4 Mosebog 36

1 Og de Øverste for Fædrenehusene i Gileads Børns Slægt, hans, som var en Søn af Makir, Manasse Søn, af Josefs Børns Slægt, gik frem, og de talede for Mose Ansigt og for Fyrsternes Ansigt, dem, som vare de Øverste for Fædrenehusene blandt Israels Børn,

Jatend anywola mar joka Gilead wuod Makir, ma wuod Manase, mane oa e dhout nyikwa Josef, nobiro mi owuoyo e nyim Musa kod jotelo, ma gin jotend anywola mag jo-Israel.

2 og de sagde: Herren har budet min Herre at give Israels Børn Landet til Arv ved Lod; og min Herre er befalet af Herren at give vor Broder Zelafehads Arv til hans Døtre;

Negiwacho niya, “Kane Jehova Nyasaye omiyo ruodha chik mondo opog piny ne jo-Israel kigoyo ombulu, nomiyi chik mondo pok mag owadwa Zelofehad mi nyige.

3 men blive de en af de Sønner, som høre til de andre Israels Børns Stammer, til Hustruer, da vil deres Arv gaa bort fra vore Fædres Arv og lægges til den Stamme, som de gaa over til, og gaa bort fra vor Arvs Lod;

Koro parane ni onywomgi gi chwo moa e dhout jo-Israel mamoko; to pokgi nogol kuom pok mar kwerewa, mi med libamba mane onywomogi. Omiyo bath pok marwa nomawa.

4 og naar det bliver Jubelaar for Israels Børn, da lægges deres Arv til den Stammes Arv, som de gik over til; og dermed vil deres Arv gaa bort fra vore Fædres Stammes Arv.

Ka Higa mar Piero Abich mar jo-Israel ochopo (tiende ni Jubli), to nokaw girkeni mag-gi kigolo kuom gikeni mar dhoodgi kimedo e dhood joma onywomogi.”

5 Og Mose bød Israels Børn efter Herrens Mund og sagde: Josefs Børns Stamme taler ret.

Eka Musa nomiyo jo-Israel wach machalo kama kaluwore gi chik mane Jehova Nyasaye omiye: “Gima dhood nyikwa Josef wacho nikare.

6 Dette er det Ord, som Herren byder om Zelafehads Døtre og siger: De maa vorde dem til Hustruer, som synes gode for deres Øjne, kun at de vorde dem til Hustruer, som ere af deres Fædres Stammes Slægtskab,

Ma e chik ma Jehova Nyasaye chiwo kuom nyi Zelofehad: Inyalo nywomgi gi ngʼato angʼata ma gihero moa e dhoodgi.

7 at Israels Børns Arv ej skal komme omkring fra en Stamme til en anden; men hver iblandt Israels Børn skal hænge ved sine Fædres Stammes Arv.

Onge pok mar Israel maa e dhoodni to dhi e dhoot machielo, nimar ja-Israel moro ka moro norit lowo mane oyudo koa kuom kwerene.

8 Og hver Datter af Israels Børns Stammer, som arver nogen Arv, skal vorde en af sin Faders Stammes Slægtskab til Hustru, paa det Israels Børn kunne arve hver sine Fædres Arv,

Nyako moro amora ma oyudo pok mar lowo kaka girkeni e dhood Israel moro amora nyaka nyuom gi ngʼato moa e dhood wuon mare, mondo omi ja-Israel moro amora oyud pok mar wuon mare.

9 og at en Arv ikke skal komme omkring fra en Stamme til en anden Stamme; men Israels Børns Stammer skulle hænge hver ved sin Arv.

Onge pok mano kadhi koa e dhoodni kadhi e dhoot machielo, nimar ja-Israel moro amora nyaka rit lop kwerene.”

10 Som Herren havde befalet Mose, saa gjorde Zelafehads Døtre.

Omiyo nyi Zelofehad notimo mana kaka Jehova Nyasaye nosemiyo Musa chik.

11 Og Mahela, Tirza og Hogla og Milka og Noa, Zelafehads Døtre, bleve deres Farbroders Sønners Hustruer.

Nyi Zelofehad miluongo ni Mala, Tirza, Hogla, Milka kod Nowa nonywom gi ominegi ma yawuot owadgi wuon-gi.

12 Dem, som vare af Manasse Børns, Josefs Søns, Slægter, bleve de til Hustruer, og deres Arv blev hos deres Faders Slægtskabs Stamme.

Nonywomgi ei anywola mar nyikwa Manase wuod Josef, kendo pok margi nosiko e anywola gi wuon-gi kendo e dhood gi wuon-gi.

13 Disse ere de Bud og de Love, som Herren bød ved Mose for Israels Børn paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen over for Jeriko.

Magi e chike kod buche mane Jehova Nyasaye ochiwo kokalo kuom Musa mondo omi jo-Israel e pewe mag Moab e bath Aora Jordan kama omanyore gi Jeriko.