Ordsprogene 10

1 En viis Søn glæder sin Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.

Solomoni knare antahintahi zamofo naneke, erigofa huno krente'nea naneke. Ama' antahintahine mofavremo'a, nefana azeri muse nehie. Hianagi neginagi antahintahine mofavremo'a, nererana rimpa erihaviza higeno, asuzampi nemanie.

2 Ugudeliges Liggendefæ gavner intet, men Retfærdighed redder fra Døden.

Havi kazigati'ma erisana feno zamo'a kaza osugahianagi, mani fatgoma hunka mani'zamo'a, fri zampintira kagu vazigahie.

3 Herren lader ikke den retfærdiges Sjæl hungre, men de ugudeliges Begærlighed støder han tilbage.

Fatgoma huno'ma nemania vahera, Ra Anumzamo'a atregeno agazankura nosie. Hianagi fatgo osu'zama haza vahera, zamatrenige'za erinaku'ma maragu'zamaneti'za zana e'origahaze.

4 Den, som arbejder med lad Haand, bliver fattig; men de flittiges Haand gør rig.

Feru'ma maniza vahe'mokizmia zamuntera nomane. Hianagi amuhoma hu'za eri'zama erizamo'za, rama'a fenoza nentaze.

5 Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn; den, som sover om Høsten, er en Søn, der gør Skam.

Ama' antahi'zama eri'nea vahe'mo'a, ne'zamo'ma nenama hianknafina, ne'zana eritru nehie. Hianagi ne'zama hamareno eri atruhu knafima, avu'ma masea vahe'mo'a agazegu hugahie.

6 Velsignelser ere over den retfærdiges Hoved, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.

Fatgo vahe'mokizmia zamasenirera asomu'mo'a, kini fetori antani zamanteankna nehie. Hianagi kefozama nehaza vahe'mokizmi kemo'a, hazenkezana refi'nete.

7 Den retfærdiges Ihukommelse er til Velsignelse; men de ugudeliges Navn smuldrer hen.

Fatgo vahe'mo'zama ko'ma knare zama hu'naza zankura, vahe'mo'za antahinezmi'za muse nehaze. Hianagi kefo zama nehia vahe'mofona, agi agenke'a omanegahie.

8 Den, som er viis af Hjerte, tager imod Budene; men den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.

Ama' antahintahine vahe'mo'za, eri'za kea nevaririze. Hianagi tavare vahe'mo'za, haviza nehaze.

9 Den, som vandrer i Oprigtighed, vandrer tryggelig; men den, som gaar Krogveje, bliver røbet.

Iza'zo mika zampima mani fatgoma haza vahe'mo'za, knare hu'za nemanize. Hianagi fatgo zama osnimo'a, fra'okigahie.

10 Den, som giver Vink med Øjet, foraarsager Krænkelse; og den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.

Regavumi kavami huzamo'a, hazenke eri kamigahie. Hagi tavre vahe'mo'za zamagra'a haviza hugahaze.

11 Den retfærdiges Mund er Livets Kilde, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.

Fatgo vahe'mofo zamagipinti'ma atiramia kemo'a, asimu ami tinkapui'mo atiramino eankna nehie. Hianagi kefozama nehaza vahe'mokizmi zamagipinti'ma atiramia kemo'a, vahe'ma hazenkema zami zamarimpa he'zana zana refi'nete.

12 Had opvækker Trætter, men Kærlighed skjuler alle Overtrædelser.

Vahe'ma antahi havizama hu'zamo'a, ha' fra hu'za eri fore nehie. Hianagi vahe'ma avesima ante'zamo'a, miko kefozana refi'nete.

13 Paa den forstandiges Læber findes Visdom; men en Kæp er for den uforstandiges Ryg.

Knare antahizamo'a knare'ma huno refkomahu vahe'mofo zamagipinti atineramie. Hianagi knare antahintahi omane vahe'mofona agumpi sefu amigahaze.

14 De vise gemme paa Kundskab; men for Daarens Mund er Undergang nær.

Ama' antahi'zane vahe'mo'a, antahi'zana erite erite huno, rama'a enerie. Hianagi neginagi kema haza vahe'mo'za, mika zankura atupa nehu'za, ame hu'za haviza hugahaze.

15 Den riges Gods er hans faste Stad; men de fattiges Armod er deres egen Undergang.

Feno vahe'mokizmi feno zamimo'a, vihu huzmanteankna hugahie. Hianagi zamunte'ma omaneazamo zamunte omane vahera zamazeri haviza nehie.

16 Den retfærdiges Løn er til Livet; den ugudeliges Indtægt er til Synd.

Fatgo zamavu'zamava'ma nehaza vahe'mokizmia mizazmia, knare nomaniza erigahaze. Hianagi kefozama nehaza vahe'mo'za, havi miza erigahaze.

