Ordsprogene 10
1 En viis Søn glæder sin Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.
Salomos ordsprog. En vis sønn gleder sin far, men en uforstandig sønn er sin mors sorg.
2 Ugudeliges Liggendefæ gavner intet, men Retfærdighed redder fra Døden.
Ugudelighets skatter gagner ikke, men rettferdighet frir fra døden.
3 Herren lader ikke den retfærdiges Sjæl hungre, men de ugudeliges Begærlighed støder han tilbage.
Herren lar ikke den rettferdige sulte, men de ugudeliges attrå støter han bort.
4 Den, som arbejder med lad Haand, bliver fattig; men de flittiges Haand gør rig.
Den som arbeider med lat hånd, blir fattig, men den flittiges hånd gjør rik.
5 Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn; den, som sover om Høsten, er en Søn, der gør Skam.
En klok sønn samler om sommeren; en dårlig sønn sover i høsttiden.
6 Velsignelser ere over den retfærdiges Hoved, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
Velsignelser kommer over den rettferdiges hode, men de ugudeliges munn skal deres vold skjule.
7 Den retfærdiges Ihukommelse er til Velsignelse; men de ugudeliges Navn smuldrer hen.
Den rettferdiges minne lever i velsignelse, men de ugudeliges navn råtner bort.
8 Den, som er viis af Hjerte, tager imod Budene; men den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
Den som har visdom i hjertet, tar imot Guds bud; men den som har dårens leber, går til grunne.
9 Den, som vandrer i Oprigtighed, vandrer tryggelig; men den, som gaar Krogveje, bliver røbet.
Den som vandrer i ustraffelighet, vandrer trygt, og den som går krokveier, blir opdaget.
10 Den, som giver Vink med Øjet, foraarsager Krænkelse; og den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
Den som blunker med øiet, volder smerte, og den som har dårens leber, går til grunne.
11 Den retfærdiges Mund er Livets Kilde, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
Den rettferdiges munn er en livsens kilde, men de ugudeliges munn skal deres vold skjule.
12 Had opvækker Trætter, men Kærlighed skjuler alle Overtrædelser.
Hat vekker trette, men kjærlighet dekker over alle overtredelser.
13 Paa den forstandiges Læber findes Visdom; men en Kæp er for den uforstandiges Ryg.
På den forstandiges leber finnes visdom, men stokken er for den uforstandiges rygg.
14 De vise gemme paa Kundskab; men for Daarens Mund er Undergang nær.
De vise gjemmer på kunnskap, men dårens munn truer med ødeleggelse.
15 Den riges Gods er hans faste Stad; men de fattiges Armod er deres egen Undergang.
Rikmanns gods er hans faste stad; de fattiges armod er deres ødeleggelse.
16 Den retfærdiges Løn er til Livet; den ugudeliges Indtægt er til Synd.
Det som den rettferdige vinner, blir ham til liv; den ugudeliges inntekt blir ham til synd.
17 At bevare Tugt er Vej til Livet; men den, som lader Tilrettevisning fare, vildleder.
En vei til liv er den som akter på tukt; men den som forakter tilrettevisning, fører vill.
18 Den, som dølger Had, har falske Læber, og den, som bringer ondt Rygte ud, er en Daare.
Den som skjuler hat, har falske leber, og den som fører ut ondt rykte, han er en dåre.
19 Hvor mange Ord ere, der lader Overtrædelse ikke af; men den, som sparer sine Læber, er klog.
Hvor det er mange ord, mangler det ikke på synd; men den som holder sine leber i tømme, er klok.
20 Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv; de ugudeliges Hjerte er intet værd.
Den rettferdiges tunge er som utsøkt sølv; de ugudeliges hjerte er intet verdt.
21 Den retfærdiges Læber nære mange; men ved den uforstandige dø Daarer.
Den rettferdiges leber nærer mange, men dårer dør, fordi de er uten forstand.
22 Herrens Velsignelse gør rig, og han føjer ikke Smerte til den.
Det er Herrens velsignelse som gjør rik, og eget strev legger ikke noget til.
23 Det er for Daaren som en Leg, naar han gør en skændig Ting; men den forstandige Mand har Visdom.
For dåren er det en lyst å gjøre skamløse gjerninger, men visdom er en lyst for den forstandige mann.
24 Hvad den ugudelige frygter for, det skal komme over ham; men de retfærdiges Begæring skal Gud give ham.
Det som den ugudelige gruer for, det skal komme over ham; men de rettferdiges ønsker skal Gud opfylle.
25 Naar Hvirvelvinden farer forbi, saa er den ugudelige ikke mere; men en retfærdig har en evig Grundvold.
Når en storm farer forbi, så er den ugudelige ikke mere; men den rettferdige har en evig grunnvoll.
26 Som Eddike er for Tænderne, og som Røg er for Øjnene, saa er den lade for dem, som udsende ham.
Som eddik for tennene og røk for øinene, slik er den late for den som sender ham.
27 Herrens Frygt lægger Dage til; men de ugudeliges Aar forkortes.
Herrens frykt forlenger livet, men de ugudeliges år forkortes.
28 De retfærdiges Forventelse er Glæde, men de ugudeliges Haab forgaar.
De rettferdige har glede i vente, men de ugudeliges håp blir til intet.
29 En fast Borg er Herrens Vej for den retskafne, men Fordærvelse for dem, som gøre Uret.
Herrens vei er en fast borg for den ustraffelige, men den er ødeleggelse for dem som gjør urett.
30 Den retfærdige skal ikke rokkes evindelig; men de ugudelige skulle ikke bo i Landet.
De rettferdige skal aldri rokkes, men de ugudelige skal ikke få bo landet.
31 Den retfærdiges Mund fremfører Visdom, men den Tunge, som taler forvendte Ting, skal udryddes.
Den rettferdiges munn bærer visdoms frukt, men den falske tunge skal skjæres av.
32 Den retfærdiges Læber kende, hvad der er velbehageligt, men de ugudeliges Mund fremfører forvendte Ting.
Den rettferdiges leber forstår hvad der er til behag, men de ugudeliges munn er bare falskhet.
