< Ordsprogene 1 >
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
Zvirevo zvaSoromoni mwanakomana waDhavhidhi, mambo weIsraeri:
2 for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
kuti uwane uchenjeri nokurayirwa; nokunzwisisa mashoko enjere;
3 for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
kuti uve noupenyu hwokuzvibata hune uchenjeri uchiita zvakarurama nokururamisira uye nokuenzanisira;
4 for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
kuti vasina mano vapiwe uchenjeri, jaya ripiwe ruzivo namano,
5 Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
vakachenjera ngavanzwe uye vagowedzera pakudzidza kwavo, uye vanonzvera ngavawane kutungamirirwa,
6 for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
kuti vanzwisise zvirevo nemifananidzo, mashoko nezvirahwe zvavakachenjera.
7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
Kutya Jehovha ndiwo mavambo ezivo, asi mapenzi anoshora uchenjeri nokurayirwa.
8 Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
Mwanakomana wangu, teerera, kurayira kwababa vako, uye usarasa kudzidzisa kwamai vako.
9 thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
Zvichava chishongo chakanaka pamusoro wako nouketani hunoshongedza mutsipa wako.
10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
Mwanakomana wangu, kana vatadzi vachikukwezva, usabvuma zvavari kuda kuti uite.
11 Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
Kana vakati, “Handei tose; ngativandirei munhu timuuraye; ngativandirei mweya usina mhosva;
12 vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol )
ngativamedzei vari vapenyu, seguva, uye vakakwana kudaro savaya vanodzika mugomba; (Sheol )
13 vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
tichawana marudzi ose ezvinhu zvinokosha tigozadza dzimba dzedu nezvatichapamba;
14 du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
isa zvinhu zvako pamwe chete nesu, tigova nechikwama chimwe chete,”
15 Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
mwanakomana wangu, usabvumirana navo, usaisa rutsoka panzira dzavo;
16 thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
nokuti tsoka dzavo dzinomhanyira muchivi, vanokurumidza kundodeura ropa.
17 thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
Hazvibatsiri sei kutambanudza mumbure shiri dzose dzichinyatsoona!
18 og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
Varume ava vanovandira ropa ravo vomene; vanozvivandira ivo pachavo!
19 Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
Aya ndiwo magumo avaya vanotsvaka pfuma nenzira yakaipa; inouraya vaya vanoiwana.
20 Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
Uchenjeri hunodanidzira nenzwi guru mumugwagwa, hunokwidza inzwi rahwo pachivara;
21 paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
kumusoro kwemigwagwa ine ruzha hunodanidzira, pamasuo eguta hunotaura shoko rahwo huchiti:
22 Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
“Kusvikira riniko imi vasina mano, muchingoda kugara musina mano? Kusvikira riniko vaseki vachifarira kuseka, uye mapenzi achivenga zivo?
23 Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
Dai makateerera kutsiura kwangu, ndingadai ndakadurura mwoyo wangu kwamuri uye ndakazivisa pfungwa dzangu kwamuri.
24 Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
Asi sezvo makandiramba pandakakudanai uye pasina kana mumwe akateerera pandakatambanudza ruoko rwangu,
25 og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
sezvo makashaya hanya nokurayira kwangu, uye mukasagamuchira kutsiura kwangu,
26 Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
iniwo ndichaseka panguva yenjodzi yenyu; ndichaseka dambudziko parichakusvikirai,
27 naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
dambudziko parichakukundai sedutu, njodzi paichavhuvhuta pamusoro penyu sechamupupuri, nhamo namatambudziko pazvichakukundai.
28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
“Ipapo vachadana kwandiri asi ini handingavapinduri; vachanditsvaka asi havangandiwani.
29 Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
Sezvo vakavenga zivo uye vakasasarudza kutya Jehovha,
30 fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
sezvo vasina kugamuchira yambiro yangu, uye vakashora kutsiura kwangu,
31 Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
vachadya zvibereko zvenzira dzavo uye vachazadzwa nezvibereko zvemano avo.
32 Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
Nokuti kusateerera kwavasina mano kuchavaurayisa, uye kushaya hanya kwamapenzi kuchavaparadza;
33 Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
asi ani naani achanditeerera achagara murugare, uye achagara akasununguka, asingatyi kuparadzwa.”