Ordsprogene 10
1 En viis Søn glæder sin Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.
Filius sapiens lætificat patrem, filius vero stultus mœstitia est matris suæ.
2 Ugudeliges Liggendefæ gavner intet, men Retfærdighed redder fra Døden.
Nil proderunt thesauri impietatis, justitia vero liberabit a morte.
3 Herren lader ikke den retfærdiges Sjæl hungre, men de ugudeliges Begærlighed støder han tilbage.
Non affliget Dominus fame animam justi, et insidias impiorum subvertet.
4 Den, som arbejder med lad Haand, bliver fattig; men de flittiges Haand gør rig.
Egestatem operata est manus remissa; manus autem fortium divitias parat. Qui nititur mendaciis, hic pascit ventos; idem autem ipse sequitur aves volantes.
5 Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn; den, som sover om Høsten, er en Søn, der gør Skam.
Qui congregat in messe, filius sapiens est; qui autem stertit æstate, filius confusionis.
6 Velsignelser ere over den retfærdiges Hoved, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
Benedictio Domini super caput justi; os autem impiorum operit iniquitas.
7 Den retfærdiges Ihukommelse er til Velsignelse; men de ugudeliges Navn smuldrer hen.
Memoria justi cum laudibus, et nomen impiorum putrescet.
8 Den, som er viis af Hjerte, tager imod Budene; men den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
Sapiens corde præcepta suscipit; stultus cæditur labiis.
9 Den, som vandrer i Oprigtighed, vandrer tryggelig; men den, som gaar Krogveje, bliver røbet.
Qui ambulat simpliciter ambulat confidenter; qui autem depravat vias suas manifestus erit.
10 Den, som giver Vink med Øjet, foraarsager Krænkelse; og den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
Qui annuit oculo dabit dolorem; et stultus labiis verberabitur.
11 Den retfærdiges Mund er Livets Kilde, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
Vena vitæ os justi, et os impiorum operit iniquitatem.
12 Had opvækker Trætter, men Kærlighed skjuler alle Overtrædelser.
Odium suscitat rixas, et universa delicta operit caritas.
13 Paa den forstandiges Læber findes Visdom; men en Kæp er for den uforstandiges Ryg.
In labiis sapientis invenitur sapientia, et virga in dorso ejus qui indiget corde.
14 De vise gemme paa Kundskab; men for Daarens Mund er Undergang nær.
Sapientes abscondunt scientiam; os autem stulti confusioni proximum est.
15 Den riges Gods er hans faste Stad; men de fattiges Armod er deres egen Undergang.
Substantia divitis, urbs fortitudinis ejus; pavor pauperum egestas eorum.
16 Den retfærdiges Løn er til Livet; den ugudeliges Indtægt er til Synd.
Opus justi ad vitam, fructus autem impii ad peccatum.
17 At bevare Tugt er Vej til Livet; men den, som lader Tilrettevisning fare, vildleder.
Via vitæ custodienti disciplinam; qui autem increpationes relinquit, errat.
18 Den, som dølger Had, har falske Læber, og den, som bringer ondt Rygte ud, er en Daare.
Abscondunt odium labia mendacia; qui profert contumeliam, insipiens est.
19 Hvor mange Ord ere, der lader Overtrædelse ikke af; men den, som sparer sine Læber, er klog.
In multiloquio non deerit peccatum, qui autem moderatur labia sua prudentissimus est.
20 Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv; de ugudeliges Hjerte er intet værd.
Argentum electum lingua justi; cor autem impiorum pro nihilo.
21 Den retfærdiges Læber nære mange; men ved den uforstandige dø Daarer.
Labia justi erudiunt plurimos; qui autem indocti sunt in cordis egestate morientur.
22 Herrens Velsignelse gør rig, og han føjer ikke Smerte til den.
Benedictio Domini divites facit, nec sociabitur eis afflictio.
23 Det er for Daaren som en Leg, naar han gør en skændig Ting; men den forstandige Mand har Visdom.
Quasi per risum stultus operatur scelus, sapientia autem est viro prudentia.
24 Hvad den ugudelige frygter for, det skal komme over ham; men de retfærdiges Begæring skal Gud give ham.
Quod timet impius veniet super eum; desiderium suum justus dabitur.
25 Naar Hvirvelvinden farer forbi, saa er den ugudelige ikke mere; men en retfærdig har en evig Grundvold.
Quasi tempestas transiens non erit impius; justus autem quasi fundamentum sempiternum.
26 Som Eddike er for Tænderne, og som Røg er for Øjnene, saa er den lade for dem, som udsende ham.
Sicut acetum dentibus, et fumus oculis, sic piger his qui miserunt eum.
27 Herrens Frygt lægger Dage til; men de ugudeliges Aar forkortes.
Timor Domini apponet dies, et anni impiorum breviabuntur.
28 De retfærdiges Forventelse er Glæde, men de ugudeliges Haab forgaar.
Exspectatio justorum lætitia, spes autem impiorum peribit.
29 En fast Borg er Herrens Vej for den retskafne, men Fordærvelse for dem, som gøre Uret.
Fortitudo simplicis via Domini, et pavor his qui operantur malum.
30 Den retfærdige skal ikke rokkes evindelig; men de ugudelige skulle ikke bo i Landet.
Justus in æternum non commovebitur, impii autem non habitabunt super terram.
31 Den retfærdiges Mund fremfører Visdom, men den Tunge, som taler forvendte Ting, skal udryddes.
Os justi parturiet sapientiam; lingua pravorum peribit.
32 Den retfærdiges Læber kende, hvad der er velbehageligt, men de ugudeliges Mund fremfører forvendte Ting.
Labia justi considerant placita, et os impiorum perversa.
