4 Mosebog 36
1 Og de Øverste for Fædrenehusene i Gileads Børns Slægt, hans, som var en Søn af Makir, Manasse Søn, af Josefs Børns Slægt, gik frem, og de talede for Mose Ansigt og for Fyrsternes Ansigt, dem, som vare de Øverste for Fædrenehusene blandt Israels Børn,
Joseph ca rhoek kah koca lamloh Manasseh capa, Makir kah a ca, Gilead carhoek koca kaha napa boeilu rhoek te capit uh tih Moses mikhmuh neh Israel ca rhoek kah a napa boeilu, khoboeirhoek mikhmuh aha thui uh.
2 og de sagde: Herren har budet min Herre at give Israels Børn Landet til Arv ved Lod; og min Herre er befalet af Herren at give vor Broder Zelafehads Arv til hans Døtre;
Te vaengah, “Ka boeipa aw, khohmuen he Israel carhoek taengah hmulung neh rho la paek ham BOEIPAloh a uen coeng. Ka boeipa aw mah manuca Zelophehad kah rho te a canurhoek taengah paek ham BOEIPA loha uen coeng.
3 men blive de en af de Sønner, som høre til de andre Israels Børns Stammer, til Hustruer, da vil deres Arv gaa bort fra vore Fædres Arv og lægges til den Stamme, som de gaa over til, og gaa bort fra vor Arvs Lod;
Tedae Israel ca kah koca pakhat ca lamkah pakhat taengah khaw a yuu la om uh koinih a pa rhoek kah rhokhui lamloh amih kah rho te n'tloek pah ni. Amiha om nah koca kah rho tea thap vetih mamih kah rho he hmulung lamloha hnop ni.
4 og naar det bliver Jubelaar for Israels Børn, da lægges deres Arv til den Stammes Arv, som de gik over til; og dermed vil deres Arv gaa bort fra vore Fædres Stammes Arv.
Israel carhoek ham jubilee om bal vaengah khaw amiha om nah koca kah rho ham ni amih kah rho te a thap eh. Te vaengah a pa koca kah rho lamloh amih kah rholaa yueh ni,” a ti uh.
5 Og Mose bød Israels Børn efter Herrens Mund og sagde: Josefs Børns Stamme taler ret.
Te dongah Moses loh BOEIPA olka bangla Israel carhoek tea uen tih, “Joseph ca rhoek kah kocaloh a thui tangloeng coeng.
6 Dette er det Ord, som Herren byder om Zelafehads Døtre og siger: De maa vorde dem til Hustruer, som synes gode for deres Øjne, kun at de vorde dem til Hustruer, som ere af deres Fædres Stammes Slægtskab,
Ol he BOEIPA loh Zelophehad canurhoek ham khaw a uen coeng tih, 'Amih mik aha then bangla yuu la poeh uh cakhaw a napa koca kah huiko khuikah yuu la om uh saeh.
7 at Israels Børns Arv ej skal komme omkring fra en Stamme til en anden; men hver iblandt Israels Børn skal hænge ved sine Fædres Stammes Arv.
Te dongah Israel carhoek kah rho he koca pakhat lamloh koca a tloe taengla tinghil boel saeh. Israel ca khuikah hlang long tah a napa koca kah rho dongah balak uh saeh.
8 Og hver Datter af Israels Børns Stammer, som arver nogen Arv, skal vorde en af sin Faders Stammes Slægtskab til Hustru, paa det Israels Børn kunne arve hver sine Fædres Arv,
Israel ca koca khuiah rho aka pang canu boeih tah, a napa cako koca pakhat kaha yuu la om saeh. Te daengah ni a pa rhoek kah rhote Israel ca khuikah hlangloh a pang eh.
9 og at en Arv ikke skal komme omkring fra en Stamme til en anden Stamme; men Israels Børns Stammer skulle hænge hver ved sin Arv.
Rho he koca pakhat lamloha tloe koca taengla tinghil boel saeh. Hlang he Israel ca, koca khuikah tah amah kah rho dongah balak saeh,’ a ti,” a ti nah.
10 Som Herren havde befalet Mose, saa gjorde Zelafehads Døtre.
BOEIPA loh Mosesa uen vanbangla Zelophehad canu rhoek loh a saii uh van.
11 Og Mahela, Tirza og Hogla og Milka og Noa, Zelafehads Døtre, bleve deres Farbroders Sønners Hustruer.
Zelophehad canurhoek Mahlah, Tirzah neh Hoglah khaw, Milcah neh Noah khaw a panoe carhoek kaha yuu la om uh.
12 Dem, som vare af Manasse Børns, Josefs Søns, Slægter, bleve de til Hustruer, og deres Arv blev hos deres Faders Slægtskabs Stamme.
Joseph capa Manasseh ca rhoek kah koca khuiah yuu laa om uh dongah amih kah rho a napa huiko kah koca khuiah om van.
13 Disse ere de Bud og de Love, som Herren bød ved Mose for Israels Børn paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen over for Jeriko.
He kah olpaek neh laitloeknah he BOEIPA loh Jerikho Jordan kaep, Moab kolken ah Israel ca ham Moses kut lamloha uen.
