< 4 Mosebog 31 >

1 Og Herren talede til Mose og sagde:
Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese, ʻo pehē,
2 Hævn Israels Børn paa Midianiterne; derefter skal du samles til dit Folk.
“Totongi ki he kau Mitiane koeʻuhi ko e fānau ʻa ʻIsileli: pea hili ia ʻe tānaki ko e ki ho kakai.”
3 Da talede Mose til Folket og sagde: Lader Mænd iblandt eder væbne sig til Strid, og de skulle drage imod Midianiterne at udføre Herrens Hævn paa Midianiterne;
Pea naʻe lea ʻa Mōsese ki he kakai, ʻo pehē, “Teu ʻa homou niʻihi ki he tau, pea tuku ʻakinautolu ke nau ō ki he kau Mitiane, ke totongi ʻa Sihova ki Mitiane.
4 et Tusinde af hver Stamme, af alle Israels Stammer, skulle I sende til Striden.
Ko e toko afe ʻi he faʻahinga taki taha ke mou fekau ki he tau ʻi he faʻahinga kotoa pē ʻo ʻIsileli.”
5 Og der udtoges af Israels Tusinder et Tusinde for hver Stamme, tolv Tusinde væbnede til Strid.
Pea ko ia naʻe tukuange ai ʻi he ngaahi toko afe ʻo ʻIsileli ʻae toko afe mei he faʻahinga taki taha kotoa pē, ko e tokotaha mano ma toko ua afe kuo toʻo mahafu ke tau.
6 Og Mose sendte dem, tusinde for hver Stamme, til Striden, dem og Pinehas, Præsten Eleasars Søn, til Striden, og de hellige Redskaber og Klangbasunerne vare i hans Haand.
Pea naʻe fekau ʻakinautolu ʻe Mōsese ki he tau, ʻo tautau toko afe mei he faʻahinga taki taha, ʻakinautolu mo Finiasi ko e foha ʻo ʻEliesa ko e taulaʻeiki, ki he tau, mo e ngaahi meʻa toputapu, pea mo e ngaahi meʻalea ʻi hono nima ke ifi ʻaki.
7 Og de strede imod Midianiterne, som Herren havde befalet Mose, og de ihjelsloge alt Mandkøn.
Pea naʻa nau tau ki he kau Mitiane, ʻo hangē ko e fekau ʻa Sihova kia Mōsese; pea naʻa nau teʻia ʻae kakai tangata fulipē.
8 Tillige med de øvrige ihjelslagne sloge de og Midianiternes Konger ihjel, nemlig Evi og Rekem og Zur og Hur og Reba, fem midianitiske Konger; ogsaa sloge de Bileam, Beors Søn, ihjel med Sværdet.
Pea naʻa nau teʻia ʻae ngaahi tuʻi ʻo Mitiane kaeʻumaʻā ʻae kakai kehe naʻe teʻia; ʻaia ko Ivi, mo Lekimi, mo Sua, mo Hua, mo Lepa, ko e ngaahi tuʻi ʻe toko nima ʻo Mitiane: pea naʻa nau taaʻi foki ʻa Pelami ko e foha ʻo Peoli ʻaki ʻae heletā.
9 Og Israels Børn toge Midianiternes Hustruer og deres smaa Børn fangne; og alle deres Lastdyr og alt deres Kvæg og al deres Formue røvede de.
Pea naʻe taki pōpula ʻe he fānau ʻa ʻIsileli ʻae kau fefine kotoa pē ʻo Mitiane, mo ʻenau fānau iiki, pea naʻa nau maʻu ʻenau fanga manu kotoa pē, mo ʻenau fanga sipi kotoa pē, mo ʻenau koloa kotoa pē.
10 Og alle deres Stæder, som de boede udi, og alle deres Byer opbrændte de med Ild.
Pea naʻa nau tutu ʻenau ngaahi kolo kotoa pē ʻaia naʻa nau nofo ai, pea mo honau ngaahi fale māʻolunga lelei ʻaki ʻae afi.
11 Og de toge alt Byttet og alt Rovet af Mennesker og Dyr.
Pea naʻa nau ʻave ʻae koloa kotoa pē, mo e koloa veteki kotoa pē, ʻae kau tangata mo e fanga manu.
