< 4 Mosebog 32 >

1 Og Rubens Børn og Gads Børn havde meget og saare talrigt Kvæg, og de saa det Land Jaeser og det Land Gilead, og se, det Sted var et bekvemt Sted til Kvæg.
Jo-Reuben gi jo-Gad, mane nigi kweth mag rombe kod dhok, noneno ni piny Jazer kod piny Gilead ne nigi lek maber mar pidho jamni.
2 Og Gads Børn og Rubens Børn kom, og de sagde til Mose og til Eleasar, Præsten, og til Menighedens Fyrster, sigende:
Omiyo negibiro ir Musa gi Eliazar jadolo kod jotend oganda mar jo-Israel, mi giwachonegi niya,
3 Atharoth og Dibon og Jaeser og Nimra og Hesbon og Eleale og Sebam og Nebo og Beon,
Piny motingʼo Ataroth, Dibon, Jazer, Nimra, Heshbon, Eleale, Sebam, Nebo kod Beon
4 det Land, som Herren har slaaet for Israels Menigheds Ansigt, det er et Land til Kvæg, og dine Tjenere have Kvæg.
ma Jehova Nyasaye osekawo ka oganda mar jo-Israel neno en piny man-gi lek maber mar pidho jamni kendo ungʼeyo ni wan jotichu wan jopidh jamni.
5 Og de sagde: Dersom vi have fundet Naade for dine Øjne, da lad dette Land gives dine Tjenere til Ejendom, lad os ikke gaa over Jordanen.
Negiwachonegi niya, “Ka uyie kodwa, to miwauru pinyni wasumbiniu obed marwa mondo kik wakadh wadhi loka Jordan.”
6 Da sagde Mose til Gads Børn og til Rubens Børn: Skulle eders Brødre drage i Krigen, og I skulle blive her?
Musa nowacho ne jo-Gad kod jo-Reuben niya, “Bende jou nyalo dhi e lweny ka un to udongʼ ka?
7 Og hvi afvende I Israels Børns Hjerter fra at drage over til det Land, som Herren har givet dem?
Angʼo momiyo unego chuny jo-Israel mondo kik dhi e piny ma Jehova Nyasaye osemiyogi?
8 Saa gjorde eders Fædre, da jeg sendte dem fra Kades-Barnea til at bese Landet;
Ma e gima kwereu notimo kane aorogi kane wan Kadesh Barnea mondo gidhi ginon pinyno.
9 thi de gik op til Eskols Bæk og besaa Landet, og de afvendte Israels Børns Hjerte, at de ikke vilde gaa ind i Landet, som Herren havde givet dem.
Kane gisechopo e Holo mar Eshkol mi giringo pinyno, negimiyo chuny jo-Israel onyosore mar dhi e piny mane Jehova Nyasaye osemiyogi.
10 Og Herrens Vrede optændtes den samme Dag, og han svor og sagde:
Negitugo mirimb Jehova Nyasaye chiengʼno mi nokwongʼore kama:
11 Disse Mænd, som ere dragne op af Ægypten, fra tyve Aar gamle og derover, skulle ikke se det Land, som jeg har tilsvoret Abraham, Isak og Jakob; thi de have ikke efterfulgt mig,
‘Nikech ok giseluwa gi chunygi duto, onge kata ngʼato achiel ma ja-higa piero ariyo kadhi nyime mane oa Misri mabiro neno piny mane asingora ka akwongʼora ne Ibrahim, Isaka kod Jakobo;
12 undtagen Kaleb, Jefunne den Kenisiters Søn, og Josva, Nuns Søn; thi de have efterfulgt Herren.
onge ngʼato angʼata kuomgi manone pinyno makmana Kaleb wuod Jefune ma ja-Kenizi kod Joshua wuod Nun, nimar negiluwo bangʼ Jehova Nyasaye gi chunygi duto.’
13 Saa optændtes Herrens Vrede imod Israel, og han lod dem vanke hid og did i Ørken fyrretyve Aar, indtil hele den Slægt fik Ende, som gjorde det onde for Herrens Øjne.
Jehova Nyasaye nokecho gi jo-Israel kendo nomiyo giwuotho alanda e thim kuom higni piero angʼwen, nyaka ogandani duto mane otimo marach e nyim Jehova Nyasaye notho.