17 At bevare Tugt er Vej til Livet; men den, som lader Tilrettevisning fare, vildleder.

Avumro'ma anteankema antahimia vahe'mo'a, knare nomaniza eri kante nevie. Hianagi zamazeri fatgoma hazanke'ma zamavesrama huntaza vahe'mo'za, havifi nevaze.

18 Den, som dølger Had, har falske Læber, og den, som bringer ondt Rygte ud, er en Daare.

Rimpa knama hu'nea vahe'mo'ma ana rimpa knama refitenakura, rama'a havige nehie. Hagi vahe'mokizmi zamagenkema hu vahera, neginagi vahere.

19 Hvor mange Ord ere, der lader Overtrædelse ikke af; men den, som sparer sine Læber, er klog.

Rama'a kegagama huzamo'a, kumipi kavareno nevie. Hianagi iza'o agefu'nama kegavama himo'a, ama' antahi'zane vahe mani'ne.

20 Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv; de ugudeliges Hjerte er intet værd.

Fatgo vahe'mofo kemo'a, knare silvagna hu'ne. Hianagi havi vahe'mokizmi antahintahimo'a, haviza huno mago kna'a omane'ne.

21 Den retfærdiges Læber nære mange; men ved den uforstandige dø Daarer.

Fatgo vahe'mofo kemo'a, rama'a vahe zamazeri hanavenetie. Hianagi neginagi vahe'mo'za antahi amahu antahintahigura atupa hu'za nefrize.

22 Herrens Velsignelse gør rig, og han føjer ikke Smerte til den.

Ra Anumzamo'a zamazeri feno vahe nesea asomumo'a, asunku'zana eri ozamigosie.

23 Det er for Daaren som en Leg, naar han gør en skændig Ting; men den forstandige Mand har Visdom.

Neginagi vahe'mo'za, kefo avu'ava zana kiza zokago hazankna hu'za nehaze. Hianagi ama' antahintahine vahe'mo'za, knare antahintahifi muse hu'za makaza nehaze.

24 Hvad den ugudelige frygter for, det skal komme over ham; men de retfærdiges Begæring skal Gud give ham.

Kefo vahe'mo'zama koro'ma nehazazamo'a, zamagrite egahie. Hianagi fatgo vahe'mo'za zamave'ma nesiazana erigahaze.

25 Naar Hvirvelvinden farer forbi, saa er den ugudelige ikke mere; men en retfærdig har en evig Grundvold.

Kefo avu'avazama nehaza vahe'mokizmia unu ko'ma atuno esuno'a, zamavareno fregahie. Hianagi fatgo vahe'mo'za oti hanaveti'za, mani'vava hugahaze.

26 Som Eddike er for Tænderne, og som Røg er for Øjnene, saa er den lade for dem, som udsende ham.

Feru vahe'ma eri'za erinogu'ma huntesanana, ana vahe'mo'za aka'zamo vahe'mokizmi zamagipi ufreno akahiankna nehu'za, tokimo vahe'mokizmi zamavurgafi ufareno aka heankna kagritera hugahaze.

27 Herrens Frygt lægger Dage til; men de ugudeliges Aar forkortes.

Ra Anumzamofoma koro'ma hunteno agorga'ama mani'zamo'a, za'za kafuzage manigahane. Hianagi kefozama hu vahe'mokizmia knazamia erikofa hinke'za, za'zatera omanigahaze.

28 De retfærdiges Forventelse er Glæde, men de ugudeliges Haab forgaar.

Fatgo vahe'mo'zama amuha'ma nehaza zamofo nena'a musezane. Hianagi havi avu'ava'zama nehaza vahe'mo'zama amuha'ma nehazazamo'a amene zankna hugahie.

29 En fast Borg er Herrens Vej for den retskafne, men Fordærvelse for dem, som gøre Uret.

Ra Anumzamofo avu'ava'zamo'a fatgo vahe'mokizmi, vihu huzmanteankna hu'ne. Hianagi havi avu'ava'zama nehaza vahe'mokizmia, zamazeri haviza hugahie.

30 Den retfærdige skal ikke rokkes evindelig; men de ugudelige skulle ikke bo i Landet.

Fatgo vahe'mokizmia zamazeri torera osugahie. Hianagi havi zamavu'zmava'ma nehaza vahe'mo'za ama'na mopafina omanigahaze.

31 Den retfærdiges Mund fremfører Visdom, men den Tunge, som taler forvendte Ting, skal udryddes.

Fatgo vahe'mofo agipinti'ma atiramia kemo'a, knare antahi'za atiramino nevie. Hianagi akrehe krehe ageru'ene vahe'mofona azeri taganegahie.

32 Den retfærdiges Læber kende, hvad der er velbehageligt, men de ugudeliges Mund fremfører forvendte Ting.

Fatgo vahe'mofo zamagipintira vahe'mokizmi zamazahu naneke atineramie. Hianagi kefo vahe'mokizmi zamagipintira, akrehe krehe kemo atineramie.