12 Og de førte til Mose og til Præsten Eleasar og til Israels Børns Menighed Fangerne og Rovet og Byttet til Lejren paa Moabiternes slette Marker, som ere ved Jordanen over for Jeriko.
Pea naʻa nau ʻomi ʻae kau pōpula, pea mo e koloa vete, mo e koloa, kia Mōsese, mo ʻEliesa ko e taulaʻeiki, pea mo e kakai ʻoe fānau ʻa ʻIsileli, ki he ʻapitanga ʻi he ngaahi toafa ʻo Moape, ʻaia ʻoku ʻi Sioatani [ʻo ofi ]ki Seliko.
13 Og Mose og Eleasar, Præsten, og alle Menighedens Fyrster gik dem i Møde uden for Lejren.
Pea naʻe ʻalu atu ʻa Mōsese, mo ʻEliesa ko e taulaʻeiki, mo e houʻeiki kotoa pē ʻoe kakai, kenau fetaulaki mo kinautolu ki he tuʻa ʻapitanga.
14 Og Mose blev vred paa dem, som vare beskikkede over Hæren, paa Fyrsterne over Tusinderne og Fyrsterne over Hundrederne, de som kom fra Krigstoget.
Pea naʻe tuputāmaki ʻa Mōsese ki he houʻeiki ʻoe kautau, mo e ngaahi ʻeiki ʻoe ngaahi toko afe, mo e ngaahi ʻeiki ʻoe ngaahi toko teau, ʻakinautolu naʻe foki mai mei he tau.
15 Og Mose sagde til dem: Have I ladet Kvinderne leve?
Pea naʻe pehē ʻe Mōsese kiate kinautolu, “Kuo mou fakamoʻui ʻae kau fefine kenau moʻui kotoa pē?
16 Se, disse bleve paa Bileams Ord Anledning for Israels Børn til Troløshed mod Herren formedelst Sagen med Peor; hvorfor Plagen kom over Herrens Menighed.
Vakai mai, ko kinautolu eni naʻa nau fakaangahalaʻi ʻa ʻIsileli, ʻi he akonaki ʻa Pelami, ke fai meʻa kovi kia Sihova ʻi he meʻa ʻa Peoli, pea naʻe hoko ai ʻae mahaki fakaʻauha ki he kakai ʻa Sihova.
17 Og nu, slaar alt Mandkøn ihjel iblandt smaa Børn, og slaar hver Kvinde ihjel, som har kendt Mand, ved at ligge hos Mandkøn;
Pea ko eni, tāmateʻi ʻae kakai tangata kotoa pē ʻo aʻu ki he tamaiki iiki, pea tāmateʻi ʻae fefine kotoa pē kuo ne ʻilo ʻae tangata ʻi heʻena takoto mo ia.
18 men lader alle smaa Børn af Kvindekønnet, som ikke have kendt Mandkøns Samkvem, leve for eder.
Ka ko e tamaiki fefine, ʻoku ʻikai tenau ʻilo ha tangata ke takoto mo ia, ke fakamoʻui maʻamoutolu.
19 Og I, lejrer eder uden for Lejren syv Dage; hver af eder, som har slaaet nogen ihjel, og hver af eder, som har rørt ved en ihjelslagen, I skulle rense eder for Synden paa den tredje Dag og paa den syvende Dag, I og eders Fanger.
Pea te mou nofo ki he tuʻa ʻapitanga ʻi he ʻaho ʻe fitu; ko ia kuo ne tāmateʻi ha taha, pea mo ia kuo ala ki he mate, fakamaʻa ʻakimoutolu mo homou kau pōpula ʻi hono ʻaho tolu, pea mo hono ʻaho fitu.
20 Og hvert Klædebon og alt Tøj af Skind og alt, hvad der er gjort af Gedehaar, og alle Haande Trækar skulle I rense for Synd.
Pea fakamaʻa homou ngaahi kofu kotoa pē, pea mo ia kotoa pē ʻoku ngaohi ʻaki ʻae kiliʻi manu, pea mo e ngaahi meʻa kotoa pē ʻoe fulufulu ʻoe kosi, pea mo e ngaahi meʻa kotoa pē ʻoku ngaohi ʻaki ʻae ʻakau.”
