4 Mosebog 5
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
BOEIPA loh Moses te a voek tih,
2 Befal Israels Børn, at de skulle skikke ud af Lejren alle spedalske og alle, som have Flod, og alle dem, som ere urene ved Lig.
“Israel ca te uen lamtah aka pahuk boeih neh aka hnai boeih khaw, hinglu aka rhalawt boeih te rhaehhmuen lamloh tueih uh.
3 Baade Mand og Kvinde skulle I udskikke, hen uden for Lejren skulle I skikke dem ud, at de ikke skulle gøre deres Lejre, hvor jeg bor midt iblandt dem, urene.
Tongpa lamloh huta hil rhaehhmuen kah vongvoel la tueih. Amih khui ah ka om te amih na tueih uh daengah ni a rhaehhmuen a poeih uh pawt eh?,” a ti nah.
4 Og Israels Børn gjorde saaledes og skikkede dem ud, hen uden for Lejren; som Herren havde sagt til Mose, saa gjorde Israels Børn.
Israel ca rhoek loh a ngai tangloeng tih amih te rhaehhmuen kah a voel la a tueih uh. BOEIPA loh Moses taengah a uen bangla Israel ca rhoek loh a saii tangloeng uh.
5 Og Herren talede til Mose og sagde:
Te phoeiah BOEIPA loh Moses te a voek tih,
6 Tal til Israels Børn: Naar Mand eller Kvinde gør nogen af alle de Synder, som et Menneske kan begaa ved at forgribe sig mod Herren, da er den Sjæl bleven skyldig.
“Isreal ca rhoek te tongpa khaw huta khaw thui pah. BOEIPA taengah boekoeknah la boekoek ham hlang kah tholhnah cungkuem a saii uh dongah a hinglu te boe coeng.
7 Og de skulle bekende deres Synd, som de have gjort, og hver skal tilbagegive, hvad han er skyldig, med det fulde Beløb, og den femte Del deraf skal han desuden lægge til; og han skal give det til den, hvem han er bleven skyldig.
Te dongah tholhnah a saii uh te phoe uh saeh lamtah a hmaithennah te a lu taengah mael saeh. Te phoeiah te te a panga neh koei saeh lamtah anih aka boe sak taengah pae saeh.
8 Men dersom Manden ikke har nogen Løser, saa at han kan tilbagegive denne det skyldige, da skal den Skyld, som tilbagegives Herren, høre Præsten til, undtagen Forligelsens Væder, med hvilken han gør Forligelse for ham.
Tedae aka tlan ham hlang neh a taengah hmaithennah a sah ham a om pawt atah, hmaithennah te BOEIPA taengah khosoih ham pae saeh. Te vaengah anih ham dawthnah tutal bueng neh dawth pah saeh.
9 Og al Offergave af alt det, som Israels Børn hellige, som de skulle bringe Præsten, skal høre ham til.
Israel ca rhoek kah a cim boeih lamloh khocang cungkuem khaw khosoih taengla khuen saeh lamtah anih ham om saeh.
10 Og de Ting, enhver helliger, skulle høre ham til, hvad nogen giver Præsten, det skal høre ham til.
Hlang he amah, amah ah hnocim rhip a khueh te khosoih taengah pae saeh lamtah anih ham om pah saeh,” a ti nah.
11 Og Herren talede til Mose og sagde:
BOEIPA loh Moses te a voek tih,
12 Tal til Israels Børn og sig til dem: Om nogen Mands Hustru gaar bort fra ham og er troløs imod ham,
“Israel ca rhoek taengah thui pah lamtah amih te, 'Hlang pakhat kah a yuu te taengphael tih a taengah boekoeknah la boe a koek,
13 og en Mand har Samleje med hende, og det bliver skjult for hendes Mands Øjne og bliver dulgt, at hun er bleven uren, og der er intet Vidne mod hende, og hun ikke er greben i Horeri;
anih te tongpa loh yangtui kah a khaan neh a yalh puei atah a va mikhmuh lamloh hlipdah uh tih thuh uh cakhaw amah poeih uh coeng. Tedae anih taengah laipai om pawt tih anih tu pawh,
14 og der kommer en Nidkærheds Aand over ham, at han er nidkær mod sin Hustru, og hun er bleven uren, eller der kommer en Nidkærheds Aand over ham, og han er nidkær mod sin Hustru, enddog hun ikke er bleven uren:
Anih soah thatlainah mueihla a pha akhaw, a yuu taengah a thatlai akhaw, huta te poeih uh tih tongpa soah thatlainah mueihla a caeh khaw, a yuu taengah thatlai dae a yuu a poeih uh pawt akhaw,
15 Da skal Manden føre sin Hustru til Præsten og fremføre som hendes Offer for hende en Tiendepart af en Efa Bygmel; han skal ikke øse Olie derpaa, ej heller lægge Virak dertil, thi det er et Nidkærheds Madoffer, et Ihukommelses Madoffer, som gør, at Misgerning ihukommes.
tongpa loh a yuu te khosoih taengla khuen saeh lamtah anih ham a nawnnah te cangtun vaidam cangnoek parha khuen saeh. Tekah kah thatlainah kah khocang dongah a soah situi khaw bueih boel saeh lamtah hmueihtui khaw a soah khueh boel saeh. Poekkoepnah khocang lothaesainah te thoelh saeh.
16 Og Præsten skal føre hende nær til og stille hende for Herrens Ansigt.
Te phoeiah anih te khosoih loh khuen saeh lamtah BOEIPA mikhmuh ah pai sak saeh.
17 Og Præsten skal tage helligt Vand i et Lerkar, og af Støvet, som er paa Tabernaklets Gulv, skal Præsten tage og kaste i Vandet.
