4 Mosebog 30
1 Og Mose talede til Høvedsmændene for Israels Børns Stammer og sagde: Dette er det Ord, som Herren har befalet:
Moses loh Israel carhoek koca kah boeilurhoek tea voektih BOEIPAloh a uen bangla ol hea thui pah.
2 Naar en Mand lover Herren et Løfte, eller sværger en Ed, saa han paalægger sin Sjæl en Forpligtelse, da skal han ikke vanhellige sit Ord; han skal gøre efter alt det, som er udgaaet af hans Mund.
Tongpa he BOEIPA taengah olcaenga caeng vaengah khaw, a hinglu dongah rhuikhihte khih ham olhloa toemngam vaengah khaw a olte poeih boel saeh. A ka lamloha thoeng bangla boeih saii saeh.
3 Og naar en Kvinde lover Herren et Løfte og paalægger sig en Forpligtelse, i sin Faders Hus, i sin Ungdom;
Huta he BOEIPA taengah olcaenga caeng tih a camoe ah a napa im kah rhuikhihloh a khih mai ni.
4 og hendes Fader hører hendes Løfte og hendes Forpligtelse, som hun har paalagt sin Sjæl, og hendes Fader tier dertil: Da skulle alle hendes Løfter staa ved Magt, og al den Forpligtelse, som hun har paalagt sin Sjæl, skal staa ved Magt.
A hinglu dongaha khih a olcaeng neh a rhuikhih te a napaloh a yaak dae a napa loh anih tea ngam tak. Te vaengah a olcaeng boeihte cak vetih a hinglu dongaha khih rhuikhih boeih te khaw cak ni.
5 Men dersom hendes Fader formener hende det paa den Dag, da han hører alle hendes Løfter og hendes Forpligtelser, som hun havde paalagt sin Sjæl, da skal det ikke staa ved Magt, og Herren skal forlade hende det, efterdi hendes Fader har forment hende det.
A napa loh a yaak hnin ah anih te khaban koinih a olcaeng boeih neh a hinglu dongkaha khih a rhuikhih te cak mahpawh. Te vaeng daengah napa loh anih te a khaban dae BOEIPA loh anih te khodawk a ngai ni.
6 Men dersom hun bliver en Mands Hustru, og hun har Løfter paa sig eller et ubetænksomt Ord, der er undsluppet hendes Læber, med hvilket hun har paalagt sin Sjæl en Forpligtelse;
A va taengah om khaw om mai tih amah sokah a olcaeng neh a hmuilai kah olhlo te a hinglu dongaha khih khaming.
7 og hendes Mand hører det og tier dertil paa den Dag, han hører det, da skal hendes Løfter staa ved Magt, og hendes Forpligtelser, som hun har paalagt sin Sjæl, de skulle staa ved Magt.
Te vaengah a valoh a yaaktih a yaak hnin ah pataeng anih te hil a phah tak atah a olcaengte cak vetih a hinglu dongaha khih a rhuikhih te cak ni.
8 Men dersom hendes Mand formener hende det paa den Dag, han hører det, og rygger hendes Løfte, som hun har paa sig, og det ubetænksomme Ord, som er undsluppet hendes Læber, hvorved hun har paalagt sin Sjæl en Forpligtelse, da skal Herren forlade hende det.
Tedae a valoh a yaak hnin ah anih tea khaban khaming. Te vaengah amah sokah a olcaeng neh a hinglu dongaha khih a hmuilai kah olhlo khaw a phae coeng dongah BOEIPA loh anih te khodawk a ngai ni.
9 Men en Enkes eller en forskudt Kvindes Løfte, alt det, hvorved hun har paalagt sin Sjæl en Forpligtelse, skal staa ved Magt for hende.
Nuhmai olcaeng neh vama kah a hinglu dongaha khih boeih boeih tah amah soah pai ni.
10 Men dersom hun i sin Mands Hus lovede det eller paalagde med Ed sin Sjæl en Forpligtelse,
A va im kah a caeng mai akhaw, olhlo lamloh a hinglu dongah rhuikhiha khih akhaw,
11 og hendes Mand hørte det og tav dertil og ikke formente hende det, da skulle alle hendes Løfter staa ved Magt, og al den Forpligtelse, som hun har paalagt sin Sjæl, skal staa ved Magt.
A valoh a yaak vaengah a taengah hil a phahtih anih khaban pawt daengah ni a olcaeng boeih cak vetih a hinglu dongaha khiha rhuikhih boeih khaw a cak eh.
12 Men dersom hendes Mand rygger dem paa den Dag, han hører dem, da skal alt, som er udgaaet af hendes Læber, det være sig hendes Løfter eller hendes Sjæls Forpligtelser, ikke staa ved Magt; hendes Mand har rygget dem, og Herren skal forlade hende det.
A va loh a yaak hnin ah te tea phae, a phaetih a hmuilai kah aka thoeng boeih, a olcaeng khaw, a hinglu dongkah rhuikhih khaw cak sak mai mahpawh. Te rhoek te a valoh a phae dongah BOEIPA loh huta te khodawk a ngai ni.
13 Hvert Løfte og hver Forpligtelses Ed om at ydmyge sin Sjæl, dem maa hendes Mand stadfæste, og dem maa hendes Mand rygge.
Olcaeng cungkuem neh, hinglu aka phaep ham rhuikhih olhlo cungkuem he a valoh a cak sak mai tih a valoh a phae mai thai.
14 Og dersom hendes Mand tier dertil, den ene Dag efter den anden, da stadfæster han alle hendes Løfter og alle hendes Forpligtelser, som hun har paa sig: Han stadfæster dem, fordi han tav dertil den Dag, han hørte dem.
Tedaea taengah a va te a hnin hnin ah a ngam la ngam khaming. A yaak hnin ah pataeng a taengaha ngam dongah huta kah olcaeng boeih te caktih a sokah a rhuikhih boeih cak.
15 Men dersom han rygger dem, efterat han har hørt dem, da skal han bære hendes Misgerning.
A yaak neh te tea phaelaa phae atah huta kah amah lothaesainah te phueih saeh.
16 Disse ere de Bestemmelser, som Herren befalede Mose, imellem en Mand og hans Hustru, imellem Faderen og hans Datter, i hendes Ungdom, medens hun er i sin Faders Hus.
He oltlueh he tongpa laklo neh a yuu taengkah ham, pa laklo a camoe kah a napa im ah aka om a canu ham BOEIPA loh Moses tea uen pah.
