4 Mosebog 27
1 Og nu fremkom Døtrene af Zelafehad, som var en Søn af Hefer, der var en Søn af Gilead, der var en Søn af Makir, Manasse Søn, af Manasse, Josefs Søns, Slægter; og dette var hans Døtres Navne: Mahela og Noa og Hogla og Milka og Thirza.
Yüsüpning oƣli Manassǝⱨning nǝslidin bolƣan jǝmǝtlǝr iqidǝ Manassǝⱨning qǝwrisi, Makirning ǝwrisi, Gileadning nǝwrisi, Ⱨǝfǝrning oƣli Zǝlofiⱨadning ⱪizliri bolup, ularning ismi Maⱨlaⱨ, Noaⱨ, Ⱨoglaⱨ, Milkaⱨ, wǝ Tirzaⱨ idi.
2 Og de stode frem for Mose Ansigt og for Eleasars, Præstens, Ansigt og for Fyrsternes og al Menighedens Ansigt, for Forsamlingens Pauluns Dør, og sagde:
Ular jamaǝt qedirining dǝrwazisi aldiƣa kelip, Musa bilǝn kaⱨin Əliazar wǝ ǝmirlǝr bilǝn pütkül jamaǝtning aldida turup:
3 Vor Fader er død i Ørken, og han var ikke iblandt det Selskab, som samlede sig imod Herren i Koras Selskab; men han døde i sin Synd, og han havde ikke Sønner.
— Bizning atimiz qɵldǝ ɵlüp kǝtkǝn; u u yǝrdǝ Pǝrwǝrdigarƣa ⱨujum ⱪilƣili yiƣilƣanlardin ǝmǝs, yǝni Koraⱨ guruⱨidikilǝrdin ǝmǝs; u bǝlki ɵz gunaⱨi iqidǝ ɵlgǝn, wǝ uning oƣul pǝrzǝnti yoⱪ idi.
4 Hvi skal da vor Faders Navn udelukkes af hans Slægt, fordi han ingen Søn havde? giv os Ejendom midt iblandt vor Faders Brødre!
Nemǝ üqün atimizning oƣli yoⱪluⱪi sǝwǝblik uning nami uning jǝmǝtidin ɵqürüwetilidu? Ɵzlirining bizgǝ atimizning ⱪerindaxliri ⱪatarida miras bɵlüp berixlirini ɵtünimiz, — dedi.
5 Og Mose fremførte deres Sag for Herrens Ansigt.
Musa ularning bu ixini Pǝrwǝrdigarning aldiƣa ⱪoydi.
6 Og Herren sagde saaledes til Mose:
Pǝrwǝrdigar Musaƣa sɵz ⱪilip mundaⱪ dedi: —
7 Zelafehads Døtre tale ret, du skal give dem Ejendom til Arv midt iblandt deres Faders Brødre, og du skal lade deres Faders Arv gaa over til dem.
Zǝlofiⱨadning ⱪizlirining eytⱪini durus, sǝn qoⱪum ularƣa atisining ⱪerindaxliri ⱪatarida miras bǝr; ularning atisining mirasini ularƣa ɵtküzüp bǝrgin.
8 Og til Israels Børn skal du tale og sige: Naar en Mand dør og har ingen Søn, da skulle I lade hans Arv gaa over til hans Datter.
Sǝn Israillarƣa eytⱪin: «Bir adǝm ɵlüp kǝtkǝn qaƣda uning oƣli bolmisa, undaⱪta silǝr uning mirasini ⱪiziƣa ɵtküzüp beringlar.
9 Og dersom han ingen Datter har, da skulle I give hans Brødre hans Arv.
Ⱪizi bolmisa, mirasini ⱪerindaxliriƣa beringlar.
10 Og dersom han ingen Brødre har, da skulle I give hans Faders Brødre hans Arv.
Ⱪerindaxliri bolmisa, mirasini ata jǝmǝt taƣiliriƣa beringlar.
11 Men dersom hans Fader ingen Brødre har, da skulle I give hans Arv til hans næste Slægt, til den, som er hans nærmeste paarørende af hans Slægt, og denne skal arve den; og det skal være for Israels Børn en beskikket Ret, som Herren har befalet Mose.
Əgǝr uning atisining ⱪerindaxliri bolmisa, undaⱪta uning mirasini uning jǝmǝtidiki ǝng yeⱪin bir tuƣⱪiniƣa beringlar; u adǝm uning mirasiƣa igǝ bolsun. Bu Pǝrwǝrdigar Musaƣa buyruƣandǝk, Israillarƣa qüxürülgǝn ⱨɵküm, ⱪanun-bǝlgilimǝ bolup ⱪalsun».