21 Og Eleasar, Præsten, sagde til Stridsmændene, de, som vare dragne i Krigen: Dette er Lovens Bud, som Herren har befalet Mose:
Pea naʻe pehē ʻe ʻEliesa ko e taulaʻeiki ki he kau tangata tau naʻa nau ō ki he tau. “Ko e talatuku eni ʻi he fono ʻaia naʻe fekau ʻe Sihova kia Mōsese;
22 Ikkun Guldet og Sølvet, Kobberet, Jernet, Tinnet og Blyet,
Ko e koula, pea mo e siliva, mo e palasa, mo e ukamea, mo e tini, pea mo e pulu,
23 al den Ting, som taaler Ilden, skulle I lade gaa igennem Ilden, saa er den ren; dog skal den renses for Synd ved Renselsesvandet; men alt det, som ikke taaler Ilden, skulle I lade gaa igennem Vandet.
Ko e meʻa kotoa pē ʻoku ne kātaki ʻae afi te mou ʻave ia ki he afi, pea ʻe maʻa ai ia: ka ʻe fakamaʻa ia ʻaki ʻae vai ʻoe fakamavahe: pea mo ia kotoa pē ʻe ʻikai kātaki ʻae afi, te mou ʻave ia ki he vai.
24 Og I skulle to eders Klæder paa den syvende Dag, saa blive I rene; og derefter maa I komme i Lejren.
Pea te mou fō homou ngaahi kofu ʻi hono fitu ʻoe ʻaho, pea te mou maʻa ai, pea ka hili ia, te mou ʻomi ki he ʻapitanga.”
25 Og Herren talede til Mose og sagde:
Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese, ʻo pehē,
26 Tag Hovedsum paa det bortførte Rov af Mennesker og af Dyr, du og Eleasar, Præsten, og de Øverste af Menighedens Fædrenehuse.
“Ke ke lau ʻae koloa ʻaia naʻe maʻu, ʻae tangata mo e manu, ʻe koe, mo ʻEliesa ko e taulaʻeiki, pea mo e kau mātuʻa ʻae kakai.
27 Og du skal halvdele Rovet imellem dem, som have taget Del i Krigen, dem, som vare uddragne i Striden, og imellem hele Menigheden.
Pea vaeua ʻae koloa ko e ʻinasi ʻe ua ko e taha kiate kinautolu naʻa nau fai ʻae tau, ʻakinautolu naʻe ʻalu atu ke tau, pea ko e taha ki he kakai kotoa pē.
28 Og du skal hæve som Afgift til Herren fra Krigsmændene, som vare dragne i Striden, een Sjæl af hvert fem Hundrede, baade af Mennesker og af stort Kvæg og af Asener og af smaat Kvæg.
Pea te ke fekau ke ʻomi ʻae tukuhau kia Sihova ʻe he kau tangata tau, ʻakinautolu naʻe ʻalu atu ke tau: ko e tokotaha mei he toko nimangeau ʻi he kakai, mo e fanga pulu, mo e fanga ʻasi, mo e fanga sipi:
29 Af den Halvdel, som er tilfalden dem, skulle I tage det; og du skal give Eleasar, Præsten, Gaven til Herren.
Ke ʻomi ia mei honau ʻinasi, ʻo foaki ia kia ʻEliesa ko e taulaʻeiki ko e feilaulau hiki hake kia Sihova.
30 Og af den Halvdel, som er tilfalden Israels Børn, skal du tage een ud af hvert halvtredsindstyve, baade af Mennesker og af stort Kvæg og af Asener og af smaat Kvæg, af alt Kvæget; og du skal give dem til Leviterne, som tage Vare paa, hvad der er at varetage ved Herrens Tabernakel.
Pea te ke toʻo mei he ʻinasi ʻoe fānau kotoa pē ʻa ʻIsileli ko e tokotaha ʻi he toko nimangofulu ʻi he kakai, mo e fanga pulu, mo e fanga ʻasi, mo e fanga kosi, mo e faʻahinga manu kotoa pē, pea ʻatu ia ki he kau Livai ʻaia ʻoku tauhi ʻae ngāue ʻoe fale fehikitaki ʻo Sihova.”
31 Og Mose og Eleasar, Præsten, gjorde, som Herren havde befalet Mose.
Pea naʻe fai ʻe Mōsese, mo ʻEliesa ko e taulaʻeiki, ʻo hangē ko e fekau ʻa Sihova kia Mōsese.
