4 Mosebog 33
1 Disse ere Israels Børns Rejser, da de vare uddragne af Ægyptens Land, efter deres Hære, under Mose og Aron.
Eyi ne akwantu nhyehyɛe a Israelfo dii so bere a Mose ne Aaron de wɔn fi Misraim no.
2 Og Mose opskrev de Steder, fra hvilke de paa deres Rejser efter Herrens Mund droge ud, og disse ere deres Rejser efter de Steder, fra hvilke de droge ud.
Mose kyerɛw faako a wɔfaa nyinaa sɛnea Awurade kyerɛɛ no sɛ ɔnyɛ no. Eyinom ne mmeae ahorow a wɔsoɛɛ wɔ wɔn akwantu no mu.
3 Nemlig, de rejste fra Raamses i den første Maaned, paa den femtende Dag i den første Maaned; paa den anden Paaskedag udgik Israels Børn ved en høj Haand for alle Ægypternes Øjne.
Wosii mu fii Rameses kuropɔn no mu wɔ Twam Afahyɛ a edi kan no akyi ɔsram edi kan da ɛto so dunum. Wɔde akokoduru fii hɔ a Misraimfo no rehwɛ wɔn.
4 Og da begrove Ægypterne alle førstefødte, som Herren havde ihjelslaaet iblandt dem; og Herren havde holdt Dom over deres Guder.
Saa bere no na Misraimfo no resie wɔn mmakan a Awurade kunkum wɔn anadwo a ade rebɛkye ama wɔatu kwan no, efisɛ na Awurade de atemmu aba wɔn anyame no nyinaa so.
5 Og Israels Børn rejste fra Raamses, og de lejrede sig i Sukot.
Wofii Rameses no, wɔbɛbɔɔ atenae wɔ Sukot.
6 Og de rejste fra Sukot, og de lejrede sig i Etham paa Grænsen af Ørken.
Wofii Sukot bɛbɔɔ atenae wɔ Etam, sare no ano.
7 Og de rejste fra Etham og vendte om til Pi-Hakiroth, som er lige for Baal-Zefon, og de lejrede sig lige foran Migdol.
Wofii Etam san wɔn akyi baa Pihahirot a ɛwɔ Baal-Sefon apuei fam, na wɔbɔɔ atenae bɛnee bepɔw Migdol.
8 Og de rejste fra Pi-Hakiroth og gik midt igennem Havet ind i Ørken, og de gik tre Dages Rejse i Ethams Ørk, og de lejrede sig i Mara.
Wofi Pihahirot, na wotwaa Po Kɔkɔɔ no kɔɔ sare so. Wɔde nnansa nantew faa Etam sare so kɔbɔɔ atenae wɔ Mara.
9 Og de rejste fra Mara og kom til Elim; men i Elim vare tolv Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetræer, og de lejrede sig der.
Wofii Mara no, wɔbaa Elim; baabi a na mmura dumien ne mmedua aduɔson wɔ hɔ.
10 Og de rejste fra Elim, og de lejrede sig ved det røde Hav.
Wofii Elim no, wɔbɔɔ atenae wɔ Po Kɔkɔɔ no ho.
11 Og de rejste fra det røde Hav og de lejrede sig i den Ørk Sin.
Wofii Po Kɔkɔɔ no ho, kɔbɔɔ atenae wɔ Sin nweatam so.
12 Og de rejste fra den Ørk Sin, og de lejrede sig i Dofka.
Wotu fii Sin sare so kɔbɔɔ atenae Dofka.
13 Og de rejste fra Dofka, og de lejrede sig i Alus.
Wofii Dofka kɔbɔɔ atenae wɔ Alus.
14 Og de rejste fra Alus, og de lejrede sig i Refidim; og der havde Folket ikke Vand at drikke.
Wofii Alus kɔbɔɔ atenae wɔ Refidim, baabi a na wonnya nsu mma nnipa no nnom.
15 Og de rejste fra Refidim, og de lejrede sig i Sinai Ørk.
Wofii Refidim no, wɔkɔbɔɔ atenae wɔ Sinai sare so.
16 Og de rejste fra Sinai Ørk, og de lejrede sig i Kibroth-Hattaava.
Wofii Sinai sare so no, wɔkɔɔ atenae wɔ Kibrot-Hataawa.
17 Og de rejste fra Kibroth-Hattaava, og de lejrede sig i Hazeroth.
Wofii Kibrot-Hataawa no, wɔkɔbɔɔ atenae wɔ Haserot.
