4 Mosebog 33

1 Disse ere Israels Børns Rejser, da de vare uddragne af Ægyptens Land, efter deres Hære, under Mose og Aron.

Dit zijn de reizen der kinderen Israels, die uit Egypteland uitgetogen zijn, naar hun heiren, door de hand van Mozes en Aaron.

2 Og Mose opskrev de Steder, fra hvilke de paa deres Rejser efter Herrens Mund droge ud, og disse ere deres Rejser efter de Steder, fra hvilke de droge ud.

En Mozes schreef hun uittochten, naar hun reizen, naar den mond des HEEREN; en dit zijn hun reizen, naar hun uittochten.

3 Nemlig, de rejste fra Raamses i den første Maaned, paa den femtende Dag i den første Maaned; paa den anden Paaskedag udgik Israels Børn ved en høj Haand for alle Ægypternes Øjne.

Zij reisden dan van Rameses; in de eerste maand, op den vijftienden dag der eerste maand, des anderen daags van het pascha, togen de kinderen Israels uit door een hoge hand, voor de ogen van alle Egyptenaren;

4 Og da begrove Ægypterne alle førstefødte, som Herren havde ihjelslaaet iblandt dem; og Herren havde holdt Dom over deres Guder.

Als de Egyptenaars begroeven degenen, welke de HEERE onder hen geslagen had, alle eerstgeborenen; ook had de HEERE gerichten geoefend aan hun goden.

5 Og Israels Børn rejste fra Raamses, og de lejrede sig i Sukot.

Als de kinderen Israels van Rameses verreisd waren, zo legerden zij zich te Sukkoth.

6 Og de rejste fra Sukot, og de lejrede sig i Etham paa Grænsen af Ørken.

En zij verreisden van Sukkoth, en legerden zich in Etham, hetwelk aan het einde der woestijn is.

7 Og de rejste fra Etham og vendte om til Pi-Hakiroth, som er lige for Baal-Zefon, og de lejrede sig lige foran Migdol.

En zij verreisden van Etham, en keerden weder naar Pi-hachiroth, dat tegenover Baal-Sefon is, en zij legerden zich voor Migdol.

8 Og de rejste fra Pi-Hakiroth og gik midt igennem Havet ind i Ørken, og de gik tre Dages Rejse i Ethams Ørk, og de lejrede sig i Mara.

En zij verreisden van Hachiroth, en gingen over, door het midden van de zee, naar de woestijn, en zij gingen drie dagreizen in de woestijn Etham, en legerden zich in Mara.

9 Og de rejste fra Mara og kom til Elim; men i Elim vare tolv Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetræer, og de lejrede sig der.

En zij verreisden van Mara, en kwamen te Elim; in Elim nu waren twaalf waterfonteinen en zeventig palmbomen, en zij legerden zich aldaar.

10 Og de rejste fra Elim, og de lejrede sig ved det røde Hav.

En zij verreisden van Elim, en legerden zich aan de Schelfzee.

11 Og de rejste fra det røde Hav og de lejrede sig i den Ørk Sin.

En zij verreisden van de Schelfzee, en legerden zich in de woestijn Sin.

12 Og de rejste fra den Ørk Sin, og de lejrede sig i Dofka.

En zij verreisden uit de woestijn Sin, en zij legerden zich in Dofka.

13 Og de rejste fra Dofka, og de lejrede sig i Alus.

En zij verreisden van Dofka, en legerden zich in Aluz.

14 Og de rejste fra Alus, og de lejrede sig i Refidim; og der havde Folket ikke Vand at drikke.

En zij verreisden van Aluz, en legerden zich in Rafidim; doch daar was geen water voor het volk, om te drinken.

15 Og de rejste fra Refidim, og de lejrede sig i Sinai Ørk.

En zij verreisden van Rafidim, en legerden zich in de woestijn van Sinai.

16 Og de rejste fra Sinai Ørk, og de lejrede sig i Kibroth-Hattaava.

En zij verreisden uit de woestijn van Sinai, en legerden zich in Kibroth-Thaava.

17 Og de rejste fra Kibroth-Hattaava, og de lejrede sig i Hazeroth.

En zij verreisden van Kibroth-Thaava, en legerden zich in Hazeroth.