32 Og Rovet, nemlig hvad der var tilbage af Rovet, som Stridsfolket havde røvet, var: Smaat Kvæg seks Hundrede Tusinde og halvfjerdsindstyve Tusinde og fem Tusinde;
Pea ko e koloa, ʻi hono toe ʻoe meʻa vete naʻe maʻu ʻe he kau tangata tau, ko e fanga sipi ʻe ono kilu mā fitu mano mo e nima afe,
33 og stort Kvæg to og halvfjerdsindstyve Tusinde;
Mo e fanga pulu ʻe fitu mano mo e ua afe,
34 og Asener een og tresindstyve Tusinde;
Mo e fanga ʻasi ʻe ono mano mo e taha afe,
35 og de Personer af Kvindfolk, som ikke havde kendt Mandkøns Samkvem, alle disse vare to og tredive Tusinde.
Pea ko e kau fefine ko e kau tāupoʻou kotoa pē, ʻe toko tolu mano ma toko ua afe, naʻe ʻikai tenau ʻilo ha tangata ke takoto mo ia.
36 Og Halvdelen, som var tilfalden dem, der vare udgangne til Striden, var i Tallet: Smaat Kvæg tre Hundrede Tusinde og tredive Tusinde og syv Tusinde og fem Hundrede.
Pea ko hono vahe ua ko e ʻinasi ʻokinautolu naʻe ʻalu atu ke tau, ko hono lau ko e fanga sipi ʻe tolu kilu mo e tolu mano mo e fitu afe ma nimangeau.
37 Og Afgiften til Herren af smaat Kvæg var seks Hundrede fem og halvfjerdsindstyve.
Pea ko e tukuhau kia Sihova mei he fanga sipi, naʻe onongeau ma fitungofulu ma nima.
38 Og af stort Kvæg var der seks og tredive Tusinde; og Afgiften af dem til Herren var to og halvfjerdsindstyve.
Pea ko e fanga pulu naʻe tolu mano ma ono afe, ka ko e tukuhau mei ai kia Sihova ko e fitungofulu ma ua.
39 Og af Asener var der tredive Tusinde og fem Hundrede; og Afgiften af dem til Herren var een og tresindstyve.
Pea naʻe tolu mano ma nimangeau ʻae fanga ʻasi, ka ko e tukuhau mei ai kia Sihova ko e onongofulu ma taha.
40 Og af Mennesker var der seksten Tusinde; og Afgiften af dem til Herren var to og tredive Personer.
Pea naʻe tokotaha mano ma toko ono afe ʻae kakai; ka ko e kakai tukuhau mei ai kia Sihova ko e toko tolungofulu ma toko ua.
41 Og Mose gav Afgiften som en Gave for Herren til Eleasar, Præsten, som Herren havde befalet Mose.
Pea naʻe ʻange ʻe Mōsese ʻae tukuhau, ʻaia ko e feilaulau hiki hake kia Sihova, kia ʻEliesa ko e taulaʻeiki, ʻo hangē ko e fekau ʻa Sihova kia Mōsese.
42 Og af den Halvdel, som tilfaldt Israels Børn, den Halvdel, som Mose tog fra Mændene, som havde stridt; —
Pea ko hono vahe ua ki he fānau ʻa ʻIsileli, ʻaia naʻe vaeua ʻe Mōsese mei he kau tangata tau,
43 men Menighedens Halvdel var af smaat Kvæg: Tre Hundrede Tusinde og tredive Tusinde, syv Tusinde og fem Hundrede;
(Ko hono vahe ua eni naʻe ʻi he kakai, ko e fanga sipi ʻe tolu kilu mo e tolu mano mo e fitu afe ma nimangeau,
44 og af stort Kvæg var den seks og tredive Tusinde;
Mo e fanga pulu ʻe tolu mano ma ono afe,
45 og af Asener var den tredive Tusinde og fem Hundrede;
Mo e fanga ʻasi ʻe tolu mano ma nimangeau,
46 og af Mennesker var den seksten Tusinde; —
Pea mo e kakai ʻe tokotaha mano ma toko ono afe);
47 af denne Halvdel, som tilfaldt Israels Børn, tog Mose een ud af hvert halvtredsindstyve, baade af Mennesker og af Dyr, og han gav dem til Leviterne, som toge Vare paa, hvad der var at varetage ved Herrens Tabernakel, saaledes som Herren havde befalet Mose.
