Obadias 1

1 Obadias's Syn. Saa har den Herre, Herre sagt om Edom. Vi have hørt et Rygte fra Herren, og et Bud er sendt ud iblandt Folkene: Staar op, og lader os staa op imod det til Krig!

Obadias's Syn. Saa siger den Herre HERREN til Edom: Fra HERREN har jeg hørt en Tidende: Et Bud er sendt ud blandt Folkene: Rejs jer til Kamp imod det!

2 Se, jeg har gjort dig liden iblandt Folkene, du er saare foragtet.

Se, ringe har jeg gjort dig blandt Folkene, saare foragtet er du.

3 Dit Hjertes Hovmod har bedraget dig, du, som bor i Klippekløfter, i din høje Bolig, du, som siger i dit Hjerte: Hvo vil kaste mig ned til Jorden?

Dit Hjertes Hovmod bedrog dig, du, som bor i Klippekløft, som troner i det høje og siger i Hjertet: »Hvo kan styrte mig til Jorden?«

4 Om du end farer saa højt op som Ørnen, og om end din Rede er sat iblandt Stjernerne, vil jeg dog kaste dig ned derfra, siger Herren.

Bygger du end højt som Ørnen, er end din Rede blandt Stjerner, jeg styrter dig ned derfra, saa lyder det fra HERREN.

5 Hvis Tyve vare komne over dig, eller de, som anrette Ødelæggelse om Natten — ak, hvor er du dog tilintetgjort! — mon de da ikke vilde stjæle saa meget, som var dem nok? hvis Vinhøstere vare komne over dig, mon de da ikke vilde lade en Efterhøst blive tilovers?

Du skulde vel ikke have Tyve til Gæster, natlige Voldsmænd? Hvor er du lagt øde; de stjæler jo alt, hvad de lyster! Du skulde vel ikke have Høstmænd i Vingaarden? Efterslæt levner de ikke!

6 Hvor er dog Esau bleven gennemsøgt? hans skjulte Liggendefæ opsporet?

Hvor blev dog Esau ransaget, hans Skatte opsporet!

7 Alle dine Forbundsfæller have ledsaget dig til Grænsen, de, som havde Fred med dig, have bedraget dig, de have faaet Overmagt over dig; dit Brød gøre de til en Byld under dig, — der er ingen Forstand i ham!

Alle dine Forbundsfæller jog dig lige til Grænsen, dine gode Venner sveg dig, tog Magten fra dig; for at skræmme dig lagde de Fælder under din Fod.

8 Mon jeg ikke paa den Dag, siger Herren, skal lade de vise forsvinde fra Edom og Forstand fra Esaus Bjerg?

Visselig vil jeg paa hin Dag, lyder det fra HERREN, udrydde de vise af Edom og Klogskab af Esaus Bjerge.

9 Og dine vældige, o Theman! skulle lammes af Skræk, paa det enhver maa blive udryddet fra Esaus Bjerg ved Mord.

Da skal dine Helte lammes af Rædsel, o Teman, og hver en Mand ryddes ud af Esaus Bjerge.

10 For Vold imod din Broder Jakob skal Skam bedække dig, og du skal udryddes evindelig.

For Drab og Vold mod din Broder Jakob skal du skjules af Skam; udryddes skal du for evigt,

11 Paa den Dag, da du stod lige overfor, paa den Dag, da fremmede bortførte hans Gods, og Udlændinge gik ind ad hans Porte og kastede Lod over Jerusalem, har ogsaa du været som en af dem.

fordi du saa til, da fremmede raned hans Gods og Udlændinge kom i hans Porte; da de lodded Jerusalem bort, var og du som en af dem.

12 Og se ej med Lyst paa din Broders Dag paa hans Ulykkesdag, og glæd dig ej over Judas Børn paa deres Undergangsdag; og tal ej hovmodigt med din Mund paa Trængselsdagen.

At nyde din Broders Dag, hans Vanhelds Dag, og glæde dig over Judæerne paa Undergangens Dag! At opspærre Munden paa Trængselens Dag,

13 Drag ej ind ad mit Folks Port paa deres Nøds Dag, se ej ogsaa du paa dets Ulykke paa dets Nøds Dag, og ræk ej efter dets Gode paa dets Nøds Dag!

komme i mit Folks Port paa Ulykkens Dag, være med til at nyde dets Kval paa Ulykkens Dag, gribe efter dets Gods paa Ulykkens Dag!

14 Og staa ej paa Vejskellet for at ødelægge dem, som ere undkomne derfra, og udlever ej de overblevne deraf paa Trængselsdagen!

At staa ved Dalenes Munding og dræbe de undslupne, prisgive dem, som slap bort, paa Trængselens Dag!

15 Thi Herrens Dag er nær over alle Hedningerne; ligesom du har gjort, skal dig ske; Gengældelsen skal komme over dit Hoved.

Thi nær er HERRENS Dag over alle Folkene; som du har gjort, skal der gøres med dig, Gengæld kommer over dit Hoved.

16 Thi ligesom I have drukket paa mit hellige Bjerg, saa skulle alle Hedningerne drikke stedse, ja, de skulle drikke og drikke ud og vorde som de, der ikke have været.

Thi som I drak paa mit hellige Bjerg, skal alle Folkene drikke uden Ophør; de skal drikke og rave og blive, som om de aldrig havde været til.

17 Men paa Zions Bjerg skal der være nogle, som undkomme, og det skal være en Helligdom; og Jakobs Hus skal eje deres Ejendom.

Men paa Zions Bjerg skal der være Frelse, og det skal være en Helligdom, og Jakobs Hus skal tage sine Ejendomme i Eje.

18 Og Jakobs Hus skal være en Ild og Josefs Hus en Lue, men Esaus Hus skal være til Halm, og hine skulle antænde disse og fortære dem; og der skal ingen overbleven være for Esaus Hus; thi Herren har talt det.

Jakobs Hus skal blive en Ild og Josefs Hus en Lue, men Esaus Hus skal blive Straa, og de skal sætte Ild derpaa og fortære det, og ingen af Esaus Hus skal undslippe, saa sandt HERREN har talet.

19 Og de, som bo i Sydlandet, skulle eje Esaus Bjerg, og de, som bo i Lavlandet, skulle eje Filisterne, og de skulle eje Efraims Mark og Samarias Mark, og Benjamin skal eje Gilead.

De skal tage Sydlandet i Eje sammen med Esaus Bjerge og Lavlandet sammen med Filisterne; de skal tage Efraims Mark i Eje sammen med Samarias Mark og Ammoniterne sammen med Gilead.

20 Og de bortførte af denne Hær af Israels Børn skulle eje det, som tilhører Kajaaniterne indtil Zarepta, og de bortførte af Jerusalem, som ere i Sefarad, de skulle eje Stæderne i Sydlandet.

Og de landflygtige i Hala og Habor skal tage Kana'anæernes Land i Eje indtil Zarepta, og de landflygtige fra Jerusalem, som er i Sefarad, skal tage Sydlandets Byer i Eje.

21 Og Frelsere skulle drage op paa Zions Bjerg for at dømme Esaus Bjerg; og Riget skal høre Herren til.

Da drager Redningsmænd fra Zions Bjerg op for at holde Dom over Esaus Bjerge. Og saa skal Riget være HERRENS.