4 Mosebog 34
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
Und der HERR redete zu Mose und sprach: Gebiete den Kindern Israel und sprich zu ihnen:
2 Byd Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme til Kanaans Land, da skal dette være det Land, som skal falde eder til Arv, nemlig Kanaans Land efter sine Grænser.
Wenn ihr in das Land Kanaan kommt, so ist dies das Land, das euch als Erbteil zufällt: das Land Kanaan samt seinem Gebiet.
3 Og den søndre Side skal være eder fra den Ørk Zin til Edom, og eders Landemærke skal være i Sønden fra Enden af Salthavet imod Østen.
Der südliche Rand soll sich erstrecken von der Wüste Zin, Edom entlang, so daß eure südliche Grenze am Ende des Salzmeers beginnt, das gegen Morgen liegt.
4 Og eders Landemærke skal gaa omkring hen Sønden om Opgangen til Akrabbim og gaa igennem til Zin, og dets Udgang skal være Sønden for Kades-Barnea, og det skal gaa ud til Hazar-Adar og gaa over til Azmon.
Dann soll die Grenze sich wenden von Mittag, hinauf gen Akrabbim, und gehen bis gen Zin und endigen südlich von Kadesch-Barnea; von dort gehe sie nach Hazar-Addar und hinüber nach Azmon;
5 Og Landemærket skal gaa omkring fra Azmon til Ægyptens Bæk, og Udgangen derpaa skal være til Havet.
von Azmon wende sie sich nach dem Bach Ägyptens, und ihr Ende sei an dem Meer.
6 Og angaaende Landemærket imod Vesten, da skal det store Hav være eder Landemærke; dette skal være eders Landemærke imod Vesten.
Als westliche Grenze diene euch das große Meer. Das sei eure Grenze gegen Abend.
7 Og dette skal være eder Landemærket mod Norden: I skulle sætte Grænsen for eder fra det store Hav til Bjerget Hor.
Die nördliche Grenze soll euch diese sein: Vom großen Meer sollt ihr die Grenze ziehen bis zum Berge Hor,
8 Fra Bjerget Hor skulle I sætte Grænsen hen imod Hamath, og Landemærkets Udgang skal være til Zedad.
und vom Berge Hor sollt ihr die Grenze ziehen, bis man gen Hamat kommt, und der Ausgang der Grenze sei bei Zedad;
9 Og Landemærket skal gaa ud til Sifron, og dets Udgang skal være ved Hasar-Enan; dette skal være eders Landemærke imod Norden.
dann erstrecke sich die Grenze bis Siphron, und ihr Ausgang sei bei Hazar-Enan. Das sei eure Grenze gegen Mitternacht.
10 Og I skulle maale eders Landemærke mod Østen fra Hasar-Enan til Sefam.
Als östliche Grenze aber sollt ihr euch festsetzen eine Linie von Hazar-Enan bis Sepham.
11 Og Landemærket skal gaa ned fra Sefam til Ribla, Østen for Ain, og Landemærket skal gaa ned og berøre Siden af Kinnereths Hav imod Østen.
Und die Grenze gehe herab von Sepham gen Ribla, morgenwärts gegen Ain. Darnach gehe sie herab und ziehe sich auf die Seite des Sees Genezareth, gegen Morgen,
12 Og Landemærket skal gaa ned til Jordanen, og dets Udgang skal være ved Salthavet; dette skal være eder Landet med sine Grænser trindt omkring.
und komme herab an den Jordan, und ihr Ausgang sei bei dem Salzmeer. Das sei euer Land nach seinen Grenzen ringsum.
13 Og Mose bød Israels Børn og sagde: Dette er det Land, som I skulle tage eder til Arv ved Lodkastning, og som Herren befalede at give de ni Stammer og den halve Stamme;
Und Mose gebot den Kindern Israel und sprach: Das ist das Land, das ihr durch das Los als Erbe erhalten sollt, das der HERR den neun Stämmen und dem halben Stamm zu geben befohlen hat.
14 thi Rubeniternes Børns Stamme efter deres Fædrenehuse, og Gaditernes Børns Stamme efter deres Fædrenehuse, de have faaet, og Manasse halve Stamme, de have faaet deres Arv.
Denn der Stamm der Kinder Ruben, nach ihren Vaterhäusern, und der Stamm der Kinder Gad nach ihren Vaterhäusern haben ihren Teil empfangen, auch der halbe Stamm Manasse hat seinen Teil bekommen.
15 De to Stammer og den halve Stamme, de have faaet deres Arv paa denne Side Jordanen lige for Jeriko, foran mod Østen.
Also haben die beiden Stämme und der halbe Stamm ihr Erbteil empfangen diesseits des Jordan, Jericho gegenüber, gegen Morgen.
16 Og Herren talede til Mose og sagde:
Und der HERR redete mit Mose und sprach:
17 Disse ere Navnene paa de Mænd, som skulle dele Landet til Arv mellem eder: Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn.
Das sind die Namen der Männer, die das Land unter euch zum Erbe austeilen sollen: Eleasar, der Priester, und Josua, der Sohn Nuns.
18 Og een Fyrste af hver Stamme skulle I tage til at dele Landet til Arv.
Dazu sollt ihr von jedem Stamme einen Fürsten nehmen, um das Land zum Erbe auszuteilen.
19 Disse ere Navnene paa Mændene: Af Judas Stamme Kaleb, Jefunne Søn;
Und das sind die Namen der Männer: Kaleb, der Sohn Jephunnes, vom Stamme Juda;
20 og af Simeons Børns Stamme Semuel, Ammihuds Søn;
Semuel, der Sohn Ammihuds, vom Stamme Simeon;
21 af Benjamins Stamme Elidad, Kisions Søn;
Elidad, der Sohn Kislons, vom Stamme Benjamin;
22 og af Dans Børns Stamme en Fyrste, Bukki, Jogli Søn;
Buki, der Sohn Joglis, der Fürst des Stammes der Kinder Dan.
23 af Josefs Børn, af Manasse Børns Stamme, en Fyrste, Hanniel, Efods Søn;
Hanniel, der Sohn Ephods, von den Kindern Joseph, Fürst des Stammes der Kinder Manasse;
24 og af Efraims Børns Stamme en Fyrste, Kemuel, Siftans Søn;
und Kemuel, der Sohn Siphtans, Fürst des Stammes der Kinder Ephraim;
25 og af Sebulons Børns Stamme en Fyrste, Elizafan, Parnaks Søn;
Elizaphan, der Sohn Parnachs, Fürst des Stammes der Kinder Sebulon;
26 og af Isaskars Børns Stamme en Fyrste, Paltiel, Assans Søn;
Paltiel, der Sohn Assans, Fürst des Stammes der Kinder Issaschar;
27 og af Asers Børns Stamme en Fyrste, Akihud, Selomi Søn;
Ahihud, der Sohn Selomis, Fürst des Stammes der Kinder Asser;
28 og af Nafthali Børns Stamme en Fyrste, Pedahel, Ammihuds Søn.
Pedahel, der Sohn Ammihuds, Fürst des Stammes der Kinder Naphtali.
29 Disse ere de, som Herren bød at dele Arven imellem Israels Børn, i Kanaans Land.
Das sind diejenigen, welchen der HERR geboten hat, den Kindern Israel das Erbe im Lande Kanaan auszuteilen.
