Ordsprogene 1
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
Paraboles de Salomon, fils de David et roi d’Israël,
2 for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
Utiles pour connaître la sagesse et la discipline,
3 for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
Pour comprendre les paroles de la prudence, pour recevoir l’instruction de la doctrine, la justice, et le jugement et l’équité,
4 for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
Afin que soit donnée aux tout petits la finesse, à l’adolescent la science et l’intelligence.
5 Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
Le sage, en écoutant, sera plus sage, et l’intelligent possédera les moyens de gouverner.
6 for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
Il découvrira le proverbe et l’interprétation, les paroles des sages et leurs énigmes.
7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
La crainte du Seigneur est le principe de la sagesse. La sagesse et la doctrine, les insensés les méprisent.
8 Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
Écoute, mon fils, la discipline de ton père, et ne rejette pas la loi de ta mère,
9 thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
Afin que soit ajouté un agrément à ta tête, et un collier à ton cou.
10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
Mon fils, si des pécheurs veulent l’attirer, n’y acquiesce pas.
11 Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
S’ils disent: Viens avec nous, dressons des embûches au sang, cachons des pièges à l’innocent qui ne l’a pas mérité;
12 vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
Comme l’enfer, engloutissons-le vivant et entier, comme celui qui descend dans la fosse. (Sheol h7585)
13 vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
Nous trouverons toutes sortes de biens précieux: nous remplirons nos maisons de dépouilles.
14 du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
Mets ta part avec nous, qu’une seule bourse soit pour nous tous.
15 Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
Mon fils, ne marche pas avec eux, écarte ton pied de leurs sentiers.
16 thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
Car leurs pieds courent au mal, et ils se hâtent afin de verser le sang.
17 thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
Mais en vain l’on jette le filet devant les yeux des oiseaux.
18 og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
Eux aussi à leur propre sang dressent des embûches, et
19 Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
Ainsi sont les sentiers de tout avare, ils ravissent lame de tous ceux qui possèdent.
20 Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
La sagesse prêche dehors; dans les places publiques elle élève sa voix;
21 paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
À la tête des foules elle crie, aux portes de la ville elle profère ses paroles disant:
22 Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
Jusques à quand, tout petits enfants, aimerez-vous l’enfance, et les insensés désireront-ils ce qui leur est pernicieux, et les imprudents haïront-ils la science?
23 Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
Convertissez-vous à mes remontrances: voici que je vous révélerai mon esprit, et que je vous ferai comprendre mes paroles.
24 Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
Parce que j’ai appelé, et que vous avez refusé de m’entendre; que j’ai tendu ma main, et qu’il n’y a eu personne qui m’ait regardé;
25 og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
Que vous avez méprisé tous mes conseils, et négligé mes réprimandes:
26 Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
Moi aussi, à votre mort, je rirai et je me moquerai, lorsque ce que vous craigniez vous sera arrivé.
27 naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
Lorsqu’une calamité arrivera tout d’un coup, et que la mort, comme une tempête, fondra violemment sur vous; quand, viendront sur vous la tribulation et l’angoisse:
28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
Alors ils m’invoqueront, et je ne les exaucerai pas; dès le matin ils se lèveront, et ils ne me trouveront pas;
29 Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
Parce qu’ils ont haï la discipline, et qu’ils n’ont pas reçu la crainte du Seigneur,
30 fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
Qu’ils n’ont pas acquiescé à mes conseils, qu’ils ont déprécié toutes mes remontrances.
31 Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
Aussi ils mangeront les fruits de leurs voies, et ils seront rassasiés de leurs conseils.
32 Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
L’égarement des tout petits les tuera; et la prospérité des insensés les perdra.
33 Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
Mais celui qui m’écoute reposera sans terreur et jouira de l’abondance, la crainte des maux ayant été enlevée.
