4 Mosebog 32
1 Og Rubens Børn og Gads Børn havde meget og saare talrigt Kvæg, og de saa det Land Jaeser og det Land Gilead, og se, det Sted var et bekvemt Sted til Kvæg.
Te vaengah Reuben carhoek te boiva muep om tih Gad ca taengah khaw ping uh khungdaeng. Te phoeiah Jazer khohmuen neh Gilead khohmuen te a sawt vaengaha hmuen khaw boiva hmuen la tarha a hmuhuh.
2 Og Gads Børn og Rubens Børn kom, og de sagde til Mose og til Eleasar, Præsten, og til Menighedens Fyrster, sigende:
Te dongah Gad kocarhoek neh Reuben koca rhoek te cet uh tih Moses taeng neh khosoih Eleazar taengah khaw, rhaengpuei khoboeirhoek taengah khaw a thui uh.
3 Atharoth og Dibon og Jaeser og Nimra og Hesbon og Eleale og Sebam og Nebo og Beon,
Te vaengah Ataroth neh Dibon, Jazer neh Nimrah, Heshbon neh Elealeh, Sibam, Nebo, Beon,
4 det Land, som Herren har slaaet for Israels Menigheds Ansigt, det er et Land til Kvæg, og dine Tjenere have Kvæg.
Isreal rhaengpuei kah mikhmuh ah BOEIPAloh a ngawn khohmuen te boiva kah khohmuen tih na salrhoek taengah khaw boiva om ta,” a ti uh.
5 Og de sagde: Dersom vi have fundet Naade for dine Øjne, da lad dette Land gives dine Tjenere til Ejendom, lad os ikke gaa over Jordanen.
Te phoeiah, “Na mik ah mikdaithen ka hmuh atah he khohmuen he na salrhoek taengah khohut la m'paek vetih Jordan te kaimih nam paan sak pawt mako,” a ti uh.
6 Da sagde Mose til Gads Børn og til Rubens Børn: Skulle eders Brødre drage i Krigen, og I skulle blive her?
Tedae Moses loh Gad kocarhoek taeng neh Reuben kocarhoek taengah, “Nangmih helana ngol uh vaengah na manuca rhoek tah caemtloek la cet uh saeh a?
7 Og hvi afvende I Israels Børns Hjerter fra at drage over til det Land, som Herren har givet dem?
BOEIPA loh amih taengaha paek khohmuen la kat ham te balae tih Israel ca rhoek kah lungbuei hea khaban la na khaban uh.
8 Saa gjorde eders Fædre, da jeg sendte dem fra Kades-Barnea til at bese Landet;
Khohmuen sawt ham Kadeshbarnea lamloh amih ka tueih vaengah na pa rhoek loh he ni a saii uh.
9 thi de gik op til Eskols Bæk og besaa Landet, og de afvendte Israels Børns Hjerte, at de ikke vilde gaa ind i Landet, som Herren havde givet dem.
Eshkol soklong la cet uh tih khohmuen khaw a hmuh uh dae BOEIPA loh amih taengaha paek khohmuen la kun pawt ham Israel ca rhoek kah lungbuei tea khaban uh.
10 Og Herrens Vrede optændtes den samme Dag, og han svor og sagde:
Amah khohnin ah BOEIPA kah thintoek sai tiha toemngam.
11 Disse Mænd, som ere dragne op af Ægypten, fra tyve Aar gamle og derover, skulle ikke se det Land, som jeg har tilsvoret Abraham, Isak og Jakob; thi de have ikke efterfulgt mig,
Egypt lamkah aka lo hlang rhoek khuiah kum kul neha so hang ca rhoek tah khohmuen te hmu uh mahpawh. Tete Abraham, Isaak taeng neh Jakob taengah ka toemngam dae kai hnukaha tlun uh moenih.
12 undtagen Kaleb, Jefunne den Kenisiters Søn, og Josva, Nuns Søn; thi de have efterfulgt Herren.
Kenizzi Jephunneh capa Kaleb neh Nun capa Joshua tah BOEIPA hnukah tlun rhoi.
13 Saa optændtes Herrens Vrede imod Israel, og han lod dem vanke hid og did i Ørken fyrretyve Aar, indtil hele den Slægt fik Ende, som gjorde det onde for Herrens Øjne.
Te vaengah BOEIPA kah thintoekte Israel taengah sai tih BOEIPA mik ah boethae aka saii kah cadil boeiha cing hil amihte khosoek ah kum sawmlia poengdoe sak.
