Ordsprogene 1
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
The proverbs of Solomon, the son of David, king of Israel:
2 for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
to know wisdom and instruction; to discern the words of understanding;
3 for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
to receive instruction in wise dealing, in righteousness, justice, and equity;
4 for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
to give prudence to the simple, knowledge and discretion to the young man—
5 Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
that the wise man may hear, and increase in learning; that the man of understanding may attain to sound counsel;
6 for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
to understand a proverb and parables, the words and riddles of the wise.
7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
The fear of the LORD is the beginning of knowledge, but the foolish despise wisdom and instruction.
8 Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
My son, listen to your father’s instruction, and don’t forsake your mother’s teaching;
9 thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
for they will be a garland to grace your head, and chains around your neck.
10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
My son, if sinners entice you, don’t consent.
11 Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
If they say, “Come with us. Let’s lie in wait for blood. Let’s lurk secretly for the innocent without cause.
12 vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
Let’s swallow them up alive like Sheol, and whole, like those who go down into the pit. (Sheol h7585)
13 vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
We’ll find all valuable wealth. We’ll fill our houses with plunder.
14 du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
You shall cast your lot among us. We’ll all have one purse”—
15 Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
my son, don’t walk on the path with them. Keep your foot from their path,
16 thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
for their feet run to evil. They hurry to shed blood.
17 thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
For the net is spread in vain in the sight of any bird;
18 og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
but these lay in wait for their own blood. They lurk secretly for their own lives.
19 Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
So are the ways of everyone who is greedy for gain. It takes away the life of its owners.
20 Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
Wisdom calls aloud in the street. She utters her voice in the public squares.
21 paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
She calls at the head of noisy places. At the entrance of the city gates, she utters her words:
22 Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
“How long, you simple ones, will you love simplicity? How long will mockers delight themselves in mockery, and fools hate knowledge?
23 Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
Turn at my reproof. Behold, I will pour out my spirit on you. I will make known my words to you.
24 Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
Because I have called, and you have refused; I have stretched out my hand, and no one has paid attention;
25 og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
but you have ignored all my counsel, and wanted none of my reproof;
26 Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
I also will laugh at your disaster. I will mock when calamity overtakes you,
27 naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
when calamity overtakes you like a storm, when your disaster comes on like a whirlwind, when distress and anguish come on you.
28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
Then they will call on me, but I will not answer. They will seek me diligently, but they will not find me,
29 Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
because they hated knowledge, and didn’t choose the fear of the LORD.
30 fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
They wanted none of my counsel. They despised all my reproof.
31 Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
Therefore they will eat of the fruit of their own way, and be filled with their own schemes.
32 Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
For the backsliding of the simple will kill them. The careless ease of fools will destroy them.
33 Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
But whoever listens to me will dwell securely, and will be at ease, without fear of harm.”
