4 Mosebog 6
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
Angraeng mah Mosi khaeah,
2 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar en Mand eller Kvinde lover et særligt Løfte om at blive Nasiræer, om at være afholdende for Herren,
Israel kaminawk khaeah hae tiah thui paeh; nongpa maw, nongpata maw, angmah hoi angmah to Angraeng han ih ni ka oh, tiah thuih moe, Nazaret kami ah oh hanah amhoe pacoengah, lokkamhaih to a sak naah,
3 da skal han holde sig fra Vin og stærk Drik; han skal ikke drikke Vineddike eller Eddike af stærk Drik, og han skal ingen Saft drikke af Druer, han skal hverken æde friske eller tørre Druer.
mu hoi paqui thaih kalah mu maw, misurtui hoiah sak ih misurtui kathaw maw, kalah paqui thaih misurtui hoiah sak ih kathaw tui maw, misurtui hoiah sak ih munawk to naek han om ai; misurthaih doeh caa mak ai, misurthaih kazaek doeh caak han om ai.
4 Alle hans Afholdenheds Dage skal han ikke æde noget, som beredes af Vinstokken, hverken Kerne eller Skal.
A hing thung misurthing hoi tacawt hmuen roe caak han om ai; amu caak hanah ahin doeh et han om ai.
5 Alle de Dage, som hans Afholdenheds Løfte varer, skal der ikke komme Ragekniv over hans Hoved; indtil de Dage ere opfyldte, i hvilke han er afholdende for Herren, skal han være hellig og lade sit Hovedhaar vokse frit.
Kamhoe ah oh hanah lokkamhaih sak nathung, a lu nui ih sam roe aat mak ai; Angraeng khaeah lokkamhaih sak baktih toengah, amhoehaih tue akoep ai karoek to, anih loe kaciim ah om ueloe, a lu nui ih sam to kasawk ah pathlung tih.
6 Alle de Dage, han har lovet at være afholdende for Herren, skal han ikke komme til noget Lig.
Angraeng khaeah amhoehaih atue thung, kadueh kami qok taengah caeh mak ai.
7 Han skal ikke gøre sig uren ved sin Fader eller ved sin Moder, ved sin Broder eller ved sin Søster, naar de dø; thi hans Af holdenhedsmærke for Gud er paa hans Hoved.
Angmah ih Angraeng hanah a lu to pahoe pongah, anih loe ampa maw, amno maw, amnawk maw, to tih ai boeh loe a tanu maw dueh cadoeh caeh mak ai.
8 Alle hans Afholdenheds Dage skal han være Herren hellig.
Angraeng khaeah pahoe ih kami ah oh nathung, anih loe ciimcai kami ah om tih.
9 Og dør nogen meget pludselig hos ham og gør hans Hoved med Afholdenhedsmærket urent, da skal han rage sit Hoved paa sin Renselsesdag, paa den syvende Dag skal han rage det.
Poek ai pui hoiah anih taengah kami dueh moeng nahaeloe, pahoe ah kaom a lu nui ih sam to amhnong boeh pongah, ciimcaihaih ni, ni sarihto naah a lu sam to aat tih.
10 Og paa den ottende Dag skal han bringe to Turtelduer eller to Dueunger til Præsten, til Forsamlingens Pauluns Dør.
Ni tazetto naah loe pahu, to tih ai boeh loe im ah pacah ih pahu hnetto amkhuenghaih kahni im thok taengah, qaima khaeah sin tih.
11 Og Præsten skal lave een til et Syndoffer og een til et Brændoffer og gøre Forligelse for ham, fordi han har syndet ved Liget, og han skal hellige sit Hoved paa den samme Dag.
Anih loe kadueh kami mah zaesak boeh pongah, a zaehaih to loihsak hanah, qaima mah pahu maeto zae angbawnhaih ah bop ueloe, kalah maeto hmai angbawnhaih sah pae tih; to na ni roe ah anih ih lu to kaciim ah suem let tih.
12 Og han skal paa ny være afholdende for Herren sine Afholdenheds Dage og fremføre et aargammelt Lam til Skyldoffer; og de første Dage skulle falde hen, fordi hans Afholdenhed blev uren.
Pahoe ih atue thungah Angraeng khaeah angpaek ueloe, saningto kaom tuucaa hoiah zae angbawnhaih to sah tih; canghni ah pahoe ih atue thungah ciim ai boeh pongah, hmaloe ih atue to kroek mak ai boeh.