14 Og se, I ere traadte op i eders Fædres Sted, en Mængde af syndige Mennesker, for at gøre Herrens Vrede endnu større imod Israel;
“Un koth jorichogi, koro ubiro ira, kuchungʼ kar kwereu kendo umiyo mirimb Jehova Nyasaye medore kuom Israel.
15 thi dersom I vende eder bort fra ham, da skal han lade det blive endnu længere i Ørken; og dermed bringe I Fordærvelse over hele dette Folk.
Ka uweyo luwo Jehova Nyasaye, to obiro jwangʼo ogandani duto e thim kendo un ema ubiro miyo jogi rum.”
16 Da gik de frem til ham og sagde: Vi ville ikkun bygge Faarestier her til vort Kvæg, og Stæder for vore smaa Børn.
Bangʼ kinde matin negidwogo ir Musa mi giwachone niya, “Dwaher gero dipo ne jambwa kod mier madongo mondo mondwa kod nyithindwa odagie.
17 Men vi ville væbne os og ile foran Israels Børns Ansigt, indtil vi have ført dem til deres Sted, og vore smaa Børn skulle blive i de faste Stæder, for Landets Indbyggeres Skyld.
To kata kamano waikore mar manore gi gige lweny kendo dhi gi jo-Israel wetewa e piny mane osingnegi. To mokwongo nyaka wager ne mondwa gi nyithindwa mier madongo mochiel motegno mondo ogengʼ-gi kuom wasigu.
18 Vi ville ikke vende tilbage til vore Huse, førend Israels Børn have indtaget hver sin Arv.
Ok wanaduogi e miechwa nyaka wane ni jo-Israel duto oseyudo pinyno kaka pok margi.
19 Thi vi ville ikke arve med dem paa hin Side Jordanen og videre frem; men vor Arv skal tilfalde os paa denne Side Jordanen mod Østen.
Wan ok wanadwar mondo opognwa piny kodgi loka machielo mar aora Jordan nimar osepognwa lopwa yo wuok chiengʼ mar Jordan lokani.”
20 Og Mose sagde til dem: Dersom I ville gøre denne Gerning, dersom I ville væbne eder til Strid for Herrens Ansigt,
Eka Musa nowachonegi niya, “Ka utimo kamano ma umanoru gi gige lweny e nyim Jehova Nyasaye,
21 og hver af eder bevæbnet vil drage over Jordanen for Herrens Ansigt, indtil han har fordrevet sine Fjender fra sit Ansigt,
kendo ka un duto unudhi ka utingʼo gige lweny loka Jordan e nyim Jehova Nyasaye mi ubed kuno nyaka chop Jehova Nyasaye riemb wasike duto e nyime,
22 og Landet bliver undertvunget for Herrens Ansigt: Saa maa I derefter vende tilbage, og I skulle være uden Skyld for Herren og for Israel, og I skulle have dette Land til Ejendom for Herrens Ansigt.
ka uloyo pinyno e nyim Jehova Nyasaye, eka unuduogi kendo unubedi maonge ketho e nyim Jehova Nyasaye gi Israel. Kendo pinyni biro bedo pok maru e nyim Jehova Nyasaye.
23 Men dersom I ikke ville gøre saaledes, se, da have I syndet imod Herren; og vider, at eders Synd skal finde eder.
“To ka ok utimo kamano, to ubiro timo richo e nyim Jehova Nyasaye; kendo bed ka ungʼeyo ni richou nofwenyre e lela.
24 Saa bygger eder Stæder for eders smaa Børn og Stier for eders smaa Kvæg, og gører efter det, som er udgaaet af eders Mund.
Geruru mier madongo ne mondu gi nyithindu, kod dipo ne jambu, kendo nyaka utim kaka usesingoru.”
25 Og Gads Børn og Rubens Børn sagde til Mose, sigende: Dine Tjenere skulle gøre, saaledes, som min Herre har befalet.
Jo-Gad kod jo-Reuben nowacho ne Musa niya, “Wan jotichni, wabiro timo gima ruodhwa osechikowa.
26 Vore smaa Børn, vore Hustruer, vort Fæ og alt vort Kvæg, de skulle blive der, i Gileads Stæder;
Nyithindwa kod mondewa, rombwa kod dhowa biro dongʼ e miech Gilead ka.
27 men dine Tjenere ville drage over, hver bevæbnet til Strid for Herrens Ansigt, i Krigen, som min Herre siger.
To wan jotichni, ngʼato ka ngʼata ma jalweny biro ngʼado loka Jordan mondo oked e nyim Jehova Nyasaye mana kaka ruodhwa osechiko.”