14 Og se, I ere traadte op i eders Fædres Sted, en Mængde af syndige Mennesker, for at gøre Herrens Vrede endnu større imod Israel;
Israel taengah BOEIPA kah thintoek thinsa te koep khoengvoep ham ni na parhoek yueng hlangtholh hlang kah tahoengnah dongah na pai uh he.
15 thi dersom I vende eder bort fra ham, da skal han lade det blive endnu længere i Ørken; og dermed bringe I Fordærvelse over hele dette Folk.
A hnuk lamlohna phael uh dongah khosoek ah amih tloeng ham koepa koei vetih he pilnam boeih hena mit uh bitni,” a ti nah.
16 Da gik de frem til ham og sagde: Vi ville ikkun bygge Faarestier her til vort Kvæg, og Stæder for vore smaa Børn.
Te phoeiah a taengla mop uh tih, “Kaimih kah boiva ham boiva kah tanglung neh ka carhoek ham khopuei pahoi ka thoh uh mako.
17 Men vi ville væbne os og ile foran Israels Børns Ansigt, indtil vi have ført dem til deres Sted, og vore smaa Børn skulle blive i de faste Stæder, for Landets Indbyggeres Skyld.
Tedae amihte a hmuen la ka pawk uh hil tah kaimih he Israel ca mikhmuh ah tawn uh ham ka pumcum uh bitni. Te vaengah khohmuen kah khosarhoek mikhmuh lamkah hmuencak khopueirhoek ah mamih kah camoe rhoek ana om saeh.
18 Vi ville ikke vende tilbage til vore Huse, førend Israels Børn have indtaget hver sin Arv.
Israel ca rhoek khuikah hlang loh a rhoa pang hlanah ka im la ka mael uh mahpawh.
19 Thi vi ville ikke arve med dem paa hin Side Jordanen og videre frem; men vor Arv skal tilfalde os paa denne Side Jordanen mod Østen.
Jordan kah rhalvangan neha voel kah amih neh m'phaeng uh boel saeh. Jordan khocuk ngan ah kaimih taengah kamamih kah rho om coeng,” a ti uh.
20 Og Mose sagde til dem: Dersom I ville gøre denne Gerning, dersom I ville væbne eder til Strid for Herrens Ansigt,
Te dongah Moses loh amih te, “He ol hena ngai uh mak atah, caemtloek ham BOEIPA mikhmuh ahna pumcum uh mak atah,
21 og hver af eder bevæbnet vil drage over Jordanen for Herrens Ansigt, indtil han har fordrevet sine Fjender fra sit Ansigt,
Nangmih aka pumcum boeih te tah BOEIPA mikhmuh ah Jordan tea poeng vetih a thunkharhoek te a mikhmuh lamloha haek ni.
22 og Landet bliver undertvunget for Herrens Ansigt: Saa maa I derefter vende tilbage, og I skulle være uden Skyld for Herren og for Israel, og I skulle have dette Land til Ejendom for Herrens Ansigt.
BOEIPA mikhmuh ah khohmuena khoem uh coeng. Te dongah mael uh lamtah BOEIPA taeng neh Israel taengah ommongsitoe la na om uh bitni. Khohmuen he BOEIPA mikhmuh ah nangmih kah khohut la om bitni.
23 Men dersom I ikke ville gøre saaledes, se, da have I syndet imod Herren; og vider, at eders Synd skal finde eder.
Te te na saii uh pawt atah BOEIPA taengahna tholh coeng ne. Te vaengah namamih kah tholhnah loh nangmih m'hmuh bitni tila ming uh.
24 Saa bygger eder Stæder for eders smaa Børn og Stier for eders smaa Kvæg, og gører efter det, som er udgaaet af eders Mund.
Nangmih ham neh na camoe ham khopuei khaw, na tu ham tanglung khaw thoh uh. Tedae nangmih ka lamloh aka thoengte rhoi uh,” a ti nah.
25 Og Gads Børn og Rubens Børn sagde til Mose, sigende: Dine Tjenere skulle gøre, saaledes, som min Herre har befalet.
Te phoeiah Gad kocarhoek neh Reuben koca rhoek loh Moses taengah, “Na sal rhoek long he ka boei kah a uen banglaa saii uh bitni.
26 Vore smaa Børn, vore Hustruer, vort Fæ og alt vort Kvæg, de skulle blive der, i Gileads Stæder;
Ka yuu rhoek neh ka ca rhoek, ka boiva neh ka rhamsa boeih tah Gilead khopueirhoek ah pahoi om uh bitni.
27 men dine Tjenere ville drage over, hver bevæbnet til Strid for Herrens Ansigt, i Krigen, som min Herre siger.
Ka boei kah na thui bangla, BOEIPA mikhmuh ah caempuei la aka pumcum na sal rhoek tah caemtloek la boeih kat bitni ni,” a ti uh.