18 Og de rejste fra Hazeroth, og de lejrede sig i Rithma.
Wofii Haserot kɔbɔɔ atenae wɔ Ritma.
19 Og de rejste fra Rithma, og de lejrede sig i Rimmon-Perez.
Wofii Ritma kɔbɔɔ atenae wɔ Rimon Peres.
20 Og de rejste fra Rimmon-Perez, og de lejrede sig i Libna.
Wofii Rimon Peres kɔbɔɔ atenae wɔ Libna.
21 Og de rejste fra Libna, og de lejrede sig i Rissa.
Wofii Libna kɔbɔɔ atenae wɔ Risa.
22 Og de rejste fra Rissa, og de lejrede sig i Kehelath.
Wofii Risa kɔbɔɔ atenae wɔ Kahelata.
23 Og de rejste fra Kehelath, og de lejrede sig paa Sefers Bjerg.
Wofii Kahelata kɔbɔɔ atenae wɔ Sefer Bepɔw so.
24 Og de rejste fra Sefers Bjerg, og de lejrede sig i Harada.
Wofii Sefer Bepɔw so kɔbɔɔ atenae wɔ Harada.
25 Og de rejste fra Harada, og de lejrede sig i Makeheloth.
Wofii Harada kɔbɔɔ atenae wɔ Makhelot.
26 Og de rejste fra Makeheloth, og de lejrede sig i Thabath.
Wofii Makhelot kɔbɔɔ atenae wɔ Tahat.
27 Og de rejste fra Thabath, og de lejrede sig i Thara.
Wofii Tahat kɔbɔɔ atenae wɔ Tera.
28 Og de rejste fra Thara, og de lejrede sig i Mithka.
Wofii Tera kɔbɔɔ atenae wɔ Mitka.
29 Og de rejste fra Mithka, og de lejrede sig i Hasmona.
Wofii Mitka kɔbɔɔ atenae wɔ Hasmona.
30 Og de rejste fra Hasmona, og de lejrede sig i Moseroth.
Wofii Hasmona kɔbɔɔ atenae wɔ Moserot.
31 Og de rejste fra Moseroth, og de lejrede sig i Bne-Jaakan.
Wofii Moserot kɔbɔɔ atenae wɔ Beneyaakan.
32 Og de rejste fra Bne-Jaakan, og de lejrede sig i Horhagidgad.
Wofii Beneyaakan kɔbɔɔ atenae wɔ Horhagidgad.
33 Og de rejste fra Horhagidgad, og de lejrede sig i Jothbata.
Wofii Horhagidgad kɔbɔɔ atenae wɔ Yotbata.
34 Og de rejste fra Jothbata, og de lejrede sig i Abrona.
Wofii Yotbata kɔbɔɔ atenae wɔ Abrona.
35 Og de rejste fra Abrona, og de lejrede sig i Eziongeber.
Wofii Abrona kɔbɔɔ atenae wɔ Esion-Geber.
36 Og de rejste fra Eziongeber, og de lejrede sig i den Ørk Zin, det er Kades.
Wofii Esion-Geber kɔbɔɔ atenae wɔ Kades, wɔ Sin sare so.
37 Og de rejste fra Kades, og de lejrede sig ved det Bjerg Hor, ved det yderste af Edoms Land.
Wofii Kades kɔbɔɔ atenae wɔ Bepɔw Hor so, wɔ Edom hye ano.
38 Da gik Præsten Aron op paa det Bjerg Hor, efter Herrens Mund, og døde der i det fyrretyvende Aar, efter at Israels Børn vare udgangne af Ægyptens Land, i den femte Maaned, paa den første Dag i Maaneden.
Bere a woduu Bepɔw Hor ase no, Awurade ka kyerɛɛ ɔsɔfo Aaron se ɔnkɔ bepɔw no atifi, na ɛhɔ na okowui. Asɛm yi sii mfe aduanan so a Israelfo tu fii Misraim no.
39 Og Aron var hundrede og tre og tyve Aar gammel, da han døde paa det Bjerg Hor.
Aaron dii mfe ɔha aduonu abiɛsa, bere a owuu wɔ Bepɔw Hor so no.
40 Og Kananiten, Arads Konge, som boede Sønder paa i Landet Kanaan, hørte om Israels Børns Komme.
Saa bere no ara mu na Kanaanhene Arad a ɔtenaa Negeb wɔ Kanaan asase so no tee sɛ Israelfo no reba nʼasase so.
