Ordsprogene 1
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
Israel manghai David capa Solomon kah thuidoeknah he,
2 for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
cueihnah ming sak ham neh ol yakmingnah te yakming sak ham thuituennah la om.
3 for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
Thuituennah la loh ham neh duengnah, tiktamnah neh vanatnah te aka cangbam sak la om.
4 for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
Camoe hlangyoe taengah mingnah neh thuepnah, khinglangnah aka pae la om.
5 Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
Aka cueih loh hnatun saeh lamtah rhingtuknah la thap thil saeh, aka yakming loh a niing la hol saeh.
6 for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
Aka cueih rhoek kah thuidoeknah, nuettahnah olka neh amih kah olkael aka yakming sak la om.
7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
BOEIPA hinyahnah tah cueihnah, mingnah a tongnah la om tih aka ang loh thuituennah a hnoelrhoeng.
8 Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
Ka ca aw na pa kah thuituennah he hnatun lamtah na nu kah olkhueng khaw tloeng sut boeh.
9 thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
Te te na lu ham mikdaithen kah lukhueng neh na rhawn ham oi la om.
10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
Ka ca nang te hlangtholh rhoek loh n'hloih cakhaw rhoih boeh.
11 Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
“Kaimih taengah pongpa lamtah hlang thii te rhongngol thil sih, ommongsitoe te a tloengtlaih la dawn sih.
12 vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
Amih te saelkhui bangla a hing la dolh sih lamtah tangrhom ah a pum la a cungpung bangla om saeh. (Sheol h7585)
13 vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
A boei a rhaeng boeih neh a phu aka tlo te n'dang uh vetih mamih im he kutbuem neh m'baetawt sak mako.
14 du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
Na hmulung te kaimih lakli ah naan lamtah mamih boeih ham sungsa pakhat la om saeh,” a ti uh atah,
15 Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
Ka ca aw, amih kah longpuei ah cet boel lamtah na kho te amih kah a hawn lamloh hoi lah.
16 thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
Amih kah a kho tah boethae hamla cungpoeh uh tih thii long sak ham loe uh.
17 thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
Vaa phae boeih kah a hmaiah a tloengtlaih la lawk a tung uh.
18 og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
Amih loh amamih kah a thii te a rhongngol thil uh tih a hinglu te a mae uh.
19 Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
Mueluemnah dongah aka mueluem boeih kah a khosing te tah a boei kah a hinglu ni a rhawt pah.
20 Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
Cueihnah tah vongvoel ah tamhoe tih toltung ah a ol a huel.
21 paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
Thohka ah aka kawk rhoek kah a lu ah a pang pah tih khopuei vongka ah ol a thui.
22 Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
Hlangyoe nang loh mevaeng hil nim hlangyoe na lungnah ve, hmuiyoi rhoek tah amamih kah saipaat dongah naep uh tih, aka ang rhoek loh mingnah te a hmuhuet uh.
23 Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
Ka toelthamnah he mael thil lah, ka mueihla he nang hamla kan thaa saeh lamtah ka ol he khaw nang kam ming sak eh.
24 Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
Kang khue vaengah na aal uh tih ka kut kan cavaih vaengah nim te hnatung uh pawh.
25 og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
Kai kah cilsuep boeih te na dul uh tih, kai kah toelthamnah khaw na ngaih uh pawh.
26 Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
Kai khaw nangmih kah rhainah te ka nueih thil vetih nangmih ah birhihnah a thoeng vaengah kan tamdaeng ni.
27 naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
Nangmih kah birhihnah tah khohli rhamrhael bangla ha pawk vetih na rhainah loh cangpalam bangla halo vaengah, citcai neh khobing loh nangmih te m'paan vaengah,
28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
Kai ng'khue uh cakhaw ka doo mahpawh, kai n'toem uh cakhaw m'hmu uh bal mahpawh.
29 Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
Te yueng te mingnah a hmuhuet uh tih BOEIPA kah hinyahnah te tuek uh pawh.
30 fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
Kai cilsuep dongah naep uh pawt tih, kai kah toelthamnah khaw boeih a tlaitlaek uh.
31 Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
A khosing kah a thaih te a caak uh vetih a cilkhih loh a lawn uh bitni.
32 Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
Hlangyoe hnuknong loh amih te a ngawn vetih aka ang kah ommongnah loh amih te a milh sak ni.
33 Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
Tedae kai taengah aka hnatun long tah ngaikhuek la kho a sak vetih yoethae kah birhihnah khuiah khaw mong van ni.
