< 4 Mosebog 28 >
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
Og HERREN talede til Moses og sagde:
2 Byd Israels Børn, og du skal sige til dem: I skulle tage Vare paa mit Offer, mit Brød, det er mine Ildofre, til en behagelig Lugt for mig, at I ofre mig dem paa deres bestemte Tid.
Byd Israeliterne og sig til dem: I skal omhyggeligt bringe mig mine Oergaver, min Ildofferspise til en liflig Duft, til de fastsatte Tider!
3 Og du skal sige til dem: Dette er det Ildoffer, som I skulle ofre Herren: To Lam, aargamle, uden Lyde, hver Dag til et ideligt Brændoffer.
Og sig til dem: Dette er det Ildoffer, I skal bringe HERREN: Hver Dag to årgamle, lydefri Lam som dagligt Brændoffer;
4 Det ene Lam skal du lave om Morgenen, og det andet Lam skal du lave imellem de tvende Aftener;
det ene Lam skal du ofre om Morgenen, det andet ved Aftenstid;
5 og en Tiendepart af en Efa Mel til et Madoffer, blandet med en Fjerdepart af en Hin stødt Olie.
og som Afgrødeoffer dertil en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rørt i en Fjerdedel Hin Olie af knuste Frugter
6 Det er et ideligt Brændoffer, som blev indstiftet paa Sinai Bjerg til en behagelig Lugt, et Ildoffer for Herren.
det er det daglige Brændoffer, som ofredes ved Sinaj Bjerg til en liflig Duft, et Ildoffer for HERREN
7 Og som Drikoffer dertil en Fjerdepart af en Hin til det ene Lam; du skal udøse Drikoffer af stærk Drik paa det hellige Sted for Herren.
fremdeles som Drikoffer dertil en Fjerdedel Hin Vin for hvert Lam; i Helligdommen skal derudgydes Drikoffer af stærk Drik for HERREN.
8 Og det andet Lam skal du tillave imellem de tvende Aftener; som Madofret om Morgenen og som Drikofret dertil, saa skal du lave det, det er et Ildoffer, en behagelig Lugt for Herren.
Det andet Lam skal du ofre ved Aftenstid; med samme Afgrødeoffer og Drikoffer som om Morgenen skal du ofre det, et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN.
9 Men om Sabbatsdagen skal du ofre to Lam, aargamle, uden Lyde, og to Tiendeparter Mel til et Madoffer, blandet med Olie og Drikoffer dertil.
På Sabbatsdagen skal det være to årgamle, lydefri Lam og som Afgrødeoffer to Tiendedele Efa fint Hvedemel, rørt i Olie, med tilhørende Drikoffer,
10 Det er hver Sabbats Brændoffer, foruden det idelige Brændoffer og Drikoffer dertil.
et Sabbatsbrændoffer på hver Sabbat foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Drikofer.
11 Men hver første Dag i eders Maaneder skulle I ofre Herren som et Brændoffer to unge Tyre og een Væder, syv Lam, aargamle, uden Lyde,
På den første Dag i hver Måned skal I som Brændoffer bringe HERREN to unge Tyre, en Væder og syv årgamle Lam, lydefri Dyr,
12 og tre Tiendeparter Mel til Madoffer, blandet med Olie, til hver Tyr, og to Tiendeparter Mel til Madoffer, blandet med Olie, til den ene Væder,
og som Afgrødeoffer dertil for hver Tyr tre Tiendedele Efa fint Hvedemel, rørt i Olie, som Afgrødeoffer for hver Væder to Tiendedele Efa fint Hvedemel, rørt i Olie,
13 og en Tiendepart Mel til et Madoffer, blandet med Olie, til hvert Lam; det er et Brændoffer, en behagelig Lugt, et Ildoffer for Herren.
og som Afgrødeoffer for hvert Lam en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rørt i Olie, et Brændoffer til en liflig Duft, et Ildoffer for HERREN;
14 Og Drikofret til dem skal være en halv Hin til Tyren og en Tredjepart af en Hin til Væderen og en Fjerdepart af en Hin Vin til Lammet; dette er Brændofret paa hver Maaned efter Maanederne i Aaret.
desuden de tilhørende Drikofre, en halv Hin Vin for hver Tyr, en Tredjedel Hin for hver Væder og en Fjerdedel Hin for hvert Lam. Det er det månedlige Brændoffer for hver af Årets Måneder.