28 Da gav Mose Befaling angaaende dem til Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn, og de Øverste for Fædrenehusene blandt Israels Børns Stammer.
Omiyo Musa nomiyogi chik ka oorogi ir Eliazar jadolo, kod Joshua wuod Nun kaachiel gi jotend dhout Israel.
29 Og Mose sagde til dem: Dersom Gads Børn og Rubens Børn drage med eder over Jordanen, hver bevæbnet til Krigen, for Herrens Ansigt, og Landet er undertvunget for eders Ansigt, da skulle I give dem det Land Gilead til Ejendom.
Nowachonegi niya, “Ka jo-Gad kod jo-Reuben noidh kaachiel kodu Jordan e nyim Jehova Nyasaye, ka ngʼato ka ngʼato omanore mar kedo, to bangʼ ka useloyo piny, to unumigi piny Gilead kaka pok margi.
30 Men dersom de ikke drage bevæbnede over med eder, da skulle de tage Arv midt iblandt eder i Kanaans Land.
To ka ok giidho kaachiel kodu ka gimanore gi gige lweny, to nyaka gikaw pok mag-gi kaachiel kodu Kanaan.”
31 Og Gads Børn og Rubens Børn svarede og sagde: Som Herren har talet til dine Tjenere, saaledes ville vi gøre.
Jo-Gad kod jo-Reuben nodwoko niya, “Jotichni biro timo kaka Jehova Nyasaye osewacho.
32 Vi ville drage bevæbnede for Herrens Ansigt over i Kanaans Land, og vor Arvs Ejendom skulle vi have paa denne Side Jordanen.
Wabiro ngʼado ka wadhi loka Kanaan e nyim Jehova Nyasaye ka wamanore gi gige lweny, to pok ma wabiro yudo biro bedo loka koni mar Jordan.”
33 Saa gav Mose dem, nemlig Gads Børn og Rubens Børn og Halvdelen af Manasse, Josefs Søns, Stamme, Sihons, den amoritiske Konges, Rige og Ogs, Kongen af Basans, Rige, Landet med dets Stæder inden deres Grænser, Landets Stæder trindt omkring.
Eka Musa nomiyo jo-Gad, jo-Reuben kod nus mar dhood Manase wuod Josef pinyruodh Sihon ma ruodh jo-Amor kod pinyruodh Og ma ruodh Bashan; pinyno duto kaachiel gi miechgi kod gwenge molworogi.
34 Saa byggede Gads Børn Dibon og Ataroth og Aroer
Jo-Gad nogero mier madongo motegno kaka Dibon, Ataroth, Aroer,
35 og Ataroth-Sofan og Jaeser og Jogbea
Atroth Shofan, Jazer, Jogbeha,
36 og Beth-Nimra og Beth-Haran, faste Stæder og Faarestier.
Beth Nimra kod Beth Haran, kendo negigero dipo ne jambgi.
37 Og Rubens Børn byggede Hesbon og Eleale og Kirjathajim
Joka Reuben nogero Heshbon, Eleale kod Kiriathaim,
38 og Nebo og Baal-Meon, som de forandrede Navnene paa, og Sibma; og de gave Stæderne, som de byggede, Navne, hver sit Navn.
kaachiel gi Nebo kod Baal Meon (nyingegi noduog oloki achien) kod Sibma. Mier madongo mane gigero negimiyo nying mamoko.
39 Og Makirs, Manasse Søns, Børn gik ind i Gilead og indtoge det; og de fordreve Amoriterne, som vare der udi.
Nyikwa Makir wuod Manase nodhi Gilead, moloyo dalano mi giriembo jo-Amor mane oyudo odak kanyo.
40 Da gav Mose Makir, Manasse Søn, Gilead, og han boede derudi.
Omiyo Musa nochiwo Gilead e lwet jo-Makir, ma nyikwa Manase, kendo negidak kanyo.
41 Men Jair, Manasse Søn, gik hen og indtog deres Smaabyer og kaldte dem Havoth-Jair.
Jair ma nyakwar Manase nodhi mokawo mier madongo mane ni kanyo, kendo nochako kanyo ni Havoth Jair.
42 Og Noba gik hen og indtog Kenat og dens tilliggende Byer og kaldte den Noba efter sit Navn.
Noba nomonjo Kenath kod mier molwore kendo nochake nyinge owuon miluongo ni Noba.

< 4 Mosebog 32 >