< Filemon 1 >

1 Paulus, Kristi Jesu Fange, og Broderen Timotheus til Filemon, vor elskede og Medarbejder,
Paulus, Kristi Jesu fange, og broderen Timoteus til Filemon, vår kjære ven og medarbeidar,
2 og til Søsteren Appia og Arkippus, vor Medstrider, og Menigheden i dit Hus;
og til Apfia, vår syster, og til Arkippus, vår medstridsmann, og til kyrkjelyden i ditt hus:
3 Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!
Nåde vere med dykk og fred frå Gud, vår Fader, og Herren Jesus Kristus!
4 Jeg takker min Gud altid, naar jeg kommer dig i Hu i mine Bønner,
Eg takkar alltid min Gud, når eg kjem deg i hug i bønerne mine,
5 efterdi jeg hører om din Kærlighed og den Tro, som du har til den Herre Jesus og til alle de hellige,
då eg høyrer um din kjærleik og den tru som du hev til Herren Jesus og til alle dei heilage,
6 for at din Delagtighed i Troen maa blive virksom for Kristus i Erkendelse af alt det gode, som er i eder.
at deira samfund med deg i trui må verta verksamt for Kristus i kjennskapen til alt det gode som er i dykk.
7 Thi stor Glæde og Trøst har jeg faaet af din Kærlighed, efterdi de helliges Hjerter ere blevne vederkvægede ved dig, Broder!
For eg fekk stor gleda og trøyst ved din kjærleik, av di dei heilage er hugga i hjarta ved deg, bror!
8 Derfor, endskønt jeg kunde med stor Frimodighed i Kristus befale dig det, som er tilbørligt,
Difor, endå eg hev stort frimod i Kristus til å påleggja deg det som sømelegt er,
9 saa beder jeg dig dog hellere for Kærlighedens Skyld, saadan som jeg er, som den gamle Paulus, og nu tilmed Kristi Jesu Fange;
so bed eg då heller for kjærleiken skuld. Slik som eg er, den gamle Paulus, men no og Kristi Jesu fange,
10 jeg beder dig for mit Barn, som jeg har avlet i mine Lænker, Onesimus,
bed eg deg for son min, som eg hev avla i mine lekkjor, Onesimus,
11 ham, som tilforn var dig unyttig, men nu er nyttig baade for dig og for mig, ham, som jeg sender dig tilbage,
som fyrr var unyttug for deg, men no er nyttug for deg og for meg, han som eg sender attende til deg.
12 ham, det er mit eget Hjerte.
Tak du imot honom, det er mitt eiga hjarta!
13 Ham vilde jeg gerne beholde hos mig, for at han i dit Sted kunde tjene mig i Evangeliets Lænker.
Eg hadde hug til å få hava honom hjå meg, so han i din stad kunde tena meg i mine lekkjor for evangeliet,
14 Men uden dit Samtykke vilde jeg intet gøre, for at din Godhed ikke skulde være som af Tvang, men af fri Villie.
men utan ditt samtykkje vilde eg ingen ting gjera, so din godleik ikkje skulde vera liksom av tvang, men av fri vilje.
15 Thi maaske blev han derfor skilt fra dig en liden Tid, for at du kunde faa ham igen til evigt Eje, (aiōnios g166)
For kann henda han difor vart skild frå deg for ei stund, at du kunde få honom att til æveleg eiga, (aiōnios g166)
16 ikke mere som en Træl, men som mere end en Træl, som en elsket Broder, særlig for mig, men hvor meget mere for dig, baade i Kødet og i Herren.
ikkje lenger som træl, men meir enn ein træl, som ein kjær bror, serleg for meg, men kor mykje meir for deg, både i kjøtet og i Herren!
17 Dersom da du anser mig for din Medbroder, saa modtag ham som mig!
So sant du då held meg for din medbror, so tak imot honom som meg sjølv!
18 Men har han gjort dig nogen Uret eller er dig noget skyldig, da før mig det til Regning!
Og hev han gjort deg nokon urett, eller er han deg noko skuldig, so før det på mi rekning.
19 Jeg, Paulus, skriver med min egen Haand, jeg vil betale, — for ikke at sige dig, at du desuden ogsaa skylder mig dig selv.
Eg, Paulus, skriv med mi eigi hand: Eg skal betala det - at eg ikkje skal segja deg, at du skyldar meg endå deg sjølv.
20 Ja, Broder! lad mig faa Gavn af dig i Herren, vederkvæg mit Hjerte i Kristus!
Ja, bror, lat meg då hava gagn av deg i Herren, hugga mitt hjarta i Kristus!
21 I Tillid til din Lydighed skriver jeg til dig, idet jeg ved, at du vil gøre endog mere end det, jeg siger.
I tiltru til din lydnad skriv eg dette til deg, eg er viss på at du vil gjera endå meir enn eg segjer.
22 Men med det samme bered ogsaa Herberge for mig; thi jeg haaber, at jeg ved eders Bønner skal skænkes eder.
Stell so og til herbyrge åt meg; for eg vonar at eg ved dykkar bøner skal verta dykk gjeven.
23 Epafras, min medfangne i Kristus Jesus,
Epafras, min medfange i Kristus Jesus, helsar deg;
24 Markus, Aristarkus, Demas, Lukas, mine Medarbejdere, hilse dig.
like eins Markus, Aristarkus, Demas, Lukas, mine medarbeidarar.
25 Vor Herres Jesu Kristi Naade være med eders Aand!
Vår Herre Jesu Kristi nåde vere med dykkar ånd!

< Filemon 1 >