliges Liggendefæ gavner intet, men Retfærdighed redder fra Døden.
Ne pomaže nepravedno blago, nego pravda izbavlja od smrti.
3 Herren lader ikke den retfærdiges Sjæl hungre, men de ugudeliges Begærlighed støder han tilbage.
Ne da Gospod da gladuje duša pravednikova, a imanje bezbožnièko razmeæe.
4 Den, som arbejder med lad Haand, bliver fattig; men de flittiges Haand gør rig.
Nemarna ruka osiromašava, a vrijedna ruka obogaæava.
5 Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn; den, som sover om Høsten, er en Søn, der gør Skam.
Ko zbira u ljeto, sin je razuman; ko spava o žetvi, sin je sramotan.
6 Velsignelser ere over den retfærdiges Hoved, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
Blagoslovi su nad glavom pravedniku, a usta bezbožnièka pokriva nasilje.
7 Den retfærdiges Ihukommelse er til Velsignelse; men de ugudeliges Navn smuldrer hen.
Spomen pravednikov ostaje blagosloven, a ime bezbožnièko truhne.
8 Den, som er viis af Hjerte, tager imod Budene; men den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
Ko je mudra srca, prima zapovijesti; a ko je ludijeh usana, pašæe.
9 Den, som vandrer i Oprigtighed, vandrer tryggelig; men den, som gaar Krogveje, bliver røbet.
Ko hodi bezazleno, hodi pouzdano; a ko je opak na putovima svojim, poznaæe se.
10 Den, som giver Vink med Øjet, foraarsager Krænkelse; og den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
Ko namiguje okom, daje muku; i ko je ludijeh usana, pašæe.
11 Den retfærdiges Mund er Livets Kilde, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
Usta su pravednikova izvor životu, a usta bezbožnièka pokriva nasilje.
12 Had opvækker Trætter, men Kærlighed skjuler alle Overtrædelser.
Mrzost zameæe svaðe, a ljubav prikriva sve prijestupe.
13 Paa den forstandiges Læber findes Visdom; men en Kæp er for den uforstandiges Ryg.
Na usnama razumnoga nalazi se mudrost, a za leða je bezumnoga batina.
14 De vise gemme paa Kundskab; men for Daarens Mund er Undergang nær.
Mudri sklanjaju znanje, a usta ludoga blizu su pogibli.
15 Den riges Gods er hans faste Stad; men de fattiges Armod er deres egen Undergang.
Bogatstvo je bogatima tvrd grad, siromaštvo je siromasima pogibao.
16 Den retfærdiges Løn er til Livet; den ugudeliges Indtægt er til Synd.
Rad je pravednikov na život, dobitak bezbožnikov na grijeh.
17 At bevare Tugt er Vej til Livet; men den, som lader Tilrettevisning fare, vildleder.
Ko prima nastavu, na putu je k životu; a ko odbacuje kar, luta.
18 Den, som dølger Had, har falske Læber, og den, som bringer ondt Rygte ud, er en Daare.
Ko pokriva mržnju, lažljivih je usana; i ko iznosi sramotu, bezuman je.
19 Hvor mange Ord ere, der lader Overtrædelse ikke af; men den, som sparer sine Læber, er klog.
U mnogim rijeèima ne biva bez grijeha; ali ko zadržava usne svoje, razuman je.
20 Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv; de ugudeliges Hjerte er intet værd.
Jezik je pravednikov srebro odabrano; srce bezbožnièko ne vrijedi ništa.
21 Den retfærdiges Læber nære mange; men ved den uforstandige dø Daarer.
Usne pravednikove pasu mnoge, a bezumni umiru s bezumlja.
22 Herrens Velsignelse gør rig, og han føjer ikke Smerte til den.
Blagoslov Gospodnji obogaæava a bez muke.
23 Det er for Daaren som en Leg, naar han gør en skændig Ting; men den forstandige Mand har Visdom.
Bezumniku je šala èiniti zlo, a razuman èovjek drži se mudrosti.
24 Hvad den ugudelige frygter for, det skal komme over ham; men de retfærdiges Begæring skal Gud give ham.
Èega se boji bezbožnik, ono æe ga snaæi; a što pravednici žele, Bog æe im dati.
25 Naar Hvirvelvinden farer forbi, saa er den ugudelige ikke mere; men en retfærdig har en evig Grundvold.
Kao što prolazi oluja, tako bezbožnika nestaje; a pravednik je na vjeèitom temelju.
26 Som Eddike er for Tænderne, og som Røg er for Øjnene, saa er den lade for dem, som udsende ham.
Kakav je ocat zubima i dim oèima, taki je ljenivac onima koji ga šalju.
27 Herrens Frygt lægger Dage til; men de ugudeliges Aar forkortes.
Strah Gospodnji dodaje dane, a bezbožnicima se godine prekraæuju.
28 De retfærdiges Forventelse er Glæde, men de ugudeliges Haab forgaar.
Èekanje pravednijeh radost je, a nadanje bezbožnijeh propada.
29 En fast Borg er Herrens Vej for den retskafne, men Fordærvelse for dem, som gøre Uret.
Put je Gospodnji krjepost bezazlenomu, a strah onima koji èine bezakonje.
30 Den retfærdige skal ikke rokkes evindelig; men de ugudelige skulle ikke bo i Landet.
Pravednik se neæe nigda pokolebati, a bezbožnici neæe nastavati na zemlji.
31 Den retfærdiges Mund fremfører Visdom, men den Tunge, som taler forvendte Ting, skal udryddes.
Usta pravednikova iznose mudrost, a jezik opaki istrijebiæe se.
32 Den retfærdiges Læber kende, hvad der er velbehageligt, men de ugudeliges Mund fremfører forvendte Ting.
Usne pravednikove znaju što je milo, a bezbožnièka su usta opaèina.
