4 Mosebog 9
1 Og Herren talede til Mose i Sinai Ørk, i det andet Aar, efter at de vare udgangne af Ægyptens Land, i den første Maaned, og sagde,
Israelte chu Egypt a patna ahung kichon doh jou kum khat ahung lhing chun Sinai lhang a gamthip lah a chun Pakaiyin Mose kom a ahin seiyin,
2 at Israels Børn skulle holde Paaske paa dens bestemte Tid.
Kalchuh kut kiman na ding phat kitepna a hi aman ding uvin Israel mite chu seipeh tan,
3 Paa den fjortende Dag i denne Maaned, imellem de tvende Aftener skulle I holde den paa dens bestemte Tid; efter alle dens Skikke og efter alle dens Bestemmelser skulle I holde den.
hichu lha masa pen nisom le nili lhina a khojin chip chep phat hiding ahi. Hiche kipathanop kibol ding dan thupeh ho leh dan umho phate a najui sah ding ahi.
4 Og Mose sagde til Israels Børn, at de skulde holde Paaske.
Mosen jong mipi henga kalchuh kut kipa golnop abol ding uvin aseipeh tan ahi,
5 Og de holdt Paaske i den første Maaned, paa den fjortende Dag i Maaneden, imellem de tvende Aftener, i Sinai Ørk; efter alt det, som Herren havde befalet Mose, saaledes gjorde Israels Børn.
ajeh chu Sinai lhang gamthip lah a nisomle nili ahung lhin a khovah chip chep in ahinphah den un ahitai. Pathen in Mose thu apeh bang bang chun amahon jong kipagolnop chu aboltauvin ahi.
6 Og det skete, at der var nogle Mænd, som vare blevne urene ved et Menneskes Lig, og de kunde ikke holde Paasken paa den samme Dag; og de gik frem for Mose Ansigt og for Arons Ansigt den samme Dag.
Ahinlah ama ho lah a mi phabep chun mithi long ana thamkhah jeh un, chonna ngai bang in akisuboh a ahitauvin, hiche nikho a Kalchuh kut kipa golnop a chun alha thei tapouve. Hiche nikho chun Mose leh Aaron kom a ahung un
7 Og disse Mænd sagde til ham: Vi ere blevne urene ved et Menneskes Lig; hvi skulle vi derfor udelukkes, at vi ej maa ofre Herren Offer paa dets bestemte Tid, midt iblandt Israels Børn?
“keihon mithi long ka tham khah tah jeh un, chonna ngai banga atheng louva ka hi tauve. Hijong leh Israel mipin asem leng a keihon jong Pathen ang a maicham kasem mo diu ham?” ahungtiuvin ahi.
8 Og Mose sagde til dem: Venter lidt, og jeg vil høre, hvad Herren vil nyde om eder.
Mose chun a donbut, “Nangho ding a Pathen a kon a hilchahna kamu kah khongai un” ati.
9 Og Herren talede til Mose og sagde:
Pakaiyin Mose ahin donbutna chu hiche hi ahi.
10 Tal til Israels Børn og sig: Naar nogen hos eder eller hos eders Efterkommere er bleven uren ved et Lig, eller er paa en lang Rejse, han skal alligevel holde Herren Paaske.
“Hiche hilchahna ho hi Israel mipite seipeh in: Tukhang hihen lang khang hunglhung ding ho hijongleh chonna ngai bang a akisuhboh kha hihen, kholgam a chedoh ho hijongleh Kalchuh kut kipa golnop a pangthei ding u ahi.
11 I den anden Maaned paa den fjortende Dag, imellem de tvende Aftener, skulle de holde den; de skulle æde det med usyrede Brød og beske Urter.
Kalchuhkut kipa golnop kichai lhakhat lhin teng kalchuh kut maicham thilto abol ding u ahi, hichu lhani lhinna a nisom le nili lhinna khojin chip chep phat hiding ahi. Hicheteng chuleh Kalchuh kut kelngoi sa chu anche kha le cholsolou changlhah toh aneh tha dingu ahi.
12 De skulle ikke lade blive tilovers deraf til om Morgenen og ikke bryde noget Ben paa det, efter al Paaskelammets Skik skulle de gøre med det.
Amahon kelngoi chu jingkah khovah geija akoi thei lou ding u, chuleh hiche agu jong asuh boh thei lou dingu ahiye. Kalchuh kut kiman na chungchang a dan umho hi ajui cheh ding u ahi.
13 Men den, som er ren og ikke er paa Rejse og efterlader at holde Paaske, den Sjæl skal udryddes fra sit Folk, fordi han ikke har ofret Herrens Offer paa dets bestemte Tid; denne Mand skal bære sin Synd.
