Ordsprogene 1
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
The proverbs of Solomon the son of David, king of Israel:
2 for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
To know wisdom and instruction; To discern the words of understanding;
3 for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
To receive instruction in wise dealing, In righteousness and justice and equity;
4 for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
To give prudence to the simple, To the young man knowledge and discretion:
5 Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
That the wise man may hear, and increase in learning; And that the man of understanding may attain unto sound counsels:
6 for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
To understand a proverb, and a figure, The words of the wise, and their dark sayings.
7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
The fear of Jehovah is the beginning of knowledge; [But] the foolish despise wisdom and instruction.
8 Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
My son, hear the instruction of thy father, And forsake not the law of thy mother:
9 thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
For they shall be a chaplet of grace unto thy head, And chains about thy neck.
10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
My son, if sinners entice thee, Consent thou not.
11 Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
If they say, Come with us, Let us lay wait for blood; Let us lurk privily for the innocent without cause;
12 vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
Let us swallow them up alive as Sheol, And whole, as those that go down into the pit; (Sheol h7585)
13 vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
We shall find all precious substance; We shall fill our houses with spoil;
14 du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
Thou shalt cast thy lot among us; We will all have one purse:
15 Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
My son, walk not thou in the way with them; Refrain thy foot from their path:
16 thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
For their feet run to evil, And they make haste to shed blood.
17 thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
For in vain is the net spread In the sight of any bird:
18 og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
And these lay wait for their own blood; They lurk privily for their own lives.
19 Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
So are the ways of every one that is greedy of gain; It taketh away the life of the owners thereof.
20 Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
Wisdom crieth aloud in the street; She uttereth her voice in the broad places;
21 paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
She crieth in the chief place of concourse; At the entrance of the gates, In the city, she uttereth her words:
22 Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
How long, ye simple ones, will ye love simplicity? And scoffers delight them in scoffing, And fools hate knowledge?
23 Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
Turn you at my reproof: Behold, I will pour out my spirit upon you; I will make known my words unto you.
24 Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
Because I have called, and ye have refused; I have stretched out my hand, and no man hath regarded;
25 og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
But ye have set at nought all my counsel, And would none of my reproof:
26 Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
I also will laugh in [the day of] your calamity; I will mock when your fear cometh;
27 naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
When your fear cometh as a storm, And your calamity cometh on as a whirlwind; When distress and anguish come upon you.
28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
Then will they call upon me, but I will not answer; They will seek me diligently, but they shall not find me:
29 Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
For that they hated knowledge, And did not choose the fear of Jehovah,
30 fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
They would none of my counsel, They despised all my reproof.
31 Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
Therefore shall they eat of the fruit of their own way, And be filled with their own devices.
32 Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
For the backsliding of the simple shall slay them, And the careless ease of fools shall destroy them.
33 Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
But whoso hearkeneth unto me shall dwell securely, And shall be quiet without fear of evil.
