< Ordsprogene 1 >
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
Israil padishahi Dawutning oghli Sulaymanning pend-nesihetliri: —
2 for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
Bu pend-nesihetler sanga eqil-paraset, edep-exlaqni ögitip, séni ibretlik sözlerni chüshinidighan qilidu;
3 for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
sanga danaliq, heqqaniyliq, pem-paraset we durusluqning yolyoruq-terbiyisini qobul qilduridu.
4 for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
Bu [pend-nesihetler] nadanlarni zérek qilip, yashlarni bilimlik we sezgür qilidu;
5 Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
bulargha qulaq sélishi bilen danalar bilimini ashuridu, yorutulghan kishiler téximu dana meslihetke érishidu,
6 for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
shundaqla pend-nesihetler hem temsillerning menisini, danishmenlerning hékmetliri hem tilsim sözlirini chüshinidighan qilinidu.
7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
Perwerdigardin qorqush bilimning bashlinishidur; Exmeqler danaliqni we terbiyini közge ilmaydu.
8 Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
I oghlum, atangning terbiyisige qulaq sal, anangning söz-nesihetidin ayrilma;
9 thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
chünki ular séning béshinggha taqalghan gül chembirek, boynunggha ésilghan marjan bolidu.
10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
I oghlum, yamanlar séni azdursa, ulargha egeshmigin.
11 Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
Eger ular: — Yür, tuzaq qurup adem öltüreyli; Yoshuruniwélip, birer bigunah kelgende urayli!
12 vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol )
Tehtisaradek ularni yutuwéteyli, Saq bolsimu, hanggha chüshkenlerdek ularni yiqitayli; (Sheol )
13 vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
Ulardin xilmuxil qimmetlik mal-dunyagha ige bolup, Öylirimizni olja bilen toldurimiz.
14 du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
Biz bilen shérik bol, Hemyanimiz bir bolsun, dése, —
15 Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
I oghlum, ulargha yoldash bolma, Özüngni ularning izidin néri qil!
16 thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
Chünki ularning putliri rezillikke yügüridu, Qolini qan qilish üchün aldiraydu.
17 thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
Herqandaq uchar qanat tuyup qalghanda tuzaq qoyush bikar awarichiliktur;
18 og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
Lékin bular del öz qénini töküsh üchün saqlaydu; Öz janlirigha zamin bolushni kütidu.
19 Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
Nepsi yoghinap ketken herbir ademning yollirining aqiwiti mana shundaq; [Haram mal-dunya] öz igilirining jénini alidu.
20 Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
[Büyük] danaliq kochida ochuq-ashkara xitab qilmaqta, Chong meydanlarda sadasini anglatmaqta.
21 paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
Kocha doqmushlirida ademlerni chaqirmaqta, Sheher derwazilirida sözlirini jakarlimaqta: —
22 Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
I saddilar, qachan’ghiche mushundaq nadanliqqa bérilisiler? Mesxire qilghuchilar qachan’ghiche mesxiriliktin huzur alsun? Exmeqler qachan’ghiche bilimdin nepretlensun?!
23 Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
Tenbihlirimge qulaq sélip mangghan yolunglardin yan’ghan bolsanglar idi! Rohimni silerge töküp bérettim, Sözlirimni silerge bildürgen bolattim.
24 Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
Lékin chaqirsam, anglimidinglar; Qolumni uzartsam, héchqaysinglar qarimidinglar.
25 og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
Nesihetlirimning hemmisige perwa qilmidinglar, Tenbihimni anglashni qilche xalimidinglar.
26 Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
Shunga, béshinglargha balayi’qaza kelgende külimen, Wehime silerge yétishi bilen mesxire qilimen.
27 naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
Halaket élip kelgen wehime üstünglerge chüshkende, Weyranchiliq silerge quyuntazdek kelgende, Siler éghir qayghugha we azabqa muptila bolghininglarda —
28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
U chaghda mushu kishiler mendin ötünüp chaqiridu, Men perwa qilmaymen, Méni telmürüp izdisimu, tapalmaydu.
29 Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
Ular bilimge nepretlen’ginidin, Perwerdigardin eyminishni tallimighinidin,
30 fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
Méning nesihitimni qilche qobul qilghusi yoqluqidin, Tenbihimgimu perwa qilmighininglardin,
31 Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
Ular öz béshini yeydu, Öz qestliridin toluq azab tartidu;
32 Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
Chünki saddilarning yoldin chiqishi öz jénigha zamin bolidu; Exmeqler rahetlik turmushidin özlirini halak qilidu.
33 Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
Lékin manga qulaq salghanlar aman-ésen yashaydu, Balayi’qazalardin, ghem-endishlerdin xaliy bolup, xatirjem turidu.