Ordsprogene 10
1 En viis Søn glæder sin Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.
Salomos Ordsprog. Viis Søn glæder sin Fader, taabelig Søn er sin Moders Sorg.
2 Ugudeliges Liggendefæ gavner intet, men Retfærdighed redder fra Døden.
Gudløsheds Skatte gavner intet, men Retfærd redder fra Død.
3 Herren lader ikke den retfærdiges Sjæl hungre, men de ugudeliges Begærlighed støder han tilbage.
HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses Attraa støder han fra sig.
4 Den, som arbejder med lad Haand, bliver fattig; men de flittiges Haand gør rig.
Doven Haand skaber Fattigdom, flittiges Haand gør rig.
5 Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn; den, som sover om Høsten, er en Søn, der gør Skam.
En klog Søn samler om Somren, en daarlig sover om Høsten.
6 Velsignelser ere over den retfærdiges Hoved, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
Velsignelse er for retfærdiges Hoved, paa Uret gemmer gudløses Mund.
7 Den retfærdiges Ihukommelse er til Velsignelse; men de ugudeliges Navn smuldrer hen.
Den retfærdiges Minde velsignes, gudløses Navn smuldrer hen.
8 Den, som er viis af Hjerte, tager imod Budene; men den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
Den vise tager mod Paabud, den brovtende Daare styrtes.
9 Den, som vandrer i Oprigtighed, vandrer tryggelig; men den, som gaar Krogveje, bliver røbet.
Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der gaar Krogveje, ham gaar det ilde.
10 Den, som giver Vink med Øjet, foraarsager Krænkelse; og den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
Blinker man med Øjet, volder man ondt, den brovtende Daare styrtes.
11 Den retfærdiges Mund er Livets Kilde, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
Den retfærdiges Mund er en Livsens Kilde, paa Uret gemmer gudløses Mund.
12 Had opvækker Trætter, men Kærlighed skjuler alle Overtrædelser.
Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.
13 Paa den forstandiges Læber findes Visdom; men en Kæp er for den uforstandiges Ryg.
Paa den kloges Læber finder man Visdom, Stok er til Ryg paa Mand uden Vid.
14 De vise gemme paa Kundskab; men for Daarens Mund er Undergang nær.
De vise gemmer den indsigt, de har, Daarens Mund er truende Vaade.
15 Den riges Gods er hans faste Stad; men de fattiges Armod er deres egen Undergang.
Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Vaade.
16 Den retfærdiges Løn er til Livet; den ugudeliges Indtægt er til Synd.
Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.
17 At bevare Tugt er Vej til Livet; men den, som lader Tilrettevisning fare, vildleder.
At vogte paa Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.
18 Den, som dølger Had, har falske Læber, og den, som bringer ondt Rygte ud, er en Daare.
Retfærdige Læber tier om Had, en Taabe er den, der udspreder Rygter.
19 Hvor mange Ord ere, der lader Overtrædelse ikke af; men den, som sparer sine Læber, er klog.
Ved megen Tale undgaas ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.
20 Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv; de ugudeliges Hjerte er intet værd.
Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.
21 Den retfærdiges Læber nære mange; men ved den uforstandige dø Daarer.
Den retfærdiges Læber nærer mange, Daarerne dør af Mangel paa Vid.
22 Herrens Velsignelse gør rig, og han føjer ikke Smerte til den.
HERRENS Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til.
23 Det er for Daaren som en Leg, naar han gør en skændig Ting; men den forstandige Mand har Visdom.
For Taaben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.
24 Hvad den ugudelige frygter for, det skal komme over ham; men de retfærdiges Begæring skal Gud give ham.
Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.
25 Naar Hvirvelvinden farer forbi, saa er den ugudelige ikke mere; men en retfærdig har en evig Grundvold.
Naar Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige staar paa evig Grund.
26 Som Eddike er for Tænderne, og som Røg er for Øjnene, saa er den lade for dem, som udsende ham.
Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne saa er den lade for dem, der sender ham.
27 Herrens Frygt lægger Dage til; men de ugudeliges Aar forkortes.
HERRENS Frygt lægger Dage til, gudløses Aar kortes af.
28 De retfærdiges Forventelse er Glæde, men de ugudeliges Haab forgaar.
Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Haab vil briste.
29 En fast Borg er Herrens Vej for den retskafne, men Fordærvelse for dem, som gøre Uret.
For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udaadsmænd.
30 Den retfærdige skal ikke rokkes evindelig; men de ugudelige skulle ikke bo i Landet.
Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.
31 Den retfærdiges Mund fremfører Visdom, men den Tunge, som taler forvendte Ting, skal udryddes.
Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes.
32 Den retfærdiges Læber kende, hvad der er velbehageligt, men de ugudeliges Mund fremfører forvendte Ting.
Den retfærdiges Læber søger Yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt.