18 Og de rejste fra Hazeroth, og de lejrede sig i Rithma.

En zij verreisden van Hazeroth, en legerden zich in Rithma.

19 Og de rejste fra Rithma, og de lejrede sig i Rimmon-Perez.

En zij verreisden van Rithma, en legerden zich in Rimmon-Perez.

20 Og de rejste fra Rimmon-Perez, og de lejrede sig i Libna.

En zij verreisden van Rimmon-Perez, en legerden zich in Libna.

21 Og de rejste fra Libna, og de lejrede sig i Rissa.

En zij verreisden van Libna, en legerden zich in Rissa.

22 Og de rejste fra Rissa, og de lejrede sig i Kehelath.

En zij verreisden van Rissa, en legerden zich in Kehelatha.

23 Og de rejste fra Kehelath, og de lejrede sig paa Sefers Bjerg.

En zij verreisden van Kehelatha, en legerden zich in het gebergte van Safer.

24 Og de rejste fra Sefers Bjerg, og de lejrede sig i Harada.

En zij verreisden van het gebergte Safer, en legerden zich in Harada.

25 Og de rejste fra Harada, og de lejrede sig i Makeheloth.

En zij verreisden van Harada, en legerden zich in Makheloth.

26 Og de rejste fra Makeheloth, og de lejrede sig i Thabath.

En zij verreisden van Makheloth, en legerden zich in Tachath.

27 Og de rejste fra Thabath, og de lejrede sig i Thara.

En zij verreisden van Tachath, en legerden zich in Tharah.

28 Og de rejste fra Thara, og de lejrede sig i Mithka.

En zij verreisden van Tharah, en legerden zich in Mithka.

29 Og de rejste fra Mithka, og de lejrede sig i Hasmona.

En zij verreisden van Mithka, en legerden zich in Hasmona.

30 Og de rejste fra Hasmona, og de lejrede sig i Moseroth.

En zij verreisden van Hasmona, en legerden zich in Moseroth.

31 Og de rejste fra Moseroth, og de lejrede sig i Bne-Jaakan.

En zij verreisden van Moseroth, en legerden zich in Bene-Jaakan.

32 Og de rejste fra Bne-Jaakan, og de lejrede sig i Horhagidgad.

En zij verreisden van Bene-Jaakan, en legerden zich in Hor-Gidgad.

33 Og de rejste fra Horhagidgad, og de lejrede sig i Jothbata.

En zij verreisden van Hor-gidgad, en legerden zich in Jotbatha.

34 Og de rejste fra Jothbata, og de lejrede sig i Abrona.

En zij verreisden van Jotbatha, en legerden zich in Abrona.

35 Og de rejste fra Abrona, og de lejrede sig i Eziongeber.

En zij verreisden van Abrona, en legerden zich in Ezeon-Geber.

36 Og de rejste fra Eziongeber, og de lejrede sig i den Ørk Zin, det er Kades.

En zij verreisden van Ezeon-Geber, en legerden zich in de woestijn Zin, dat is Kades.

37 Og de rejste fra Kades, og de lejrede sig ved det Bjerg Hor, ved det yderste af Edoms Land.

En zij verreisden van Kades, en legerden zich aan den berg Hor, aan het einde des lands van Edom.

38 Da gik Præsten Aron op paa det Bjerg Hor, efter Herrens Mund, og døde der i det fyrretyvende Aar, efter at Israels Børn vare udgangne af Ægyptens Land, i den femte Maaned, paa den første Dag i Maaneden.

Toen ging de priester Aaron op den berg Hor, naar den mond des HEEREN, en stierf aldaar, in het veertigste jaar na den uittocht van de kinderen Israels uit Egypteland, in de vijfde maand, op den eersten der maand.

39 Og Aron var hundrede og tre og tyve Aar gammel, da han døde paa det Bjerg Hor.

Aaron nu was honderd drie en twintig jaren oud, als hij stierf op den berg Hor.

40 Og Kananiten, Arads Konge, som boede Sønder paa i Landet Kanaan, hørte om Israels Børns Komme.

En de Kanaaniet, de koning van Harad, die in het zuiden woonde in het land Kanaan, hoorde, dat de kinderen Israels aankwamen.

41 Og de rejste fra det Bjerg Hor, og de lejrede sig i Zalmona.

En zij verreisden van den berg Hor, en legerden zich in Zalmona.

