4 Mosebog 30
1 Og Mose talede til Høvedsmændene for Israels Børns Stammer og sagde: Dette er det Ord, som Herren har befalet:
OLELO aku la o Mose i na luna ohana no na mamo a Iseraela, i aku la, Eia ka mea a Iehova i kauoha mai ai.
2 Naar en Mand lover Herren et Løfte, eller sværger en Ed, saa han paalægger sin Sjæl en Forpligtelse, da skal han ikke vanhellige sit Ord; han skal gøre efter alt det, som er udgaaet af hans Mund.
Ina e hoohiki ke kanaka i ka hoohiki ana ia Iehova, a e hoohiki paha ia i ka hoohiki ana e hoopaa ia ia iho i ka mea paa; aole no e uhai ia i kana olelo, e hana no ia e like me ka mea paa e puka ae ana mailoko aku o kona waha.
3 Og naar en Kvinde lover Herren et Løfte og paalægger sig en Forpligtelse, i sin Faders Hus, i sin Ungdom;
Ina e hoohiki ka wahine i ka hoohiki ana ia Iehova, a e hoopaa ia ia iho i ka mea paa, iloko no ia o ka hale o kona makuakane, i kona wa opiopio;
4 og hendes Fader hører hendes Løfte og hendes Forpligtelse, som hun har paalagt sin Sjæl, og hendes Fader tier dertil: Da skulle alle hendes Løfter staa ved Magt, og al den Forpligtelse, som hun har paalagt sin Sjæl, skal staa ved Magt.
A lohe kona makuakane i kona hoohiki ana, a me kana mea paa, i ka mea ana i hoopaa ai ia ia iho, a noho malie kona makuakane ia ia; alaila, e ku paa kona mau hoohiki ana a pau, a o na mea paa a pau ana i hoopaa ai ia ia iho, e ku paa no.
5 Men dersom hendes Fader formener hende det paa den Dag, da han hører alle hendes Løfter og hendes Forpligtelser, som hun havde paalagt sin Sjæl, da skal det ikke staa ved Magt, og Herren skal forlade hende det, efterdi hendes Fader har forment hende det.
Aka, ina hoole aku kona makuakane ia ia, i ka la ana i lohe ai; aole no e ku paa kekahi hoohiki ana, a me kekahi mea paa ana i hoopaa ai ia ia iho: a e kala ae no o Iehova ia ia, no ka mea, ua hoole mai kona makuakane ia ia.
6 Men dersom hun bliver en Mands Hustru, og hun har Løfter paa sig eller et ubetænksomt Ord, der er undsluppet hendes Læber, med hvilket hun har paalagt sin Sjæl en Forpligtelse;
Ina hoi he kane kana i ka wa ana i hoohiki ai, a i olelo ai paha i kekahi mea mailoko mai o kona mau lehelehe, ma ka mea ana i hoopaa ai ia ia iho;
7 og hendes Mand hører det og tier dertil paa den Dag, han hører det, da skal hendes Løfter staa ved Magt, og hendes Forpligtelser, som hun har paalagt sin Sjæl, de skulle staa ved Magt.
A lohe ae la kana kane, a noho malie ia ia i ka la ana i lohe ai, alaila e ku paa kana mau hoohiki, a me kana mau mea paa ana i hoopaa ai ia ia iho;
8 Men dersom hendes Mand formener hende det paa den Dag, han hører det, og rygger hendes Løfte, som hun har paa sig, og det ubetænksomme Ord, som er undsluppet hendes Læber, hvorved hun har paalagt sin Sjæl en Forpligtelse, da skal Herren forlade hende det.
Aka, ina hoole aku kana kane ia ia i ka la ana i lohe ai, alaila e hoolilo auanei oia i kana hoohiki ana, ana i hoohiki ai, a me ka mea ana i olelo wale ai ma kona lehelehe, i ka mea ana i hoopaa ai ia ia iho, i mea ole: a e kala mai no o Iehova ia ia.
9 Men en Enkes eller en forskudt Kvindes Løfte, alt det, hvorved hun har paalagt sin Sjæl en Forpligtelse, skal staa ved Magt for hende.
Aka, o na hoohiki a pau a ka wahine kanemake, a me ka ka wahine kane hemo paha, ma na mea a laua i hoopaa ai ia laua iho, e ku paa no ia mau mea ia ia.
10 Men dersom hun i sin Mands Hus lovede det eller paalagde med Ed sin Sjæl en Forpligtelse,
Ina paha maloko o ka hale o kana kane oia i hoohiki ai, a i hoopaa ia ia iho i ka mea paa ma ka hoohiki ana;
11 og hendes Mand hørte det og tav dertil og ikke formente hende det, da skulle alle hendes Løfter staa ved Magt, og al den Forpligtelse, som hun har paalagt sin Sjæl, skal staa ved Magt.
A lohe ae la kana kane, a noho malie no ia ia, aole hoi ia i hoole aku ia ia, alaila no e ku paa kana mau hoohiki a pau, a o na mea paa a pau ana i hoopaa ai ia ia iho e ku paa no.
12 Men dersom hendes Mand rygger dem paa den Dag, han hører dem, da skal alt, som er udgaaet af hendes Læber, det være sig hendes Løfter eller hendes Sjæls Forpligtelser, ikke staa ved Magt; hendes Mand har rygget dem, og Herren skal forlade hende det.
Aka, ina i hoolilo kana kane ia mau mea i mea ole loa, i ka la ana i lohe ai; aole no e ku paa ka mea i puka mai mailoko mai o kona mau lehelehe no kana hoohiki ana, a no kona hoopaa ana ia ia iho: na kana kane i hoole ia mau mea; a e kala mai no o Iehova ia ia.
13 Hvert Løfte og hver Forpligtelses Ed om at ydmyge sin Sjæl, dem maa hendes Mand stadfæste, og dem maa hendes Mand rygge.
O na hoohiki a pau, a me na olelo hoopaa a pau e hoehaeha ai i kona naau iho, e pono no i kana kane ke hookupaa aku ia, a e pono hoi i kana kane ke hoole aku ia.
14 Og dersom hendes Mand tier dertil, den ene Dag efter den anden, da stadfæster han alle hendes Løfter og alle hendes Forpligtelser, som hun har paa sig: Han stadfæster dem, fordi han tav dertil den Dag, han hørte dem.
Aka, ina e noho malie loa kana kane ia ia i kela la i keia la, alaila, ua hookupaa aku no ia i kana mau hoohiki ana a pau, a me kona mau mea paa a pau maluna ona; ua hooiaio no oia ia mau mea, no ka mea, ua noho malie iho la oia ia ia i ka la ana i lohe ai.
15 Men dersom han rygger dem, efterat han har hørt dem, da skal han bære hendes Misgerning.
Aka, ina e hoole iki kana kane ia mau mea, mahope o kona lohe ana, alaila nana no e lawe i ka hala o kana wahine.
16 Disse ere de Bestemmelser, som Herren befalede Mose, imellem en Mand og hans Hustru, imellem Faderen og hans Datter, i hendes Ungdom, medens hun er i sin Faders Hus.
Oia na kanawai a Iehova i kauoha mai ai ia Mose, iwaena o ke kane a me kana wahine, iwaena hoi o ka makuakane a me kana kaikamahine, i kona wa opiopio, ma ka hale o kona makuakane.
