Ordsprogene 1
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
Prièe Solomuna sina Davidova, cara Izrailjeva,
2 for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
Da se poznaje mudrost i nastava, da se razumiju rijeèi razumne,
3 for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
Da se prima nastava u razumu, u pravdi, u sudu i u svemu što je pravo,
4 for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
Da se daje ludima razboritost, mladiæima znanje i pomnjivost.
5 Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
Mudar æe slušati i više æe znati, i razuman æe steæi mudrost,
6 for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
Da razumije prièe i znaèenje, rijeèi mudrijeh ljudi i zagonetke njihove.
7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
Poèetak je mudrosti strah Gospodnji; ludi preziru mudrost i nastavu.
8 Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
Slušaj, sine, nastavu oca svojega, i ne ostavljaj nauke matere svoje.
9 thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
Jer æe biti vijenac od milina oko glave tvoje, i grivna na grlu tvom.
10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
Sine moj, ako bi te mamili grješnici, ne pristaj;
11 Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
Ako bi rekli: hodi s nama da vrebamo krv, da zasjedamo pravome ni za što;
12 vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
Proždrijeæemo ih kao grob žive, i svekolike kao one koji slaze u jamu; (Sheol h7585)
13 vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
Svakojakoga blaga dobiæemo, napuniæemo kuæe svoje plijena;
14 du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
Bacaæeš ždrijeb svoj s nama; jedan æe nam tobolac biti svjema;
15 Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
Sine moj, ne idi na put s njima, èuvaj nogu svoju od staze njihove.
16 thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
Jer nogama svojim trèe na zlo i hite da proljevaju krv.
17 thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
Jer se uzalud razapinje mreža na oèi svakoj ptici;
18 og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
A oni vrebaju svoju krv i zasjedaju svojoj duši.
19 Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
Taki su putovi svijeh lakomijeh na dobitak, koji uzima dušu svojim gospodarima.
20 Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
Premudrost vièe na polju, na ulicama pušta glas svoj;
21 paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
U najveæoj vrevi vièe, na vratima, u gradu govori svoje besjede:
22 Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
Ludi, dokle æete ljubiti ludost? i potsmjevaèima dokle æe biti mio potsmijeh? i bezumni dokle æe mrziti na znanje?
23 Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
Obratite se na karanje moje; evo, izasuæu vam duh svoj, kazaæu vam rijeèi svoje.
24 Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
Što zvah, ali ne htjeste, pružah ruku svoju, ali niko ne mari,
25 og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
Nego odbaciste svaki savjet moj, i karanja mojega ne htjeste primiti;
26 Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
Zato æu se i ja smijati vašoj nevolji, rugaæu se kad doðe èega se bojite;
27 naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
Kad kao pustoš doðe èega se bojite, i pogibao vaša kao oluja kad doðe, kad navali na vas nevolja i muka.
28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
Tada æe me zvati, ali se neæu odazvati; rano æe tražiti, ali me neæe naæi.
29 Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
Jer mrziše na znanje, i straha Gospodnjega ne izabraše;
30 fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
Ne pristaše na moj svjet, i preziraše sva karanja moja.
31 Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
Zato æe jesti plod od putova svojih, i nasitiæe se savjeta svojih.
32 Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
Jer æe lude ubiti mir njihov, i bezumne æe pogubiti sreæa njihova.
33 Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
Ali ko me sluša, boraviæe bezbrižno, i biæe na miru ne bojeæi se zla.
