< 4 Mosebog 36 >

1 Og de Øverste for Fædrenehusene i Gileads Børns Slægt, hans, som var en Søn af Makir, Manasse Søn, af Josefs Børns Slægt, gik frem, og de talede for Mose Ansigt og for Fyrsternes Ansigt, dem, som vare de Øverste for Fædrenehusene blandt Israels Børn,
Joseph chate lah a phungkhat Manasseh chapa, Machir chapa, Gilead chate lah a ama insung cheh akon upa khat cheh ahung kipe lut paitauvin, Mose ahin lamkai dang chule Israel chate sung’a upa cheng komma ahung sei un ahi.
2 og de sagde: Herren har budet min Herre at give Israels Børn Landet til Arv ved Lod; og min Herre er befalet af Herren at give vor Broder Zelafehads Arv til hans Døtre;
Amahon hiti hin asei uve, Kapu heng’a Pathen in, hiche gamsung hi Israel chate alo diu chanvou a kihop teng u-leh; ka sopi’u Zelophehad chanu teho jong peh ding in ana sei jin ahi.
3 men blive de en af de Sønner, som høre til de andre Israels Børns Stammer, til Hustruer, da vil deres Arv gaa bort fra vore Fædres Arv og lægges til den Stamme, som de gaa over til, og gaa bort fra vor Arvs Lod;
Amavang chanute hin Israel chate sung’a konna phung dang pasal hon kichen pi khah taleu, hiche apa uva konna goulo na’u gamsung pumpi hi kila mang jeng ding, ajinei na’u phungho toh chun agamsung hi ki gom ding, chu teng keiho goulo ding gamsung akon phabep kiladoh ding ahi tai.
4 og naar det bliver Jubelaar for Israels Børn, da lægges deres Arv til den Stammes Arv, som de gik over til; og dermed vil deres Arv gaa bort fra vore Fædres Stammes Arv.
Chule Israel chate Jubilee chu hung lhung jeng ta jong leh, aji neina teho'u-toh'a chanute ho’u goulo na gam chu kigom ta ding, chu teng amaho goulo kiti phot chu kapu kapa teho’u akonna ki ladoh jeng ding ahi tai.
5 Og Mose bød Israels Børn efter Herrens Mund og sagde: Josefs Børns Stamme taler ret.
Chuin Mose’n jong Pakai, Pathen kamcheng akon Israel chate jah a thu apetan,
6 Dette er det Ord, som Herren byder om Zelafehads Døtre og siger: De maa vorde dem til Hustruer, som synes gode for deres Øjne, kun at de vorde dem til Hustruer, som ere af deres Fædres Stammes Slægtskab,
Zelophehad chanute chung chang a Pakai, Pathen thuseidoh chu hiche hi ahiye, Amaho hin adei deiyu akichenpi jeng theiyu ahi, ahinlah hiche akichen pidiu chu apa’u phung sung’a kon hi cheh ding ahi.
7 at Israels Børns Arv ej skal komme omkring fra en Stamme til en anden; men hver iblandt Israels Børn skal hænge ved sine Fædres Stammes Arv.
Ajeh chu Israel chate akonna goulo hohi
8 Og hver Datter af Israels Børns Stammer, som arver nogen Arv, skal vorde en af sin Faders Stammes Slægtskab til Hustru, paa det Israels Børn kunne arve hver sine Fædres Arv,
Hijeh achu Israel chanute akonna apa goulo chanvou chang hon apa phung sunga konna mi khat a kichenpi teitei ding, hitia chu Israel chate hon apu, apa te khang uva pat a-goulo chengse’u chu Amaho jeng in achenpi jing diu ahi.
9 og at en Arv ikke skal komme omkring fra en Stamme til en anden Stamme; men Israels Børns Stammer skulle hænge hver ved sin Arv.
Goulo gamsung hi phungkhat akonna phung dang a ki chonlut thei louhel ding, ajeh chu Israel chaten ama ama chenna gamsung cheh chu kituptah a akiven kol cehh ding ahi, tia thu napeh ding ahiye.
10 Som Herren havde befalet Mose, saa gjorde Zelafehads Døtre.
Zelophehad chanute sen jong Pakai, Pathen thupeh bang bang in abolsoh kei tauvin ahi.
11 Og Mahela, Tirza og Hogla og Milka og Noa, Zelafehads Døtre, bleve deres Farbroders Sønners Hustruer.
Mahlah, Tirzah, Hoglah, Milcah, Noah, Zelophehad chanute abonchauvin apa sopi pasal hotoh aki cheng tauve.
12 Dem, som vare af Manasse Børns, Josefs Søns, Slægter, bleve de til Hustruer, og deres Arv blev hos deres Faders Slægtskabs Stamme.
Amaho chu Joseph chapa Manasseh chate phungsung jeng ngah ajinei taovin, agoulo gam sung’u abonchan apau phung sung ah aum jing tan ahi.
13 Disse ere de Bud og de Love, som Herren bød ved Mose for Israels Børn paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen over for Jeriko.
Dan thupeh hohi Moab phaicham, Jordan vadung pang Jericho khopia Pakai, Pathen in Israel chate chonna dan dinga Mose henga thupeh ana nei hochu ahi.

< 4 Mosebog 36 >