Te vaengah khosoih loh lai am dongah tui cim khuen saeh. Dungtlungim cirhong ah aka om laipi te khaw khosoih loh lo saeh lamtah tui khuiah sang saeh.
18 Og Præsten skal stille Kvinden for Herrens Ansigt og blotte Kvindens Hoved og lægge Ihukommelses Madofret paa hendes Hænder, det er et Nidkærheds Madoffer; og Præsten skal have det beske Vand, som gør Forbandelse, i sin Haand.
Te phoeiah khosoih loh huta te BOEIPA mikhmuh ah pai sak saeh lamtah huta lu te lim pah saeh. Thatlainah khocang dongkah poekkoepnah khocang neh khosoih kut ah aka om tih thae a phoei thil khahing tui te a kut ah pae saeh.
19 Og Præsten skal besværge hende og sige til Kvinden: Dersom ingen Mand har ligget hos dig, og dersom du ikke har unddraget dig fra at være under din Mand, saa du er bleven uren, da vær uskadt af dette beske Vand, som gør Forbandelse.
Anih te khosoih loh toemngam saeh lamtah huta te, “Nang taengah hlang yalh pawt tih na va hmuiah a tihnai neh na taengphael pawt atah he kah thae a phoei thil khahing tui loh m'hmil saeh.
20 Men du, om du har unddraget dig fra at være under din Mand, og om du er bleven uren, og nogen Mand har ligget hos dig foruden din Mand, —
Tedae nang te na va hmui lamloh na taengphael tih na poeih uh vaengah hlang loh nang te na va a om pawt ah a tamtah te a khueh khaming,’ ti nah saeh.
21 saaledes skal Præsten besværge Kvinden ved Forbandelsens Ed, og Præsten skal sige til Kvinden —: Saa sætte Herren dig til en Forbandelse og til en Ed midt iblandt dit Folk, idet Herren lader dine Lænder svinde og din Bug svulme op!
Te vaengah khosoih loh huta te thaephoeinah olhlo neh toemngam saeh. Khosoih loh huta te, “BOEIPA loh nang te na pilnam khui kah thaephoeinah neh olhlo bangla n'khueh saeh. BOEIPA loh n'saii vaengah na phai pim saeh lamtah na bung khaw thung saeh.
22 Saa komme nu dette Vand, som gør Forbandelse, i dine Indvolde, at gøre, at din Bug svulmer op og dine Lænder svinde; og Kvinden skal sige: Amen! Amen!
Thaephoei tui he na ko khuila kun saeh lamtah na bung thung saeh, na phai pim saeh,’ ti nah saeh. Te vaengah huta loh, “Amen, Amen,” ti saeh.
23 og Præsten skal skrive disse Forbandelser i en Bog og vaske dem ud i det beske Vand.
He kah thaephoeinah he khosoih loh cabu khuiah daek saeh lamtah khahing tui neh huih saeh.
24 Og han skal give Kvinden at drikke af det beske Vand, som gør Forbandelse; og det Vand, som gør Forbandelse, skal komme i hende til Beskhed.
Thaephoei khahing tui te huta tul saeh lamtah thaephoei tui te a khuiah khahing la kun saeh.
25 Og Præsten skal tage Nidkærhedens Madoffer af Kvindens Haand, og han skal røre Madofret for Herrens Ansigt og føre det frem til Alteret.
Te vaengah khosoih loh huta kut lamkah thatlainah khocang te lo saeh. Tedae khocang te BOEIPA mikhmuh ah thueng saeh lamtah hmueihtuk la khuen saeh.
26 Og Præsten skal tage en Haand fuld af Madofret, hendes Ihukommelses Offer, og gøre et Røgoffer paa Alteret, og derefter skal han give Kvinden Vandet at drikke.
Te phoeiah khosoih loh kamhoeinah khocang te paco saeh lamtah hmueihtuk ah a phum phoeiah a hnuk la huta te tui tul saeh.
27 Naar han har givet hende Vandet at drikke, da skal det ske, om hun er bleven uren og har været troløs imod sin Mand, at det Vand, som gør Forbandelse, kommer i hende til Beskhed, saa at hendes Bug skal svulme op og hendes Lænder svinde; og den Kvinde skal være til en Forbandelse midt iblandt sit Folk.
Anih te poeih uh tih a va taengah boekoeknah neh boekoek la a om atah tui a tul tih a khuila thaephoei tui a kun vaengah khahing ni. Te vaengah a bung thung vetih a phai pim ni. Huta te a pilnam khui ah thaephoeinah la om ni.
28 Og dersom den Kvinde ikke er bleven uren, men hun er ren, da skal hun være fri og faa Afkom.
Tedae huta te poeih uh pawt tih a cim atah anih te a hmil vetih tiingan a yom ni.
29 Dette er Nidkærheds Loven, naar en Kvinde unddrager sig fra at være under sin Mand, og hun bliver uren,
He tah Huta loh a va hman ah na taengphael tih a poeih uh vaengkah ham thatlainah olkhueng ni.
30 eller om en Nidkærheds Aand kommer over en Mand, og han er nidkær mod sin Hustru og stiller Kvinden for Herrens Ansigt, og Præsten gør ved hende efter hele denne Lov.
Tongpa khaw a soah thatlainah mueihla loh a pah tih a yuu taengah a thatlai akhaw a yuu te BOEIPA mikhmuh ah pai sak saeh. Te vaengah hekah olkhueng cungkuem he khosoih loh anih taengah saii pah saeh.
31 Saa skal Manden være fri fra Misgerning; men samme Kvinde, hun skal bære sin Misgerning.
Tongpa te thaesainah lamloh hmil cakhaw huta tah amah kathaesainah te phuei saeh,” a ti nah.
