4 Mosebog 33
1 Disse ere Israels Børns Rejser, da de vare uddragne af Ægyptens Land, efter deres Hære, under Mose og Aron.
Tato jsou tažení synů Izraelských, kteříž vyšli z země Egyptské po houfích svých, pod spravou Mojžíše a Arona.
2 Og Mose opskrev de Steder, fra hvilke de paa deres Rejser efter Herrens Mund droge ud, og disse ere deres Rejser efter de Steder, fra hvilke de droge ud.
Sepsal pak Mojžíš vycházení jejich podlé toho, jakž táhli k rozkazu Hospodinovu. Tato jsou tedy vycházení jejich podlé toho, jakž táhli.
3 Nemlig, de rejste fra Raamses i den første Maaned, paa den femtende Dag i den første Maaned; paa den anden Paaskedag udgik Israels Børn ved en høj Haand for alle Ægypternes Øjne.
Nejprv z Ramesses jdouce prvního měsíce, v patnáctý den téhož prvního měsíce, nazejtří po slavnosti Fáze vyšli synové Izraelští v ruce silné před očima všech Egyptských,
4 Og da begrove Ægypterne alle førstefødte, som Herren havde ihjelslaaet iblandt dem; og Herren havde holdt Dom over deres Guder.
Kdyžto Egyptští pochovávali všecky prvorozené, kteréž zbil Hospodin mezi nimi, a při bozích jejich vykonal Hospodin soudy své.
5 Og Israels Børn rejste fra Raamses, og de lejrede sig i Sukot.
Hnuvše se tedy synové Izraelští z Ramesses, položili se v Sochot.
6 Og de rejste fra Sukot, og de lejrede sig i Etham paa Grænsen af Ørken.
Potom hnuvše se z Sochot, položili se v Etam, jenž jest při kraji pouště.
7 Og de rejste fra Etham og vendte om til Pi-Hakiroth, som er lige for Baal-Zefon, og de lejrede sig lige foran Migdol.
A hnuvše se z Etam, navrátili se zase k Fiarot, jenž jest před Belsefon, a položili se před Magdalem.
8 Og de rejste fra Pi-Hakiroth og gik midt igennem Havet ind i Ørken, og de gik tre Dages Rejse i Ethams Ørk, og de lejrede sig i Mara.
A hnuvše se z Fiarot, šli prostředkem moře na poušť, a ušedše tří dnů cesty po poušti Etam, položili se v Marah.
9 Og de rejste fra Mara og kom til Elim; men i Elim vare tolv Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetræer, og de lejrede sig der.
Jdouce pak z Marah, přišli do Elim, kdežto bylo dvanácte studnic vod, a sedmdesáte palm. I položili se tu.
10 Og de rejste fra Elim, og de lejrede sig ved det røde Hav.
A hnuvše se z Elim, položili se u moře Rudého.
11 Og de rejste fra det røde Hav og de lejrede sig i den Ørk Sin.
Potom hnuvše se od moře Rudého, položili se na poušti Sin.
12 Og de rejste fra den Ørk Sin, og de lejrede sig i Dofka.
A když se hnuli z pouště Sin, položili se v Dafka.
13 Og de rejste fra Dofka, og de lejrede sig i Alus.
A hnuvše se z Dafka, položili se v Halus.
14 Og de rejste fra Alus, og de lejrede sig i Refidim; og der havde Folket ikke Vand at drikke.
Hnuvše se pak z Halus, rozbili stany v Rafidim, kdežto lid neměl vody ku pití.
15 Og de rejste fra Refidim, og de lejrede sig i Sinai Ørk.
A hnuvše se z Rafidim, položili se na poušti Sinai.
16 Og de rejste fra Sinai Ørk, og de lejrede sig i Kibroth-Hattaava.
Hnuvše se pak z pouště Sinai, položili se v Kibrot Hattáve.
17 Og de rejste fra Kibroth-Hattaava, og de lejrede sig i Hazeroth.
A když se hnuli z Kibrot Hattáve, položili se v Hazerot.