15 Og der skal laves een Gedebuk til Syndoffer for Herren, foruden det idelige Brændoffer og Drikoffer dertil.
Tillige skal der foruden det daglige Brændoffer ofres HERREN en Gedebuk som Syndoffer med tilhørende Drikoffer.
16 Men i den første Maaned, paaden fjortende Dag i Maaneden, er det Paaske for Herren.
På den fjortende Dag i den første Måned skal dervære Påske for HERREN.
17 Og paa den femtende Dag i den samme Maaned er Højtid; man skal æde usyrede Brød i syv Dage.
Den femtende Dag i den Måned er det Højtid; i syv Dage skal der spises usyrede Brød.
18 Paa den første Dag skal der være en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Arbejdsgerning gøre.
På den første Dag skal der være Højtidsstævne, intet som belst Arbejde må I udføre.
19 Og I skulle ofre et Ildoffer, et Brændoffer for Herren; to unge Tyre og een Væder og syv Lam, aargamle, de skulle være eder uden Lyde;
Da skal I bringe som Ildoffer, som Brændoffer for HERREN, to unge Tyre, en Væder og syv årgamle Lam, lydefri Dyr skal I tage
20 og deres Madoffer, Mel, blandet med Olie; tre Tiendeparter skulle I lave til hver Tyr, og to Tiendeparter til Væderen;
og som Afgrødeoffer dertil fint Hvedemel rørt i Olie; tre Tiendedele Efa skal I ofre for hver Tyr, to Tiendedele for hver Væder
21 og en Tiendepart skal du lave til hvert Lam af de syv Lam,
og en Tiendedel for hvert af de syv Lam;
22 dertil een Buk til Syndoffer til at gøre Forligelse for eder.
desuden en Buk som Syndoffer for at skaffe eder Soning.
23 Foruden Brændofret om Morgenen, som er det idelige Brændoffer, skulle I tillave disse Ting.
Foruden Morgen brændofferet, det daglige Brændoffer, skal I ofre det.
24 Paa denne Maade skulle I lave hver Dag af de syv Dage Brød til et Ildoffer, en behagelig Lugt for Herren; det skal laves foruden det idelige Brændoffer, og Drikoffer dertil.
Sådanne Ofre skal I bringe hver af de syv Dage som Ildofferspise til en liflig Duft for HERREN; de skal ofres med tilhørende Drikoffer foruden det daglige Brændoffer.
25 Og paa den syvende Dag skal der være eder en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Arbejdsgerning gøre.
På den syvende Dag skal I holde Højtidsstævne; intet som helst Arbejde må I udføre.
26 Og paa Førstegrødens Dag, naar I ofre det nye Madoffer for Herren paa eders Ugers Højtid, skal der være eder en hellig Sammenkaldelse, I skulle ingen Arbejdsgerning gøre.
På Førstegrødens Dag, når I bringer HERREN Afgrødeoffer af den ny Afgrøde på eders Ugefest, skal I holde Højtidsstævne; intet som helst Arbejde må I udføre.
27 Og I skulle ofre Brændoffer til en behagelig Lugt for Herren: To unge Tyre, een Væder, syv Lam, aargamle;
Da skal I som Brændoffer til en liflig Duft for HERREN ofre to unge Tyre, en Væder og syv årgamle Lam
28 og deres Madoffer, Mel, blandet med Olie, tre Tiendeparter til hver Tyr, og to Tiendeparter til den ene Væder;
og som Afgrødeoffer dertil fint Hvedemel, rørt i Olie, tre Tiendedele Efa for hver Tyr, to Tiendedele for hver Væder
29 en Tiendepart til hvert Lam af de syv Lam,
og en Tiendedel for hvert af de syv Lam;
30 een Gedebuk til at gøre Forligelse for eder.
desuden en Gedebuk for at skaffe eder Soning.
31 Det skulle I gøre foruden det idelige Brændoffer og dets Madoffer, de skulle være eder uden Lyde og Drikofre dertil.
Foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer skal I ofre det, lydefri Dyr skal I tage, med tilhørende Drikofre.