4 Mosebog 34

1 Og Herren talede til Mose og sagde:

Jahweh sprak tot Moses:

2 Byd Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme til Kanaans Land, da skal dette være det Land, som skal falde eder til Arv, nemlig Kanaans Land efter sine Grænser.

Beveel de Israëlieten, en zeg hun: Wanneer ge in het land Kanaän komt, dan zullen dit de grenzen zijn van het land Kanaän, dat uw erfdeel is.

3 Og den søndre Side skal være eder fra den Ørk Zin til Edom, og eders Landemærke skal være i Sønden fra Enden af Salthavet imod Østen.

De zuidgrens zal lopen van de woestijn Sin langs Edom, en in het oosten beginnen bij het einde van de Zoutzee.

4 Og eders Landemærke skal gaa omkring hen Sønden om Opgangen til Akrabbim og gaa igennem til Zin, og dets Udgang skal være Sønden for Kades-Barnea, og det skal gaa ud til Hazar-Adar og gaa over til Azmon.

Dan zal de grens zich ten zuiden bij de pas van Akrabbim ombuigen, doorlopen tot Sin, en Kadesj-Barnéa zal haar meest zuidelijke punt vormen. Vandaar zal zij zich uitstrekken tot Chasar-Addar en doorlopen tot Asmon.

5 Og Landemærket skal gaa omkring fra Azmon til Ægyptens Bæk, og Udgangen derpaa skal være til Havet.

Van Asmon zal de grens ombuigen naar de beek van Egypte, en haar eindpunt zal de zee zijn.

6 Og angaaende Landemærket imod Vesten, da skal det store Hav være eder Landemærke; dette skal være eders Landemærke imod Vesten.

Wat nu de westgrens betreft, zo dient de Grote Zee tegelijk als grens; die vormt uw westgrens.

7 Og dette skal være eder Landemærket mod Norden: I skulle sætte Grænsen for eder fra det store Hav til Bjerget Hor.

Dit zal voor u de noordelijke grens zijn: Van de Grote Zee af moet ge de grenslijn trekken naar de berg Hor,

8 Fra Bjerget Hor skulle I sætte Grænsen hen imod Hamath, og Landemærkets Udgang skal være til Zedad.

en van de berg Hor ze doortrekken tot bij Chamat, met Sedad als haar uiterste punt.

9 Og Landemærket skal gaa ud til Sifron, og dets Udgang skal være ved Hasar-Enan; dette skal være eders Landemærke imod Norden.

Vandaar zal de grens doorlopen naar Zifron met Chasar-Enan als eindpunt. Dit zal uw noordgrens zijn.

10 Og I skulle maale eders Landemærke mod Østen fra Hasar-Enan til Sefam.

Uw oostgrens zult ge trekken van Chasar-Enan naar Sjefam.

11 Og Landemærket skal gaa ned fra Sefam til Ribla, Østen for Ain, og Landemærket skal gaa ned og berøre Siden af Kinnereths Hav imod Østen.

Van Sjefam zal de grens afdalen naar Ribla, ten oosten van Ain, en verder uitlopen op de bergrug ten oosten van het meer van Gennezaret.

12 Og Landemærket skal gaa ned til Jordanen, og dets Udgang skal være ved Salthavet; dette skal være eder Landet med sine Grænser trindt omkring.

Dan daalt de grens af naar de Jordaan, en loopt uit op de Zoutzee. Dit zal uw land zijn met zijn grenzen rondom.

13 Og Mose bød Israels Børn og sagde: Dette er det Land, som I skulle tage eder til Arv ved Lodkastning, og som Herren befalede at give de ni Stammer og den halve Stamme;

Moses beval de Israëlieten, en zeide: Dit is het land, dat gij door loting moet verdelen, daar Jahweh bevolen heeft, het aan de negen en halve stam te geven.

14 thi Rubeniternes Børns Stamme efter deres Fædrenehuse, og Gaditernes Børns Stamme efter deres Fædrenehuse, de have faaet, og Manasse halve Stamme, de have faaet deres Arv.

Want de families van de stam der Rubenieten en Gadieten en die van de halve stam van Manasse hebben hun erfdeel al ontvangen.

15 De to Stammer og den halve Stamme, de have faaet deres Arv paa denne Side Jordanen lige for Jeriko, foran mod Østen.

De twee en een halve stam hebben hun aandeel ontvangen aan de overzijde van de Jordaan bij Jericho, dus aan de oostkant.

16 Og Herren talede til Mose og sagde:

En Jahweh sprak tot Moses:

17 Disse ere Navnene paa de Mænd, som skulle dele Landet til Arv mellem eder: Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn.

De volgende mannen moeten het land onder u verdelen: De priester Elazar en Josuë, de zoon van Noen;

18 Og een Fyrste af hver Stamme skulle I tage til at dele Landet til Arv.

verder moet gij uit iedere stam één stamhoofd nemen, om het land te verdelen.

19 Disse ere Navnene paa Mændene: Af Judas Stamme Kaleb, Jefunne Søn;

Dit zijn de namen van die mannen: Van de stam Juda Kaleb, de zoon van Jefoenne;

20 og af Simeons Børns Stamme Semuel, Ammihuds Søn;

van de stam der Simeonieten Sjemoeël, de zoon van Ammihoed;

21 af Benjamins Stamme Elidad, Kisions Søn;

van de stam Benjamin Elidad, de zoon van Kislon;

22 og af Dans Børns Stamme en Fyrste, Bukki, Jogli Søn;

van de stam der Danieten het stamhoofd Boekki, de zoon van Jogli;

23 af Josefs Børn, af Manasse Børns Stamme, en Fyrste, Hanniel, Efods Søn;

van de zonen van Josef, van de stam der Manassieten het stamhoofd Channiël, de zoon van Efod,

24 og af Efraims Børns Stamme en Fyrste, Kemuel, Siftans Søn;

en van de stam der Efraïmieten het stamhoofd Kemoeël, de zoon van Sjiftan;

25 og af Sebulons Børns Stamme en Fyrste, Elizafan, Parnaks Søn;

van de stam der Zabulonieten het stamhoofd Elisafan, de zoon van Parnak;

26 og af Isaskars Børns Stamme en Fyrste, Paltiel, Assans Søn;

van de stam der Issakarieten het stamhoofd Paltiël, de zoon van Azzan;

27 og af Asers Børns Stamme en Fyrste, Akihud, Selomi Søn;

van de stam der Aserieten het stamhoofd Achihoed, de zoon van Sjelomi;

28 og af Nafthali Børns Stamme en Fyrste, Pedahel, Ammihuds Søn.

van de stam der Neftalieten het stamhoofd Pedaël, de zoon van Ammihoed.

29 Disse ere de, som Herren bød at dele Arven imellem Israels Børn, i Kanaans Land.

Aan hen gaf Jahweh bevel het land Kanaän onder de kinderen Israëls te verdelen.