18 Og de rejste fra Hazeroth, og de lejrede sig i Rithma.
Hnuvše se pak z Hazerot, položili se v Retma.
19 Og de rejste fra Rithma, og de lejrede sig i Rimmon-Perez.
A z Retma hnuvše se, položili se v Remmon Fáres.
20 Og de rejste fra Rimmon-Perez, og de lejrede sig i Libna.
Potom hnuvše se z Remmon Fáres, položili se v Lebna.
21 Og de rejste fra Libna, og de lejrede sig i Rissa.
A hnuvše se z Lebna, položili se v Ressa.
22 Og de rejste fra Rissa, og de lejrede sig i Kehelath.
A hnuvše se z Ressa, položili se v Cehelot.
23 Og de rejste fra Kehelath, og de lejrede sig paa Sefers Bjerg.
Z Cehelot pak hnuvše se, položili se na hoře Sefer.
24 Og de rejste fra Sefers Bjerg, og de lejrede sig i Harada.
A když se hnuli s hory Sefer, položili se v Arad.
25 Og de rejste fra Harada, og de lejrede sig i Makeheloth.
A hnuvše se z Arad, položili se v Machelot.
26 Og de rejste fra Makeheloth, og de lejrede sig i Thabath.
Potom hnuvše se z Machelot, položili se v Tahat.
27 Og de rejste fra Thabath, og de lejrede sig i Thara.
A hnuvše se z Tahat, položili se v Tár.
28 Og de rejste fra Thara, og de lejrede sig i Mithka.
A když se hnuli z Tár, položili se v Metka.
29 Og de rejste fra Mithka, og de lejrede sig i Hasmona.
A hnuvše se z Metka, položili se v Esmona.
30 Og de rejste fra Hasmona, og de lejrede sig i Moseroth.
Z Esmona pak hnuvše se, položili se v Moserot.
31 Og de rejste fra Moseroth, og de lejrede sig i Bne-Jaakan.
A když se hnuli z Moserot, položili se v Benejakan.
32 Og de rejste fra Bne-Jaakan, og de lejrede sig i Horhagidgad.
A hnuvše se z Benejakan, položili se v Chor Gidgad.
33 Og de rejste fra Horhagidgad, og de lejrede sig i Jothbata.
A hnuvše se z Chor Gidgad, položili se v Jotbata.
34 Og de rejste fra Jothbata, og de lejrede sig i Abrona.
Když se pak hnuli z Jotbata, položili se v Habrona.
35 Og de rejste fra Abrona, og de lejrede sig i Eziongeber.
A z Habrona hnuvše se, položili se v Aziongaber.
36 Og de rejste fra Eziongeber, og de lejrede sig i den Ørk Zin, det er Kades.
A odtud hnuvše se, položili se na poušti Tsin, jenž jest Kádes.
37 Og de rejste fra Kades, og de lejrede sig ved det Bjerg Hor, ved det yderste af Edoms Land.
A hnuvše se z Kádes, položili se na hoře řečené Hor, při končinách země Edomské.
38 Da gik Præsten Aron op paa det Bjerg Hor, efter Herrens Mund, og døde der i det fyrretyvende Aar, efter at Israels Børn vare udgangne af Ægyptens Land, i den femte Maaned, paa den første Dag i Maaneden.
Tu vstoupil Aron kněz na horu, jenž slove Hor, k rozkazu Hospodinovu, a umřel tam, léta čtyřidcátého po vyjití synů Izraelských z země Egyptské, v první den měsíce pátého.
39 Og Aron var hundrede og tre og tyve Aar gammel, da han døde paa det Bjerg Hor.
A byl Aron ve stu ve dvadcíti a třech letech, když umřel na hoře Hor.
40 Og Kananiten, Arads Konge, som boede Sønder paa i Landet Kanaan, hørte om Israels Børns Komme.
Uslyšel také Kananejský král v Arad, kterýž bydlil na poledne v zemi Kananejské, že by táhli synové Izraelští.