42 Og de rejste fra Zalmona, og de lejrede sig i Funon.

En zij verreisden van Zalmona, en legerden zich in Funon.

43 Og de rejste fra Funon, og de lejrede sig i Oboth.

En zij verreisden van Funon, en legerden zich in Oboth.

44 Og de rejste fra Oboth, og de lejrede sig ved Abarims Høje, ved Moabiternes Landemærke.

En zij verreisden van Oboth, en legerden zich aan de heuvelen van Abarim, in de landpale van Moab.

45 Og de rejste fra Højene, og de lejrede sig i Dibon-Gad.

En zij verreisden van de heuvelen van Abarim, en legerden zich in Dibon-Gad.

46 Og de rejste fra Dibon-Gad, og de lejrede sig i Almon-Diblathaim.

En zij verreisden van Dibon-Gad, en legerden zich in Almon-Diblathaim.

47 Og de rejste fra Almon-Diblathaim, og de lejrede sig ved Abarims Bjerge, foran Nebo.

En zij verreisden van Almon-Diblathaim, en legerden zich in de bergen Abarim, tegen Nebo.

48 Og de rejste fra Abarims Bjerge, og de lejrede sig paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen over for Jeriko.

En zij verreisden van de bergen Abarim, en legerden zich in de vlakke velden der Moabieten, aan de Jordaan van Jericho.

49 Men de lejrede sig ved Jordanen, fra Beth-Jesimoth til Abel Sittim, paa Moabiternes slette Marker.

En zij legerden zich aan de Jordaan van Beth-Jesimoth, tot aan Abel-Sittim, in de vlakke velden der Moabieten.

50 Og Herren talede til Mose paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen over for Jeriko, og sagde:

En de HEERE sprak tot Mozes, in de vlakke velden der Moabieten, aan de Jordaan van Jericho, zeggende:

51 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I ere gangne over Jordanen ind i Kanaans Land,

Spreek tot de kinderen Israels, en zeg tot hen: Wanneer gijlieden over de Jordaan zult gegaan zijn in het land Kanaan;

52 da skulle I fordrive alle Landets Indbyggere for eder og tilintetgøre alle deres Billedstøtter; og I skulle tilintetgøre alle deres støbte Billeder og ødelægge alle deres Høje.

Zo zult gij alle inwoners des lands voor uw aangezicht uit de bezitting verdrijven, en al hun beeltenissen verderven; ook zult gij al hun gegotene beelden verderven, en al hun hoogten verdelgen.

53 Og I skulle indtage Landet og bo derudi; thi eder har jeg givet Landet til at eje det.

En gij zult het land in erfelijke bezitting nemen, en daarin wonen; want Ik heb u dat land gegeven, om hetzelve erfelijk te bezitten.

54 Og I skulle tage Landet til Arv ved Lodkastning efter eders Slægter; den som har mange, hans Arv skulle I gøre stor, og den som har faa, hans Arv skal du gøre liden; hvor Loddet udkommer for ham, der skal det høre ham til; efter eders Fædres Stammer skulle I tage det til Arv.

En gij zult het land in erfelijke bezitting nemen door het lot, naar uw geslachten; dengenen, die veel zijn, zult gij hun erfenis meerder maken, en dien, die weinig zijn, zult gij hun erfenis minder maken; waarheen voor iemand het lot zal uitgaan, dat zal hij hebben; naar de stammen uwer vaderen zult gij de erfenis nemen.

55 Og dersom I ikke fordrive Landets Indbyggere fra eders Ansigt, da skulle de, som I lade blive tilovers af dem, vorde til Torne i eders Øjne og til Brodde i eders Sider, og de skulle trænge eder i det Land, som I bo udi.

Maar indien gij de inwoners des lands niet voor uw aangezicht uit de bezitting zult verdrijven, zo zal het geschieden, dat, die gij van hen zult laten overblijven, tot doornen zullen zijn in uw ogen, en tot prikkelen in uw zijden, en u zullen benauwen op het land, waarin gij woont.

56 Saa skal det ske, at ligesom jeg tænkte at gøre ved dem, saaledes vil jeg gøre ved eder.

En het zal geschieden, dat Ik u zal doen, gelijk als Ik hun dacht te doen.