12 Og Herren sagde til Mose: Gak op paa dette Bjerg Abarim og bese Landet, som jeg har givet Israels Børn.
Pǝrwǝrdigar Musaƣa: — Sǝn mawu Abarim teƣiƣa qiⱪip, Mǝn Israillarƣa tǝⱪdim ⱪilƣan zeminƣa ⱪarap baⱪ.
13 Og naar du har beset det, da skal ogsaa du samles til dit Folk, ligesom Aron din Broder blev samlet,
Kɵrüp bolƣandin keyin sǝnmu akang Ⱨarunƣa ohxax ɵz hǝlⱪliringgǝ ⱪoxulisǝn.
14 efterdi I vare genstridige imod min Mund i den Ørk Zin, da Menigheden yppede Kiv, der I skulde have helliget mig for deres Øjne ved Vandet; det er Kivevandet i Kades, udi den Ørk Zin.
Qünki Zin qɵlidǝ, jamaǝt jedǝl qiⱪarƣan qaƣda, ikkinglar Mening buyruⱪimƣa asiyliⱪ ⱪilip, suning ixida (Zin qɵlidǝ, Ⱪadǝxtiki «Mǝribaⱨ suliri» degǝn jayda) Meni jamaǝtning aldida muⱪǝddǝs dǝp ⱨɵrmǝtlimidinglar, — dedi.
15 Og Mose talede til Herren og sagde:
Musa Pǝrwǝrdigarƣa sɵz ⱪilip:
16 Vilde dog Herren, som er alt Køds Aanders Gud, beskikke en Mand over Menigheden,
— I Pǝrwǝrdigar, barliⱪ ǝt igilirining roⱨlirining Hudasi, Ɵz jamaitining padiqisiz padidǝk bolup ⱪelixining aldini elix üqün jamaǝtni idarǝ ⱪilidiƣan, ularning aldiƣa kirip qiⱪalaydiƣan, ularni baxlap mangalaydiƣan bir adǝmni tiklǝp berixingni tilǝymǝn, — dedi.
17 som kan gaa ud for deres Ansigt, og som kan gaa ind for deres Ansigt, og som kan føre dem ud, og som kan føre dem ind, at Herrens Menighed ikke skal være som Faarene, der ingen Hyrde have.
18 Og Herren sagde til Mose: Tag dig Josva, Nuns Søn, en Mand, i hvem Aanden er, og læg din Haand paa ham,
Sǝn Nunning oƣli Yǝxuani talliƣin, — dedi Pǝrwǝrdigar Musaƣa, — Uningda Roⱨim bar, sǝn ⱪolungni uning bexiƣa ⱪoy,
19 og stil ham for Eleasars, Præstens, Ansigt og for den hele Menigheds Ansigt, og giv ham Befaling for deres Øjne;
uni kaⱨin Əliazar wǝ barliⱪ jamaǝtning aldida turƣuzup wǝzipigǝ ⱪoy.
20 og læg af din Herlighed paa ham, for at hele Israels Børns Menighed maa høre ham.
Sǝn pütkül Israil jamaiti uning gepigǝ kirixi üqün ɵzüngning izzǝt-xɵⱨritingdin bir ⱪismini uningƣa bǝrgin.
21 Og han skal staa for Eleasars, Præstens, Ansigt, og denne skal efter Urims Vis spørge for ham hos Herren; efter dennes Mund skulle de gaa ud, og efter dennes Mund skulle de gaa ind, han og alle Israels Børn med ham, ja, den hele Menighed.
U kaⱨin Əliazarning aldida tursun, [Əliazar] urimning ⱨɵkümini wasitǝ ⱪilip turup, Pǝrwǝrdigarning ⱨuzurida uning üqün yol sorisun; Israil hǝlⱪi, yǝni pütkül jamaǝt uning buyruⱪi bilǝn qiⱪidu, uning buyruⱪi bilǝn kirixi kerǝk.
22 Og Mose gjorde, som Herren havde befalet ham; og han tog Josva og stillede ham for Eleasars, Præstens, Ansigt og for den hele Menigheds Ansigt,
Xuning bilǝn Musa Pǝrwǝrdigarning buyruⱪi boyiqǝ ix kɵrüp, Yǝxuani baxlap kelip, kaⱨin Əliazarning wǝ barliⱪ jamaǝtning aldida turƣuzdi;
23 og han lagde sine Hænder paa ham og gav ham Befaling, eftersom Herren havde talet ved Mose.
[Əliazar] ⱪolini uning bexiƣa ⱪoyup, uni Pǝrwǝrdigarning Musaning wasitisi bilǝn buyruƣinidǝk wǝzipigǝ ⱪoydi.