13 Og dette er Nasiræerloven: Paa den Dag, hans Afholdenheds Dage udløbe, skal han fremføre dette for Forsamlingens Pauluns Dør,
Nazaret kami ah oh han pahoehaih atue to boeng naah loe, kaminawk amkhuenghaih kahni im akunhaih thok taengah anih to caeh haih tih;
14 og han skal ofre som sit Offer for Herren eet aargammelt Væderlam uden Lyde til et Brændoffer og eet aargammelt Gimmerlam uden Lyde til et Syndoffer og een Væder uden Lyde til et Takoffer
to ah anih mah Angraeng khaeah anih han angbawnhaih to sah pae tih; coek koi kaom ai saningto kaom tuucaa tae maeto, hmai angbawnhaih ah paek ueloe, coek koi kaom ai saningto kaom tuucaa tala maeto zae angbawnhaih ah paek tih; coek koi kaom ai tuu tae maeto doeh angdaeh angbawnhaih ah paek tih;
15 og en Kurv med usyrede Kager af Mel, blandet med Olie, og usyrede tynde Kager, overstrøgne med Olie, og Madofret og Drikofret dertil.
taeh thuh ai ih takaw benthang maeto, situi atok ih takaw kangphaek, situi atok ih takaw kaenawk, cang hoi naek koi tuinawk to nawnto paek tih.
16 Og Præsten skal ofre det for Herrens Ansigt, og han skal lave hans Syndoffer og hans Brændoffer.
To hmuennawk to qaima mah Angraeng khaeah sin ueloe, zae angbawnhaih hoi hmai angbawnhaih to sah tih.
17 Og Væderen skal han lave for Herren til Takoffer tillige med Kurven med de usyrede Brød, og Præsten skal lave hans Madoffer og hans Drikoffer.
Qaima mah angdaeh angbawnhaih ah, taeh thuh ai ih takaw benthang maeto hoi tuu tae maeto Angraeng khaeah paek pacoengah, cang hoi naek koi tuinawk doeh paek tih.
18 Og Nasiræeren skal rage Afholdenhedens Mærke af sit Hoved for Forsamlingens Pauluns Dør, og han skal tage Hovedhaaret, som var Mærket paa hans Afholdenhed, og kaste det paa Ilden, som er under Takofret.
To pacoengah kaminawk amkhuenghaih kahni im akunhaih thok taengah, Nazaret kami mah pahoe ih a lu nui ih sam to aat tih; a sam to angdaeh angbawnhaih hmai thungah va tih.
19 Og Præsten skal tage den kogte Bov af Væderen og een usyret Kage af Kurven og een usyret tynd Kage, og han skal lægge dem paa Nasiræerens Hænder, efter at han har afraget sit Afholdenheds Mærke.
Pahoe ih sam to aah pacoengah, tui hoi bueh ih tuu palaeng maeto, benthang pong ih taeh thuh ai ih takaw kae hoi taeh thuh ai ih takaw karoem to la ueloe, Nazaret kami ih ban ah suem pae tih;
20 Og Præsten skal røre dem med en Rørelse for Herrens Ansigt, det er Præsten helliget, tillige med Rørelsesbrystet og tillige med Gaveboven; og derefter maa Nasiræeren drikke Vin.
to pacoengah qaima mah to hmuennawk to Angraeng hmaa ah ahaek ih angbawnhaih ah paek tih; to tiah ahaek ih saoek hoi palaeng loe caiimcai moe, qaima han paek ih hmuen ah oh; to pacoengah loe Nazaret kami mah misurtui to nae tih boeh.
21 Dette er Loven for Nasiræeren, som gør et Løfte, det er hans Offer til Herren for sin Afholdenhed, foruden det som hans Haand ellers formaar; efter hans Løftes Beskaffenhed, som han har lovet, saaledes skal han gøre efter Loven om hans Afholdenhed.
Hae loe amhoehaih atue thungah, Angraeng han hmuen paek moe, lokkamhaih sah Nazaret kami ih atawk ah oh; hae hmuen pacoengah angpaekhaih kaalok baktiah anih mah sak moe, a lokkamhaih baktih toengah akoepsak han oh, tiah thuih paeh, tiah a naa.
22 Og Herren talede til Mose og sagde:
Angraeng mah Mosi khaeah,
23 Tal til Aron og til hans Sønner og sig: Saaledes skulle I velsigne Israels Børn og sige til dem:
Aaron hoi a caanawk khaeah, Israel kaminawk to hae tiah tahamhoihaih paek oh, nihcae khaeah,
24 Herren velsigne dig og bevare dig!
Angraeng mah tahamhoihaih paek nasoe loe, nihcae to toep nasoe;
25 Herren lade lyse sit Ansigt over dig og være dig naadig!
Angraeng mah nangcae nuiah a mikhmai aangsak nasoe loe, tahmen nasoe;
26 Herren opløfte sit Ansigt til dig og give dig Fred!
Angraeng loe nangcae khaeah angqoi nasoe loe, monghaih paek nasoe, tiah thui ah.
27 Og de skulle lægge mit Navn paa Israels Børn, og jeg, jeg vil velsigne dem.
Nihcae mah Israel kaminawk nuiah ka hmin to suem o tih, to naah nihcae to tahamhoihaih ka paek han, tiah a naa.