Pea naʻe toʻo ʻe Mōsese ʻae ʻinasi ʻe taha ʻi he nimangofulu, mei hono vahe ua ki he fānau ʻa ʻIsileli, ʻi he tangata mo e manu, ʻo ne ʻange ia ki he kau Livai, ʻakinautolu naʻe ʻi ai ʻae tauhi ʻoe fale fehikitaki ʻo Sihova; ʻo hangē ko ia naʻe fekau ʻe Sihova kia Mōsese.
48 Og de gik frem til Mose, de som vare satte over Tusinderne i Hæren, Fyrsterne over Tusinderne og Fyrsterne over Hundrederne,
Pea ko e houʻeiki naʻe pule ki he ngaahi toko afe ʻoe kautau, mo e ngaahi ʻeiki ʻoe ngaahi toko afe, mo e ngaahi ʻeiki ʻoe ngaahi toko teau, naʻa nau ʻunuʻunu mai ʻo ofi kia Mōsese:
49 og de sagde til Mose: Dine Tjenere have taget Hovedsum paa Krigsmændene, som vare under vore Hænder, og der fattedes ikke een Mand af os i Tallet.
Pea naʻa nau pehē kia Mōsese, “Kuo fai ʻe hoʻo kau tamaioʻeiki ʻae lau ʻoe kakai tau ʻakinautolu ʻoku mau pule ki ai, pea ʻoku ʻikai ha tangata kuo tō ʻiate kimautolu.
50 Derfor ofre vi, som Offer til Herren, enhver hvad han har fundet af Guldsager: Armsmykker og Armbaand, Fingerringe, Ørenringe og Kæder, til at gøre Forligelse for vore Sjæle for Herrens Ansigt.
Ko ia kuo mau ʻomi ai ʻae feilaulau kia Sihova, ʻi he meʻa kuo taki taha maʻu ʻe he tangata, ko e ngaahi teunga koula, mo e ngaahi kahoa, mo e ngaahi vesa, mo e ngaahi mama, mo e ngaahi hau ki he telinga, mo e ngaahi sifa, ke fai ʻaki ʻae fakalelei koeʻuhi ko homau laumālie ʻi he ʻao ʻo Sihova.”
51 Og Mose og Eleasar, Præsten, toge Guldet af dem, ja alle Haande forarbejdede Sager.
Pea naʻe maʻu ʻe Mōsese mo ʻEliesa ko e taulaʻeiki, ʻae koula meiate kinautolu, ʻio ʻae ngaahi teunga kuo ngaohi.
52 Og alt Guldet, som de ydede Herren i Gave, var seksten Tusinde, syv Hundrede og halvtredsindstyve Sekel, nemlig fra Fyrsterne over Tusinderne og fra Fyrsterne over Hundrederne.
Pea ko e koula kotoa pē ʻoe feilaulau naʻa nau hiki hake ia kia Sihova, mei he ngaahi ʻeiki ʻoe ngaahi toko afe, mo e ngaahi ʻeiki ʻoe ngaahi toko teau, ko e [sikeli ]ʻe taha mano mo e ono afe mo e fitungeau ma nimangofulu.
53 Stridsmændene havde gjort Bytte hver for sig.
(He naʻe taki taha maʻu ʻe he kau tangata tau ʻae koloa maʻana.)
54 Og Mose og Eleasar, Præsten, toge Guldet fra Fyrsterne over Tusinderne og Hundrederne, og de førte det ind i Forsamlingens Paulun for Herrens Ansigt til en Ihukommelse for Israels Børn.
Pea naʻe maʻu ʻe Mōsese mo ʻEliesa ko e taulaʻeiki ʻae koula mei he ngaahi ʻeiki ʻoe ngaahi toko afe, mo e ngaahi ʻeiki ʻoe ngaahi toko teau, ʻo na ʻomi ia ki he fale fehikitaki ʻoe kakai, ko e meʻa fakamanatu ia ki he fānau ʻa ʻIsileli ʻi he ʻao ʻo Sihova.

< 4 Mosebog 31 >