4 Mosebog 36
1 Og de Øverste for Fædrenehusene i Gileads Børns Slægt, hans, som var en Søn af Makir, Manasse Søn, af Josefs Børns Slægt, gik frem, og de talede for Mose Ansigt og for Fyrsternes Ansigt, dem, som vare de Øverste for Fædrenehusene blandt Israels Børn,
Približali so se poglavarji očetov družin Gileádovih otrok, sinú Mahírja, sinú Manáseja, iz družin Jožefovih sinov in spregovorili pred Mojzesom in pred princi, poglavarji očetov Izraelovih otrok
2 og de sagde: Herren har budet min Herre at give Israels Børn Landet til Arv ved Lod; og min Herre er befalet af Herren at give vor Broder Zelafehads Arv til hans Døtre;
in rekli: » Gospod je zapovedal mojemu gospodu, naj Izraelovim otrokom da deželo za dediščino po žrebu in mojemu gospodu je bilo zapovedano od Gospoda, naj da dediščino našega brata Celofháda njegovim hčeram.
3 men blive de en af de Sønner, som høre til de andre Israels Børns Stammer, til Hustruer, da vil deres Arv gaa bort fra vore Fædres Arv og lægges til den Stamme, som de gaa over til, og gaa bort fra vor Arvs Lod;
Če bodo poročene h kateremukoli izmed sinov iz drugih rodov Izraelovih otrok, potem bo njihova dediščina vzeta od dediščine naših očetov in predana bo v dediščino rodu, kamor so sprejete. Tako bo to vzeto od žreba naše dediščine.
4 og naar det bliver Jubelaar for Israels Børn, da lægges deres Arv til den Stammes Arv, som de gik over til; og dermed vil deres Arv gaa bort fra vore Fædres Stammes Arv.
Ko bo jubilej Izraelovih otrok, potem bo njihova dediščina položena v dediščino rodu kamor so sprejete. Tako bo njihova dediščina odvzeta od dediščine rodu naših očetov.«
5 Og Mose bød Israels Børn efter Herrens Mund og sagde: Josefs Børns Stamme taler ret.
Mojzes je Izraelovim otrokom zapovedal glede na Gospodovo besedo, rekoč: »Rod Jožefovih sinov je dobro rekel.
6 Dette er det Ord, som Herren byder om Zelafehads Døtre og siger: De maa vorde dem til Hustruer, som synes gode for deres Øjne, kun at de vorde dem til Hustruer, som ere af deres Fædres Stammes Slægtskab,
›To je stvar, ki jo je Gospod zapovedal glede Celofhádovih hčera, rekoč: ›Naj se poroče, s komer mislijo, da je najbolje, samo k družini rodu njihovega očeta se bodo poročile.
7 at Israels Børns Arv ej skal komme omkring fra en Stamme til en anden; men hver iblandt Israels Børn skal hænge ved sine Fædres Stammes Arv.
Tako dediščina Izraelovih otrok ne bo prešla od roda k rodu, kajti vsak izmed Izraelovih otrok se bo držal k dediščini rodu svojih očetov.
8 Og hver Datter af Israels Børns Stammer, som arver nogen Arv, skal vorde en af sin Faders Stammes Slægtskab til Hustru, paa det Israels Børn kunne arve hver sine Fædres Arv,
Vsaka hči, ki ima v lasti dediščino v kateremkoli rodu Izraelovih otrok, bo žena enemu iz družine rodu njenega očeta, da bodo Izraelovi otroci lahko uživali vsak človek dediščino svojih očetov.
9 og at en Arv ikke skal komme omkring fra en Stamme til en anden Stamme; men Israels Børns Stammer skulle hænge hver ved sin Arv.
Niti dediščina ne bo prešla od enega rodu k drugemu rodu, temveč bo vsak izmed rodov Izraelovih otrok sebe držal k svoji lastni dediščini.‹«
10 Som Herren havde befalet Mose, saa gjorde Zelafehads Døtre.
Celo kakor je Gospod zapovedal Mojzesu, tako so Celofhádove hčere storile,
11 Og Mahela, Tirza og Hogla og Milka og Noa, Zelafehads Døtre, bleve deres Farbroders Sønners Hustruer.
kajti Mahla, Tirca, Hogla, Milka in Noa, Celofhádove hčere, so se poročile k sinovom bratov njihovega očeta
12 Dem, som vare af Manasse Børns, Josefs Søns, Slægter, bleve de til Hustruer, og deres Arv blev hos deres Faders Slægtskabs Stamme.
in poročene so bile v družine sinov Manáseja, Jožefovega sina in njihova dediščina je ostala v rodu družine njihovega očeta.
13 Disse ere de Bud og de Love, som Herren bød ved Mose for Israels Børn paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen over for Jeriko.
To so zapovedi in sodbe, ki jih je Gospod po Mojzesovi roki zapovedal Izraelovim otrokom na moábskih ravninah pri Jordanu, blizu Jerihe.
