< 4 Mosebog 34 >

1 Og Herren talede til Mose og sagde:
HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2 Byd Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme til Kanaans Land, da skal dette være det Land, som skal falde eder til Arv, nemlig Kanaans Land efter sine Grænser.
Byd Israelitterne og sig til dem: Når i kommer til Kana'ans Land det er det Land, der skal tilfalde eder som Arvelod, Kana'ans Land i hele dets Udstrækning
3 Og den søndre Side skal være eder fra den Ørk Zin til Edom, og eders Landemærke skal være i Sønden fra Enden af Salthavet imod Østen.
så skal eders Sydside strække sig fra Zins Ørken langs med Edom; eders Sydgrænse skal mod Øst begynde ved Enden af Salthavet;
4 Og eders Landemærke skal gaa omkring hen Sønden om Opgangen til Akrabbim og gaa igennem til Zin, og dets Udgang skal være Sønden for Kades-Barnea, og det skal gaa ud til Hazar-Adar og gaa over til Azmon.
så skal eders Grænse dreje sønden om Akrabbimpasset, nå til Zin og ende sønden for Kadesj Barnea; så skal den løbe hen til Hazar Addar øg nå til Azmon;
5 Og Landemærket skal gaa omkring fra Azmon til Ægyptens Bæk, og Udgangen derpaa skal være til Havet.
fra Azmon skal Grænsen dreje hen til Ægyptens Bæk og ende ved Havet.
6 Og angaaende Landemærket imod Vesten, da skal det store Hav være eder Landemærke; dette skal være eders Landemærke imod Vesten.
Hvad Vestgrænsen angår, skal det store Hav være eders Grænse; det skal være eders Vestgrænse.
7 Og dette skal være eder Landemærket mod Norden: I skulle sætte Grænsen for eder fra det store Hav til Bjerget Hor.
Eders Nordgrænse skal være følgende: Fra det store Hav skal I udstikke eder en Linie til Bjerget Hor;
8 Fra Bjerget Hor skulle I sætte Grænsen hen imod Hamath, og Landemærkets Udgang skal være til Zedad.
fra Bjerget Hor skal I udstikke en Linie til Egnen hen imod Hamat, så at Grænsen ender ved Zedad;
9 Og Landemærket skal gaa ud til Sifron, og dets Udgang skal være ved Hasar-Enan; dette skal være eders Landemærke imod Norden.
derpå skal Grænsen gå til Zifron og ende ved Hazar Enan. Det skal være eders Nordgrænse.
10 Og I skulle maale eders Landemærke mod Østen fra Hasar-Enan til Sefam.
Men til Østgrænse skal I afmærke eder en Linie fra Hazar Enan til Sjefam;
11 Og Landemærket skal gaa ned fra Sefam til Ribla, Østen for Ain, og Landemærket skal gaa ned og berøre Siden af Kinnereths Hav imod Østen.
og fra Sjefam skal Grænsen gå ned til Ribla østen for Ajin, og Grænsen skal løbe videre ned, til den støder til Bjergskrænten østen for Kinneretsøen;
12 Og Landemærket skal gaa ned til Jordanen, og dets Udgang skal være ved Salthavet; dette skal være eder Landet med sine Grænser trindt omkring.
derpå skal Grænsen løbe ned langs Jordan og ende ved Salthavet. Det skal være eders Land i hele dets Udstrækning til alle Sider.
13 Og Mose bød Israels Børn og sagde: Dette er det Land, som I skulle tage eder til Arv ved Lodkastning, og som Herren befalede at give de ni Stammer og den halve Stamme;
Og Moses bød Israelitterne og sagde: Det er det Land, I skal udskifte mellem eder ved Lodkastning, og som efter HERRENs Bud skal gives de ni Stammer og den halve Stamme.
14 thi Rubeniternes Børns Stamme efter deres Fædrenehuse, og Gaditernes Børns Stamme efter deres Fædrenehuse, de have faaet, og Manasse halve Stamme, de have faaet deres Arv.
Thi Rubeniternes Stamme efter deres Fædrenehuse og Gaditernes Stamme efter deres Fædrenehuse og Manasses halve Stamme har allerede fået deres Arvelod.
15 De to Stammer og den halve Stamme, de have faaet deres Arv paa denne Side Jordanen lige for Jeriko, foran mod Østen.
De to Stammer og den halve Stamme har fået deres Arvelod hinsides Jordan over for Jeriko, mod Øst, mod Solens Opgang.
16 Og Herren talede til Mose og sagde:
Og HERREN talede til Moses og sagde:
17 Disse ere Navnene paa de Mænd, som skulle dele Landet til Arv mellem eder: Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn.
Navnene på de Mænd, der skal udskifte Landet mellem eder, er følgende: Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn;
18 Og een Fyrste af hver Stamme skulle I tage til at dele Landet til Arv.
desuden skal I udtage een Øverste af hver Stamme til at udskifte Landet.
19 Disse ere Navnene paa Mændene: Af Judas Stamme Kaleb, Jefunne Søn;
Navnene på disse Mænd er følgende: Af Judas Stamme Kaleb, Jefunnes Søn,
20 og af Simeons Børns Stamme Semuel, Ammihuds Søn;
af Simeoniternes Stamme Sjemuel, Ammihuds Søn,
21 af Benjamins Stamme Elidad, Kisions Søn;
af Benjamins Stamme Elidad, Kislons Søn,
22 og af Dans Børns Stamme en Fyrste, Bukki, Jogli Søn;
af Daniternes Stamme een Øverste, Bukki, Joglis Søn,
23 af Josefs Børn, af Manasse Børns Stamme, en Fyrste, Hanniel, Efods Søn;
af Josefs Sønner: af Manassiternes Stamme een Øverste, Hanniel, Efods Søn,
24 og af Efraims Børns Stamme en Fyrste, Kemuel, Siftans Søn;
og af Efraimiternes Stamme een Øverste, Kemuel, Sjiftans Søn,
25 og af Sebulons Børns Stamme en Fyrste, Elizafan, Parnaks Søn;
af Zebuloniternes Stamme een Øverste, Elizafan, Parnaks Søn,
26 og af Isaskars Børns Stamme en Fyrste, Paltiel, Assans Søn;
af Issakariternes Stamme een Øverste, Paltiel, Azzans Søn,
27 og af Asers Børns Stamme en Fyrste, Akihud, Selomi Søn;
af Aseriternes Stamme een Øverste, Ahihud, Sjelomis Søn,
28 og af Nafthali Børns Stamme en Fyrste, Pedahel, Ammihuds Søn.
og af Naftaliternes Stamme een Øverste, Pedael, Ammibuds Søn.
29 Disse ere de, som Herren bød at dele Arven imellem Israels Børn, i Kanaans Land.
Det var dem, HERREN pålagde at udskifte Kana'ans Land mellem Israelitterne.

< 4 Mosebog 34 >