“Ahin Israelmi hiya chon na ngai a aboh jong hilou, kholche a jin doh jong hilou, ahivang a Kalchuh kut nahsah lou miho chu Israel nampi akonna kah lhah’a umding ahi. Pathen maicham jong aphat tah ahin todoh lou leh achonsetna jal a themmo chang a um ding ahiuve.
14 Og naar en fremmed opholder sig hos eder og holder Herren Paaske, da skal han holde den saa, som Paaskens Skik og som dens Vis er; der skal være een Skik for eder, baade for den fremmede og for den indfødte i Landet.
Nangho lah a nam dangmi Kalchuh kut golnop a jaonom aumleh, nit ding leh jui ding a kipe jouse hi anit ngaiyin, hiche dan hin Israel nam chilhah a kon hihenlang, gamdang chilhah a kon a koi hijongle akan soh kei ding ahi.
15 Og paa den Dag, da Tabernaklet blev oprejst, skjulte Skyen Vidnesbyrdets Pauluns Tabernakel; og om Aftenen var over Tabernaklet som en Ild at se til, indtil om Morgenen.
Houbuh ahin phudoh nikho uchun, meilom in Houbuh chu atom tan ahi. Houbuh chung nga meilom nilhah apat jingkah geiya umchu meikong lomtoh abang jeng in ahi.
16 Saaledes skete det stedse, at Skyen skjulte det; og om Natten var det som en Ild at se til.
Hiche meilom houbuh chung a um, jan tengle meikong alom a hung kilah ji tobang chun aum jing tan ahi.
17 Og eftersom Skyen hævede sig op fra Paulunet, rejste Israels Børn derefter; og paa det Sted, hvor Skyen blev, der lejrede Israels Børn sig.
Houbuh chunga meilom chu akihohdal ji teng, Israel mipiten hiche amaicham ponbuh chu aphet lhah jiuvin meibol lom chu ajui ji uvin ahi. Chuleh hiche meilom akingah ngah na a chun Israel mipi ten ngahmun akisemkit jiuvin ahi.
18 Efter Herrens Mund rejste Israels Børn, og efter Herrens Mund lejrede de sig; alle de Dage, som Skyen boede over Tabernaklet, bleve de liggende.
Hitichun che ding a Pathen thupeh amu dung juiyin lam ajot un, ngahmun asa jiuvin ahi. chuleh houbuh chung a meilom aum chan chun ngahmun dalhalouvin aum jiuvin ahi.
19 Og naar Skyen blev over Tabernaklet mange Dage, da toge Israels Børn Vare paa, hvad Herren vilde have varetaget, og rejste ikke.
Hiche meilom chu Houbuh chung nga nisot tah aum ji teng Israel techu akichol jiuvin Pathen Houna dinga atoh ding umho chu atong jiuvin ahi.
20 Og det var ligesaa, naar Skyen var faa Dage over Tabernaklet; efter Herrens Mund lejrede de sig, og efter Herrens Mund rejste de.
Phatkhat khat teng Pathen thupeh dungjui in meilom chu Houbuh chung nga ni chom chacha bou akingaji in, amaho jong ni chomcha bou akichol jiuve. Chuteng Pathen thupeh dung in ngahmun chu aphet lha uvin ache jomkit jitauvin ahi.
21 Og det var ligesaa, naar Skyen var der fra Aftenen indtil Morgenen, og Skyen hævede sig om Morgenen, da rejste de; eller naar Skyen hævede sig om Dagen eller om Natten, da rejste de.
Phat chomkhat kit teng Meilom chu jankhovah in aum in Jingkah teng akichon doh jin ahi. Ahinlah sun hihen jan hita jong leh hiche meilom chu ahung ki hohdoh teng ngahmun chu aphetlha jiuvin ache jom jingji un ahi.
22 Eller naar Skyen blev to Dage eller een Maaned eller eet Aar over Tabernaklet, saa den boede over det, da bleve Israels Børn liggende og rejste ikke; men naar den hævede sig, rejste de.
Houbuh maicham chunga meilom chu ni ni umhen, lhakhat umhen, ahilouleh kumkhat umjong leh, Israel mipite chu ngahmun na chun aki chol jing jiuvin apotdoh jipouvin ahi. Amavang Meilom chu Houbuh chunga ahung kihoh dal teng ngahmun chu aphet un achejom kit jitauvin ahi.
23 Efter Herrens Mund lejrede de sig, og efter Herrens Mund rejste de; de toge Vare paa, hvad Herren vilde have varetaget, efter Herrens Mund ved Mose.
Hitichun Pakai thupeh bangtah in akichol un, akalsong jing un ahi, chule Pathen in Mose a kon a athupeh jouse chu abolkim soh jing un ahi.
