Ordsprogene 10
1 En viis Søn glæder sin Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.
Mudar sin veseli oca, a lud je sin žalost majci svojoj.
2 Ugudeliges Liggendefæ gavner intet, men Retfærdighed redder fra Døden.
Ne koristi krivo stečeno blago, dok pravednost izbavlja od smrti.
3 Herren lader ikke den retfærdiges Sjæl hungre, men de ugudeliges Begærlighed støder han tilbage.
Ne dopušta Jahve da gladuje duša pravednika, ali odbija pohlepu opakih.
4 Den, som arbejder med lad Haand, bliver fattig; men de flittiges Haand gør rig.
Lijena ruka osiromašuje čovjeka, a marljiva ga obogaćuje.
5 Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn; den, som sover om Høsten, er en Søn, der gør Skam.
Tko sabira ljeti, razuman je sin, a tko hrče o žetvi, navlači sramotu.
6 Velsignelser ere over den retfærdiges Hoved, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
Blagoslovi su nad glavom pravedniku, a usta opakih kriju nasilje.
7 Den retfærdiges Ihukommelse er til Velsignelse; men de ugudeliges Navn smuldrer hen.
Pravednikov je spomen blagoslovljen, a opakom se ime proklinje.
8 Den, som er viis af Hjerte, tager imod Budene; men den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
Tko je mudra srca, prima zapovijedi, dok brbljava luda propada.
9 Den, som vandrer i Oprigtighed, vandrer tryggelig; men den, som gaar Krogveje, bliver røbet.
Tko nedužno živi, hodi bez straha, a tko ide krivim putovima, poznat će se.
10 Den, som giver Vink med Øjet, foraarsager Krænkelse; og den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
Tko žmirka okom, zadaje tugu, a tko ludo zbori, propada.
11 Den retfærdiges Mund er Livets Kilde, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
Pravednikova su usta izvor života, a opakomu usta kriju nasilje.
12 Had opvækker Trætter, men Kærlighed skjuler alle Overtrædelser.
Mržnja izaziva svađu, a ljubav pokriva sve pogreške.
13 Paa den forstandiges Læber findes Visdom; men en Kæp er for den uforstandiges Ryg.
Na usnama razumnoga nalazi se mudrost, a batina je za leđa nerazumna čovjeka.
14 De vise gemme paa Kundskab; men for Daarens Mund er Undergang nær.
Mudri kriju znanje, a luđakova su usta blizu propasti.
15 Den riges Gods er hans faste Stad; men de fattiges Armod er deres egen Undergang.
Blago je bogatomu tvrdi grad, a ubogima je propast njihovo siromaštvo.
16 Den retfærdiges Løn er til Livet; den ugudeliges Indtægt er til Synd.
Pravednik prirađuje za život, a opaki prirađuje za grijeh.
17 At bevare Tugt er Vej til Livet; men den, som lader Tilrettevisning fare, vildleder.
Tko se naputka drži, na putu je života, a zabluđuje tko se na ukor ne osvrće.
18 Den, som dølger Had, har falske Læber, og den, som bringer ondt Rygte ud, er en Daare.
Lažljive usne kriju mržnju, a tko klevetu širi, bezuman je!
19 Hvor mange Ord ere, der lader Overtrædelse ikke af; men den, som sparer sine Læber, er klog.
Obilje riječi ne biva bez grijeha, a tko zauzdava svoj jezik, razuman je.
20 Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv; de ugudeliges Hjerte er intet værd.
Pravednikov je jezik odabrano srebro, a razum opakoga malo vrijedi.
21 Den retfærdiges Læber nære mange; men ved den uforstandige dø Daarer.
Pravednikove su usne hrana mnogima, a luđaci umiru s ludosti svoje.
22 Herrens Velsignelse gør rig, og han føjer ikke Smerte til den.
Gospodnji blagoslov obogaćuje i ne prati ga nikakva muka.
23 Det er for Daaren som en Leg, naar han gør en skændig Ting; men den forstandige Mand har Visdom.
Bezumniku je radost učiniti sramotno djelo, a razumnu čovjeku biti mudar.
24 Hvad den ugudelige frygter for, det skal komme over ham; men de retfærdiges Begæring skal Gud give ham.
Čega se opaki boji, ono će ga stići, a pravednička se želja ispunjava.
25 Naar Hvirvelvinden farer forbi, saa er den ugudelige ikke mere; men en retfærdig har en evig Grundvold.
Kad oluja prohuja, opakoga nestane, a pravednik ima temelj vječni.
26 Som Eddike er for Tænderne, og som Røg er for Øjnene, saa er den lade for dem, som udsende ham.
Kakav je ocat zubima i dim očima, takav je ljenivac onima koji ga šalju.
27 Herrens Frygt lægger Dage til; men de ugudeliges Aar forkortes.
Strah Gospodnji umnaža dane, a opakima se prekraćuju godine.
28 De retfærdiges Forventelse er Glæde, men de ugudeliges Haab forgaar.
Pravedničko je ufanje puno radosti, a opakima je nada uprazno.
29 En fast Borg er Herrens Vej for den retskafne, men Fordærvelse for dem, som gøre Uret.
Gospodnji je put okrilje bezazlenu, a propast onima koji čine zlo.
30 Den retfærdige skal ikke rokkes evindelig; men de ugudelige skulle ikke bo i Landet.
Pravednik se neće nikad pokolebati, a opakih će nestati s lica zemlje.
31 Den retfærdiges Mund fremfører Visdom, men den Tunge, som taler forvendte Ting, skal udryddes.
Pravednikova usta rađaju mudrošću, a opak jezik čupa se s korijenom.
32 Den retfærdiges Læber kende, hvad der er velbehageligt, men de ugudeliges Mund fremfører forvendte Ting.
Pravednikove usne znaju što je milo, dok usta opakih poznaju zloću.
