4 Mosebog 34

1 Og Herren talede til Mose og sagde:

Weiter sagte der HERR zu Mose:

2 Byd Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme til Kanaans Land, da skal dette være det Land, som skal falde eder til Arv, nemlig Kanaans Land efter sine Grænser.

»Folgende Verordnungen sollst du den Israeliten mitteilen: Wenn ihr in das Land Kanaan kommt, so soll dies das Gebiet sein, das euch als Erbbesitz zufällt: das Land Kanaan in seinem ganzen Umfang.

3 Og den søndre Side skal være eder fra den Ørk Zin til Edom, og eders Landemærke skal være i Sønden fra Enden af Salthavet imod Østen.

Und zwar soll die Südseite sich euch von der Wüste Zin an, Edom entlang, hinziehen, so daß eure Südgrenze im Osten am (südlichen) Ende des Salzmeeres beginnt.

4 Og eders Landemærke skal gaa omkring hen Sønden om Opgangen til Akrabbim og gaa igennem til Zin, og dets Udgang skal være Sønden for Kades-Barnea, og det skal gaa ud til Hazar-Adar og gaa over til Azmon.

Dann soll eure Grenze südlich vom Skorpionenstieg umbiegen und sich nach Zin hinüberziehen, wo sie südlich von Kades-Barnea endigt; von dort soll sie weiter nach Hazar-Addar hin laufen und nach Azmon hinübergehen;

5 Og Landemærket skal gaa omkring fra Azmon til Ægyptens Bæk, og Udgangen derpaa skal være til Havet.

und von Azmon wende sich die Grenze nach dem Bach Ägyptens hin und endige nach dem Westmeer zu. –

6 Og angaaende Landemærket imod Vesten, da skal det store Hav være eder Landemærke; dette skal være eders Landemærke imod Vesten.

Was sodann die Westgrenze betrifft, so gelte euch da das große Meer zugleich als Grenze; das soll eure Westgrenze sein. –

7 Og dette skal være eder Landemærket mod Norden: I skulle sætte Grænsen for eder fra det store Hav til Bjerget Hor.

Und folgendes soll eure Nordgrenze sein: vom großen Westmeer an sollt ihr euch eine Grenzlinie bis zum Berge Hor ziehen;

8 Fra Bjerget Hor skulle I sætte Grænsen hen imod Hamath, og Landemærkets Udgang skal være til Zedad.

vom Berge Hor an sollt ihr euch eine Grenzlinie in der Richtung auf Hamath hin ziehen, und das Ende der Grenze soll nach Zedad hin sein;

9 Og Landemærket skal gaa ud til Sifron, og dets Udgang skal være ved Hasar-Enan; dette skal være eders Landemærke imod Norden.

dann laufe die Grenze weiter nach Siphron hin und erreiche ihr Ende bei Hazar-Enan. Das soll eure Nordgrenze sein. –

10 Og I skulle maale eders Landemærke mod Østen fra Hasar-Enan til Sefam.

Als Ostgrenze aber sollt ihr euch eine Linie von Hazar-Enan nach Sepham festsetzen;

11 Og Landemærket skal gaa ned fra Sefam til Ribla, Østen for Ain, og Landemærket skal gaa ned og berøre Siden af Kinnereths Hav imod Østen.

und von Sepham gehe die Grenze nach Ha-Ribla hinab östlich von Ain; dann ziehe sich die Grenze noch weiter hinab und stoße auf den Höhenzug östlich vom See Genezareth;

12 Og Landemærket skal gaa ned til Jordanen, og dets Udgang skal være ved Salthavet; dette skal være eder Landet med sine Grænser trindt omkring.

dann ziehe sich die Grenze den Jordan entlang hinab und erreiche ihr Ende am Salzmeer. Dies soll euer Land nach seinen Grenzen ringsum sein.«

13 Og Mose bød Israels Børn og sagde: Dette er det Land, som I skulle tage eder til Arv ved Lodkastning, og som Herren befalede at give de ni Stammer og den halve Stamme;

Mose gab dann den Israeliten folgende Weisung: »Dies ist das Land, das ihr euch durchs Los als euren Erbbesitz zuteilen sollt und das der HERR den neun Stämmen und dem halben Stamm (Manasse) zu geben geboten hat.

14 thi Rubeniternes Børns Stamme efter deres Fædrenehuse, og Gaditernes Børns Stamme efter deres Fædrenehuse, de have faaet, og Manasse halve Stamme, de have faaet deres Arv.

Denn alle zu den beiden Stämmen Ruben und Gad gehörenden Familien und der halbe Stamm Manasse haben ihren Erbbesitz bereits empfangen.

15 De to Stammer og den halve Stamme, de have faaet deres Arv paa denne Side Jordanen lige for Jeriko, foran mod Østen.

Diese zweieinhalb Stämme haben ihren Erbbesitz auf der andern Seite des Jordans, Jericho gegenüber, im Osten, nach Sonnenaufgang hin, bereits erhalten.«

16 Og Herren talede til Mose og sagde:

Weiter sagte der HERR zu Mose folgendes:

17 Disse ere Navnene paa de Mænd, som skulle dele Landet til Arv mellem eder: Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn.

»Dies sind die Namen der Männer, die das Land als Erbbesitz unter euch verteilen sollen: der Priester Eleasar und Josua, der Sohn Nuns;

18 Og een Fyrste af hver Stamme skulle I tage til at dele Landet til Arv.

dazu sollt ihr von jedem Stamm einen Fürsten zu der Verteilung des Landes hinzuziehen.

19 Disse ere Navnene paa Mændene: Af Judas Stamme Kaleb, Jefunne Søn;

Und dies sind die Namen der Männer: für den Stamm Juda: Kaleb, der Sohn Jephunnes;

20 og af Simeons Børns Stamme Semuel, Ammihuds Søn;

für den Stamm Simeon: Samuel, der Sohn Ammihuds;

21 af Benjamins Stamme Elidad, Kisions Søn;

für den Stamm Benjamin: Elidad, der Sohn Kislons;

22 og af Dans Børns Stamme en Fyrste, Bukki, Jogli Søn;

für den Stamm Dan als Fürst: Bukki, der Sohn Joglis;

23 af Josefs Børn, af Manasse Børns Stamme, en Fyrste, Hanniel, Efods Søn;

für die Nachkommen Josephs: für den Stamm Manasse als Fürst: Hanniel, der Sohn Ephods,

24 og af Efraims Børns Stamme en Fyrste, Kemuel, Siftans Søn;

und für den Stamm Ephraim als Fürst: Kemuel, der Sohn Siphtans;

25 og af Sebulons Børns Stamme en Fyrste, Elizafan, Parnaks Søn;

für den Stamm Sebulon als Fürst: Elizaphan, der Sohn Parnachs;

26 og af Isaskars Børns Stamme en Fyrste, Paltiel, Assans Søn;

für den Stamm Issaschar als Fürst: Paltiel, der Sohn Assans;

27 og af Asers Børns Stamme en Fyrste, Akihud, Selomi Søn;

für den Stamm Asser als Fürst: Ahihud, der Sohn Selomis;

28 og af Nafthali Børns Stamme en Fyrste, Pedahel, Ammihuds Søn.

für den Stamm Naphthali als Fürst: Pedahel, der Sohn Ammihuds.«

29 Disse ere de, som Herren bød at dele Arven imellem Israels Børn, i Kanaans Land.

Diese waren es, denen der HERR gebot, den Israeliten ihren Erbbesitz im Lande Kanaan zuzuteilen.