41 Og de rejste fra det Bjerg Hor, og de lejrede sig i Zalmona.
Tedy hnuvše se s hory Hor, položili se v Salmona.
42 Og de rejste fra Zalmona, og de lejrede sig i Funon.
A hnuvše se z Salmona, položili se v Funon.
43 Og de rejste fra Funon, og de lejrede sig i Oboth.
Z Funon pak hnuvše se, položili se v Obot.
44 Og de rejste fra Oboth, og de lejrede sig ved Abarims Høje, ved Moabiternes Landemærke.
A když se hnuli z Obot, rozbili stany při pahrbcích hor Abarim, na pomezí Moábském.
45 Og de rejste fra Højene, og de lejrede sig i Dibon-Gad.
Potom hnuvše se od těch pahrbků, položili se v Dibongad.
46 Og de rejste fra Dibon-Gad, og de lejrede sig i Almon-Diblathaim.
Z Dibongad hnuvše se, položili se v Helmondeblataim.
47 Og de rejste fra Almon-Diblathaim, og de lejrede sig ved Abarims Bjerge, foran Nebo.
A když se hnuli z Helmondeblataim, položili se na horách Abarim proti Nébo.
48 Og de rejste fra Abarims Bjerge, og de lejrede sig paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen over for Jeriko.
Odšedše pak z hor Abarim, položili se na rovinách Moábských, při Jordánu proti Jerichu.
49 Men de lejrede sig ved Jordanen, fra Beth-Jesimoth til Abel Sittim, paa Moabiternes slette Marker.
A rozbili stany při Jordánu, od Betsimot až do Abelsetim, na rovinách Moábských.
50 Og Herren talede til Mose paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen over for Jeriko, og sagde:
Mluvil pak Hospodin k Mojžíšovi na rovinách Moábských, při Jordánu naproti Jerichu, řka:
51 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I ere gangne over Jordanen ind i Kanaans Land,
Mluv k synům Izraelským a rci jim: Když přejdete Jordán, a vejdete do země Kananejské,
52 da skulle I fordrive alle Landets Indbyggere for eder og tilintetgøre alle deres Billedstøtter; og I skulle tilintetgøre alle deres støbte Billeder og ødelægge alle deres Høje.
Vyžeňte všecky obyvatele země té od tváři vaší, a zkazte všecky rytiny jejich; i všecky obrazy slité jejich zkazte, všecky také výsosti jejich zbořte.
53 Og I skulle indtage Landet og bo derudi; thi eder har jeg givet Landet til at eje det.
A když vyženete obyvatele země, bydliti budete v ní; nebo vám jsem dal tu zemi, abyste jí dědičně vládli.
54 Og I skulle tage Landet til Arv ved Lodkastning efter eders Slægter; den som har mange, hans Arv skulle I gøre stor, og den som har faa, hans Arv skal du gøre liden; hvor Loddet udkommer for ham, der skal det høre ham til; efter eders Fædres Stammer skulle I tage det til Arv.
Kteroužto rozdělíte sobě k dědictví losem, vedlé čeledí svých. Kterých jest více, těm větší dědictví dáte, kterých pak jest méně, těm menší dědictví dáte. Na kterém místě komu los padne, to jemu bude; podlé pokolení otců svých dědictví dosáhnete.
55 Og dersom I ikke fordrive Landets Indbyggere fra eders Ansigt, da skulle de, som I lade blive tilovers af dem, vorde til Torne i eders Øjne og til Brodde i eders Sider, og de skulle trænge eder i det Land, som I bo udi.
Pakli nevyženete obyvatelů země od tváři své, tedy ti, kterýchž zanecháte, budou vám jako trní v očích vašich, a jako ostnové po bocích vašich, a budou vás ssužovati na zemi, na kteréž vy bydliti budete.
56 Saa skal det ske, at ligesom jeg tænkte at gøre ved dem, saaledes vil jeg gøre ved eder.
A na to přijde, abych to, což jsem jim umínil učiniti, vám učinil.
