Ordsprogene 10
1 En viis Søn glæder sin Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.
ソロモンの箴言 智慧ある子は父を欣ばす 愚なる子は母の憂なり
2 Ugudeliges Liggendefæ gavner intet, men Retfærdighed redder fra Døden.
不義の財は益なし されど正義は救ひて死を脱かれしむ
3 Herren lader ikke den retfærdiges Sjæl hungre, men de ugudeliges Begærlighed støder han tilbage.
ヱホバは義者の霊魂を餓ゑしめず 惡者にその欲するところを得ざらしむ
4 Den, som arbejder med lad Haand, bliver fattig; men de flittiges Haand gør rig.
手をものうくして動くものは貧くなり 勤めはたらく者の手は富を得
5 Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn; den, som sover om Høsten, er en Søn, der gør Skam.
夏のうちに斂むる者は智き子なり 収穫の時にねむる者は辱をきたす子なり
6 Velsignelser ere over den retfærdiges Hoved, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
義者の首には福祉きたり 惡者の口は強暴を掩ふ
7 Den retfærdiges Ihukommelse er til Velsignelse; men de ugudeliges Navn smuldrer hen.
義者の名は讃られ 惡者の名は腐る
8 Den, som er viis af Hjerte, tager imod Budene; men den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
心の智き者は誡命を受く されど口の頑愚なる者は滅さる
9 Den, som vandrer i Oprigtighed, vandrer tryggelig; men den, som gaar Krogveje, bliver røbet.
直くあゆむ者はそのあゆむこと安し されどその途を曲ぐる者は知らるべし
10 Den, som giver Vink med Øjet, foraarsager Krænkelse; og den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
眼をもて眴せする者は憂をおこし 口の頑愚なる者は亡さる
11 Den retfærdiges Mund er Livets Kilde, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
義者の口は生命の泉なり 惡者の口は強暴を掩ふ
12 Had opvækker Trætter, men Kærlighed skjuler alle Overtrædelser.
怨恨は爭端をおこし 愛はすべての愆を掩ふ
13 Paa den forstandiges Læber findes Visdom; men en Kæp er for den uforstandiges Ryg.
哲者のくちびるには智慧あり 智慧なき者の背のためには鞭あり
14 De vise gemme paa Kundskab; men for Daarens Mund er Undergang nær.
智慧ある者は知識をたくはふ 愚かなる者の口はいまにも滅亡をきたらす
15 Den riges Gods er hans faste Stad; men de fattiges Armod er deres egen Undergang.
富者の資財はその堅き城なり 貧者のともしきはそのほろびなり
16 Den retfærdiges Løn er til Livet; den ugudeliges Indtægt er til Synd.
義者が動作は生命にいたり 惡者の利得は罪にいたる
17 At bevare Tugt er Vej til Livet; men den, som lader Tilrettevisning fare, vildleder.
敎をまもる者は生命の道にあり懲戒をすつる者はあやまりにおちいる
18 Den, som dølger Had, har falske Læber, og den, som bringer ondt Rygte ud, er en Daare.
怨をかくす者には虚偽のくちびるあり 誹謗をいだす者は愚かなる者なり
19 Hvor mange Ord ere, der lader Overtrædelse ikke af; men den, som sparer sine Læber, er klog.
言おほけれぼ罪なきことあたはず その口唇を禁むるものは智慧あり
20 Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv; de ugudeliges Hjerte er intet værd.
義者の舌は精銀のごとし 惡者の心は値すくなし
21 Den retfærdiges Læber nære mange; men ved den uforstandige dø Daarer.
義者の口唇はおほくの人をやしなひ 愚なる者は智慧なきに由て死ぬ
22 Herrens Velsignelse gør rig, og han føjer ikke Smerte til den.
ヱホバの祝福は人を富す 人の勞苦はこれに加ふるところなし
23 Det er for Daaren som en Leg, naar han gør en skændig Ting; men den forstandige Mand har Visdom.
愚かなる者は惡をなすを戯れごとのごとくす 智慧のさとかる人にとりても是のごとし
24 Hvad den ugudelige frygter for, det skal komme over ham; men de retfærdiges Begæring skal Gud give ham.
惡者の怖るるところは自己にきたり 義者のねがふところはあたへらる
25 Naar Hvirvelvinden farer forbi, saa er den ugudelige ikke mere; men en retfærdig har en evig Grundvold.
狂風のすぐるとき惡者は無に歸せん 義者は窮なくたもつ基のごとし
26 Som Eddike er for Tænderne, og som Røg er for Øjnene, saa er den lade for dem, som udsende ham.
惰る者のこれを遣すものに於るは酢の歯に於るが如く煙の目に於るが如し
27 Herrens Frygt lægger Dage til; men de ugudeliges Aar forkortes.
ヱホバを畏るることは人の日を多くす されど惡者の年はちぢめらる
28 De retfærdiges Forventelse er Glæde, men de ugudeliges Haab forgaar.
義者の望は喜悦にいたり惡者の望は絶べし
29 En fast Borg er Herrens Vej for den retskafne, men Fordærvelse for dem, som gøre Uret.
ヱホバの途は直者の城となり 惡を行ふものの滅亡となる
30 Den retfærdige skal ikke rokkes evindelig; men de ugudelige skulle ikke bo i Landet.
義者は何時までも動かされず 惡者は地に住むことを得じ
31 Den retfærdiges Mund fremfører Visdom, men den Tunge, som taler forvendte Ting, skal udryddes.
義者の口は智慧をいだすなり 虚偽の舌は抜るべし
32 Den retfærdiges Læber kende, hvad der er velbehageligt, men de ugudeliges Mund fremfører forvendte Ting.
義者のくちびるは喜ばるべきことをわきまへ 惡者の口はいつはりを語る
