< Ordsprogene 1 >
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
Ny Ohabolan’ i Solomona, zanak’ i Davida, mpanjakan’ ny Isiraely:
2 for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
Hahalalana fahendrena sy fananarana, Ary hahafantarana ny tenin’ ny fahalalana;
3 for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
Hahazoana fananarana mampahahendry, Dia fahamarinana sy rariny ary fahitsiana;
4 for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
Hanomezam-pahendrena ho an’ ny kely saina, Ary fahalalana sy fisainana mazava ho an’ ny zatovo.
5 Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
Aoka ny hendry hihaino ka hitombo saina; Ary aoka ny manam-panahy hahazo fitarihana tsara;
6 for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
Hahafantarana ohabolana sy fanoharana, Ary ny tenin’ ny hendry sy ny teny saro-pantarina ataony.
7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
Ny fahatahorana an’ i Jehovah no fiandoham-pahalalana; Fa ny adala manamavo ny fahendrena sy ny famaizana. Fananarana tsy hikambana amin’ ny mpanao ratsy.
8 Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
Anaka, mihainoa ny ana-drainao, Ary aza mahafoy ny lalàn-dreninao;
9 thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
Fa fehiloha tsara tarehy amin’ ny lohanao izany, Ary rado amin’ ny vozonao.
10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
Anaka, raha taomin’ ny mpanota ianao, Aza manaiky.
11 Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
Raha hoy izy: Andeha hiaraka isika, Aoka isika hanotrika handatsa-drà; Andeha hamitsahantsika tsy ahoan-tsy ahoana ny tsy manan-tsiny;
12 vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol )
Aoka isika hitelina azy velona tahaka ny fitelin’ ny fiainan-tsi-hita Ary hanao azy teli-moka toy ny latsaka any an-davaka; (Sheol )
13 vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
Dia ho azontsika ny fananana sarobidy rehetra, Ka hofenointsika babo ny tranontsika;
14 du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
Avia mba hiara-miloka eto aminay; Aoka ho iray ihany ny kitapom-bolantsika rehetra:
15 Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
Anaka, aza miara-dalana aminy ianao; Arovy ny tongotrao tsy hankamin’ ny alehany;
16 thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
Fa ny tongony mihazakazaka ho amin’ ny ratsy Sady faingana handatsa-drà.
17 thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
Fa velarim-poana ny fandrika, Raha hitan’ ny vorona.
18 og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
Fa ireny dia manotrika handatsaka ny ran’ ny tenany ihany; Mamitsaka hahafaty ny tenany ihany izy.
19 Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
Toy izany no iafaran’ izay rehetra fatra-pila harena; Fa hipaoka ny ain’ izay fatra-pila azy izany.
20 Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
Ny fahendrena miantso mafy eny ivelany; Manandratra ny feony eny an-kalalahana izy;
21 paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
Mitory ao amin’ izay fivorian’ ny maro be mireondreona izy; Eo anoloan’ ny vavahady sy ao an-tanàna no ilazany ny teniny hoe:
22 Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
Ry kely saina, mandra-pahoviana no hitiavanareo ny fahadalana, Sy hifalian’ ny mpaniratsira amin’ ny faniratsirana, Ary hankahalan’ ny adala ny fahalalana?
23 Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
Miverena ianareo hihaino ny fananarako; Indro, haidiko aminareo ny fanahiko, Ary hampahafantariko anareo ny teniko.
24 Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
Satria efa niantso Aho, fa nandà ianareo; Efa naninjitra ny tanako Aho, fa tsy nisy nitandrina;
25 og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
Fa nolavinareo ny saina rehetra natolotro, Sady tsy nety nanaiky ny anatro ianareo:
26 Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
Izaho kosa hihomehy, raha tonga ny fandringanana anareo; Handatsa Aho, raha tonga ny mahatahotra anareo.
27 naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
Raha tonga ny zava-mahatahotra anareo tahaka ny rivo-doza Ary ny fandringanana anareo toy ny tadio, Ka manjo anareo ny fahoriana sy ny fangirifiriana,
28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
Dia vao hiantso Ahy izy, fa tsy hamaly Aho; Dia vao hitady Ahy fatratra izy, fa tsy ho hitany Aho.
29 Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
Satria nankahala ny fahalalana izy Ary tsy nifidy ny fahatahorana an’ i Jehovah,
30 fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
Tsy nekeny ny saina natolotro, Notsiratsirainy avokoa ny anatro rehetra,
31 Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
Dia hihinana ny vokatry ny alehany izy Ka ho voky ny fihendreny.
32 Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
Fa ny fihemoran’ ny kely saina hahafaty azy, Ary ny fiadanan’ ny adala handringana azy.
33 Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
Fa izay mihaino Ahy kosa hitoetra tsy manana ahiahy, Eny, handry fahizay izy ka tsy hatahotra ny ratsy.