28 Da gav Mose Befaling angaaende dem til Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn, og de Øverste for Fædrenehusene blandt Israels Børns Stammer.
Amih kongah Moses loh khosoih Eleazar, Nun capa Joshua neh Israel carhoek kah koca, a napa boeilurhoek tea uen.
29 Og Mose sagde til dem: Dersom Gads Børn og Rubens Børn drage med eder over Jordanen, hver bevæbnet til Krigen, for Herrens Ansigt, og Landet er undertvunget for eders Ansigt, da skulle I give dem det Land Gilead til Ejendom.
Te vaengah Moses loh amih te, “BOEIPA mikhmuh ah caemtloek la aka pumcum Gad kocarhoek neh Reuben ca boeih tah nangmih taengah Jordan te kat uh coeng. Nangmih mikhmuh ah khohmuen te a khoem uh dongah Gilead khohmuente amih taengah khohut la pae.
30 Men dersom de ikke drage bevæbnede over med eder, da skulle de tage Arv midt iblandt eder i Kanaans Land.
Nangmih taengah aka pumcum uh khaw a kat uh pawt atah Kanaan khohmuen ah tah nangmih khui kahte bawn uh saeh,” a ti nah.
31 Og Gads Børn og Rubens Børn svarede og sagde: Som Herren har talet til dine Tjenere, saaledes ville vi gøre.
Gad kocarhoek neh Reuben koca rhoek loh a doouh tih, “BOEIPA loh na salrhoek taengaha thui bangla ka saii uh tangloeng bitni.
32 Vi ville drage bevæbnede for Herrens Ansigt over i Kanaans Land, og vor Arvs Ejendom skulle vi have paa denne Side Jordanen.
Kaimih BOEIPA mikhmuh ah aka pumcum rhoek tah Kanaan khohmuen la ka kat uh ni. Tedae Jordan rhalvang he tah kaimih kah rho neh kaimih ham khohut la om saeh,” a ti uh.
33 Saa gav Mose dem, nemlig Gads Børn og Rubens Børn og Halvdelen af Manasse, Josefs Søns, Stamme, Sihons, den amoritiske Konges, Rige og Ogs, Kongen af Basans, Rige, Landet med dets Stæder inden deres Grænser, Landets Stæder trindt omkring.
Te dongah Moses loh amih, Gad kocarhoek taeng neh Reuben kocarhoek taengah khaw, Joseph capa Manasseh koca hlangvang taengah khaw, Amori manghai Sihon kah ram, Bashan manghai Oga kah ram neh khohmuen, khohmuen kaepvai khopuei rhibawn kah a khopuei te a paek.
34 Saa byggede Gads Børn Dibon og Ataroth og Aroer
Te dongah Gad kocarhoek loh, Dibon, Ataroth neh Aroer,
35 og Ataroth-Sofan og Jaeser og Jogbea
Aroth-shonphan, Jazer neh Jobehah,
36 og Beth-Nimra og Beth-Haran, faste Stæder og Faarestier.
Bethnimrah neh Bethharan, hmuencak khopueirhoek neh boiva kah tanglung te a thoh uh.
37 Og Rubens Børn byggede Hesbon og Eleale og Kirjathajim
Reuben koca rhoek loh Heshbon, Elealeh neh Kiriathaim,
38 og Nebo og Baal-Meon, som de forandrede Navnene paa, og Sibma; og de gave Stæderne, som de byggede, Navne, hver sit Navn.
Nebo neh ming aka hoi Baalmeon, Sibam te a thoh uh. Te kah a thoh uh khopueirhoek ming tea ming neha khue uh.
39 Og Makirs, Manasse Søns, Børn gik ind i Gilead og indtoge det; og de fordreve Amoriterne, som vare der udi.
Manasseh capa Makir koca rhoek tah Gilead la cet uh tiha buem uh. Te vaengah a khui kah Amori tea haek uh.
40 Da gav Mose Makir, Manasse Søn, Gilead, og han boede derudi.
Te dongah Moses loh Gilead te Manasseh capa Makir taengaha paek tih a khuiahkhoa sak uh.
41 Men Jair, Manasse Søn, gik hen og indtog deres Smaabyer og kaldte dem Havoth-Jair.
Manasseh capa Jair loh cet tih a vangcarhoek te loh dongah terhoek te Jair vangcaa sui.
42 Og Noba gik hen og indtog Kenat og dens tilliggende Byer og kaldte den Noba efter sit Navn.
Nobah khaw cet tih Kenath neh a khobuelrhoek tea loh. Te dongah te te amah ming la Nobaha sui.
