< Ordsprogene 1 >

1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
Davut oğlu İsrail Kralı Süleyman'ın özdeyişleri:
2 for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
Bu özdeyişler, bilgeliğe ve terbiyeye ulaşmak, Akıllıca sözleri anlamak,
3 for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
Başarıya götüren terbiyeyi edinip Doğru, haklı ve adil olanı yapmak,
4 for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
Saf kişiyi ihtiyatlı, Genç adamı bilgili ve sağgörülü kılmak içindir.
5 Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
Özdeyişlerle benzetmeleri, Bilgelerin sözleriyle bilmecelerini anlamak için Bilge kişi dinlesin ve kavrayışını artırsın, Akıllı kişi yaşam hüneri kazansın.
6 for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
RAB korkusudur bilginin temeli. Ahmaklarsa bilgeliği ve terbiyeyi küçümser.
8 Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
Oğlum, babanın uyarılarına kulak ver, Annenin öğrettiklerinden ayrılma.
9 thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
Çünkü bunlar başın için sevimli bir çelenk, Boynun için gerdanlık olacaktır.
10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
Oğlum, seni ayartmaya çalışan günahkârlara teslim olma.
11 Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
Şöyle diyebilirler: “Bizimle gel, Adam öldürmek için pusuya yatalım, Zevk uğruna masum kişileri tuzağa düşürelim.
12 vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
Onları ölüler diyarı gibi diri diri, Ölüm çukuruna inenler gibi Bütünüyle yutalım. (Sheol h7585)
13 vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
Bir sürü değerli mal ele geçirir, Evlerimizi ganimetle doldururuz.
14 du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
Gel, sen de bize katıl, Tek bir kesemiz olacak.”
15 Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
Oğlum, böyleleriyle gitme, Onların tuttuğu yoldan uzak dur.
16 thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
Çünkü ayakları kötülüğe koşar, Çekinmeden kan dökerler.
17 thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
Kuşların gözü önünde ağ sermek boşunadır.
18 og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
Başkasına pusu kuran kendi kurduğu pusuya düşer. Yalnız kendi canıdır tuzağa düşürdüğü.
19 Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
Haksız kazanca düşkün olanların sonu böyledir. Bu düşkünlük onları canlarından eder.
20 Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
Bilgelik dışarıda yüksek sesle haykırıyor, Meydanlarda sesleniyor.
21 paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
Kalabalık sokak başlarında bağırıyor, Kentin giriş kapılarında sözlerini duyuruyor:
22 Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
“Ey budalalar, budalalığı ne zamana dek seveceksiniz? Alaycılar ne zamana dek alay etmekten zevk alacak? Akılsızlar ne zamana dek bilgiden nefret edecek?
23 Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
Uyardığımda yola gelin, o zaman size yüreğimi açar, Sözlerimi anlamanıza yardım ederim.
24 Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
Ama sizi çağırdığım zaman beni reddettiniz. Elimi uzattım, umursayan olmadı.
25 og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
Duymazlıktan geldiniz bütün öğütlerimi, Uyarılarımı duymak istemediniz.
26 Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
Bu yüzden ben de felaketinize sevineceğim. Belaya uğradığınızda, Bela üzerinize bir fırtına gibi geldiğinde, Bir kasırga gibi geldiğinde felaketiniz, Sıkıntıya, kaygıya düştüğünüzde, Sizinle alay edeceğim.
27 naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
O zaman beni çağıracaksınız, Ama yanıtlamayacağım. Var gücünüzle arayacaksınız beni, Ama bulamayacaksınız.
29 Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
Çünkü bilgiden nefret ettiniz. RAB'den korkmayı reddettiniz.
30 fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
Öğütlerimi istemediniz, Uyarılarımın tümünü küçümsediniz.
31 Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
Bu nedenle tuttuğunuz yolun meyvesini yiyeceksiniz, Kendi düzenbazlığınıza doyacaksınız.
32 Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
Bön adamlar dönekliklerinin kurbanı olacak. Akılsızlar kaygısızlıklarının içinde yok olup gidecek.
33 Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
Ama beni dinleyen güvenlik içinde yaşayacak, Kötülükten korkmayacak, huzur bulacak.”

< Ordsprogene 1 >