41 Og de rejste fra det Bjerg Hor, og de lejrede sig i Zalmona.
Israelfo no toaa wɔn akwantu no so fi Bepɔw Hor so kɔbɔɔ atenae wɔ Salmona.
42 Og de rejste fra Zalmona, og de lejrede sig i Funon.
Wofii Salmona kɔtenaa Punon.
43 Og de rejste fra Funon, og de lejrede sig i Oboth.
Wofii Punon kɔtenaa Obot.
44 Og de rejste fra Oboth, og de lejrede sig ved Abarims Høje, ved Moabiternes Landemærke.
Wɔtoaa so kɔɔ Iye-Abarim, Moab hye so kɔtenaa hɔ.
45 Og de rejste fra Højene, og de lejrede sig i Dibon-Gad.
Wofii hɔ no, wɔkɔtenaa Dibon Gad.
46 Og de rejste fra Dibon-Gad, og de lejrede sig i Almon-Diblathaim.
Wofii Dibon Gad kɔtenaa Almon Diblataim.
47 Og de rejste fra Almon-Diblathaim, og de lejrede sig ved Abarims Bjerge, foran Nebo.
Wofii Almon Diblataim kɔtenaa Abarim mmepɔw a ɛbɛn Nebo no so.
48 Og de rejste fra Abarims Bjerge, og de lejrede sig paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen over for Jeriko.
Akyiri no, wotutu fii hɔ twaa mu wɔ Yeriko kɔbɔɔ atenae wɔ Moab tataw so wɔ Asubɔnten Yordan ho.
49 Men de lejrede sig ved Jordanen, fra Beth-Jesimoth til Abel Sittim, paa Moabiternes slette Marker.
Wɔwɔ saa beae hɔ no, wɔtenaa mmeae bebree a ɛbɛn Asubɔnten Yordan ho—efi Bet-Yesimot kosi Abel Sitim a ɛwɔ Moab tataw so no.
50 Og Herren talede til Mose paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen over for Jeriko, og sagde:
Bere a wɔabɔ atenase wɔ hɔ no na Awurade nam Mose so kasa kyerɛɛ Israelfo no se,
51 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I ere gangne over Jordanen ind i Kanaans Land,
“Sɛ mutwa Asubɔnten Yordan kodu Kanaan asase so a,
52 da skulle I fordrive alle Landets Indbyggere for eder og tilintetgøre alle deres Billedstøtter; og I skulle tilintetgøre alle deres støbte Billeder og ødelægge alle deres Høje.
mompam nnipa a wɔte hɔ no nyinaa na monsɛe wɔn abosom ne ahoni a wɔde abo ayɛ ne nsɔree a wɔasisi no petee mu wɔ mmepɔw so ne mmeae a wɔsom wɔn ahoni no nyinaa.
53 Og I skulle indtage Landet og bo derudi; thi eder har jeg givet Landet til at eje det.
Mede asase no ama mo. Momfa na montena so.
54 Og I skulle tage Landet til Arv ved Lodkastning efter eders Slægter; den som har mange, hans Arv skulle I gøre stor, og den som har faa, hans Arv skal du gøre liden; hvor Loddet udkommer for ham, der skal det høre ham til; efter eders Fædres Stammer skulle I tage det til Arv.
Munnyina ntontobɔ so nkyekyɛ asase no, sɛnea mo mmusua no te. Wɔn a wɔdɔɔso no, wɔbɛma wɔn asase kɛse na wɔn a wosua no nso benya asase ketewa. Sɛnea ntonto no besi abɔ biara no na ɛbɛyɛ wɔn de. Monhwɛ mo agyanom mmusua so mfa nkyekyɛ.
55 Og dersom I ikke fordrive Landets Indbyggere fra eders Ansigt, da skulle de, som I lade blive tilovers af dem, vorde til Torne i eders Øjne og til Brodde i eders Sider, og de skulle trænge eder i det Land, som I bo udi.
“Sɛ moampam nnipa a wɔte hɔ no a, wɔbɛyɛ mo ani ase mpe ne mo honam mu nsɔe. Wɔbɛhaw mo wɔ asase a mobɛtena so no so.
56 Saa skal det ske, at ligesom jeg tænkte at gøre ved dem, saaledes vil jeg gøre ved eder.
Na mede nea masusuw sɛ mɛyɛ wɔn no, bɛyɛ mo.”
