4 Mosebog 27

1 Og nu fremkom Døtrene af Zelafehad, som var en Søn af Hefer, der var en Søn af Gilead, der var en Søn af Makir, Manasse Søn, af Manasse, Josefs Søns, Slægter; og dette var hans Døtres Navne: Mahela og Noa og Hogla og Milka og Thirza.

Pea naʻe toki haʻu ʻae ngaahi ʻofefine ʻo Silofitati, ko e foha ʻo Hefeli ko e foha ia ʻo Kiliati, ko e foha ia ʻo Mekili ko e foha ia ʻo Manase, ʻi he ngaahi faʻahinga ʻo Manase ko e foha ʻo Siosefa: pea ko e ngaahi hingoa eni ʻo hono ngaahi ʻofefine; ko Mala, mo Noa, mo Hokila, mo Milika, mo Tilisa.

2 Og de stode frem for Mose Ansigt og for Eleasars, Præstens, Ansigt og for Fyrsternes og al Menighedens Ansigt, for Forsamlingens Pauluns Dør, og sagde:

Pea naʻa nau tuʻu ʻi he ʻao ʻo Mōsese, mo e ʻao ʻo ʻEliesa ko e taulaʻeiki, pea mo e ʻao ʻoe houʻeiki mo e kakai kotoa pē ʻi he matapā ʻoe fale fehikitaki ʻoe kakai, ʻonau pehē,

3 Vor Fader er død i Ørken, og han var ikke iblandt det Selskab, som samlede sig imod Herren i Koras Selskab; men han døde i sin Synd, og han havde ikke Sønner.

“Naʻe mate ʻemau tamai ʻi he toafa, pea naʻe ʻikai kau ia ki he kakai naʻe fakataha ʻakinautolu ke angatuʻu kia Sihova ʻi he kakai ʻo Kola; ka naʻe mate ia ʻi heʻene angahala ʻaʻana, pea naʻe ʻikai hano ngaahi foha.

4 Hvi skal da vor Faders Navn udelukkes af hans Slægt, fordi han ingen Søn havde? giv os Ejendom midt iblandt vor Faders Brødre!

Pea ko e hā ʻe mole ai ʻae hingoa ʻo ʻemau tamai mei hono faʻahinga, koeʻuhi ʻoku ʻikai hano foha? Foaki mai kiate kimautolu ha tofiʻa ʻi he kāinga ʻo ʻemau tamai.

5 Og Mose fremførte deres Sag for Herrens Ansigt.

Pea naʻe ʻomi ʻe Mōsese ʻenau meʻa ki he ʻao ʻo Sihova.

6 Og Herren sagde saaledes til Mose:

Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese, ʻo pehē,

7 Zelafehads Døtre tale ret, du skal give dem Ejendom til Arv midt iblandt deres Faders Brødre, og du skal lade deres Faders Arv gaa over til dem.

‌ʻOku lea totonu ʻae ngaahi ʻofefine ʻo Silofitati: ko e moʻoni te ke foaki kenau maʻu ha tofiʻa ʻi he kāinga ʻo ʻenau tamai; pea ke tuku ke hoko ʻae tofiʻa ʻo ʻenau tamai kiate kinautolu.

8 Og til Israels Børn skal du tale og sige: Naar en Mand dør og har ingen Søn, da skulle I lade hans Arv gaa over til hans Datter.

Pea te ke lea ki he fānau ʻa ʻIsileli, ʻo pehē, Kapau ʻe mate ha tangata, ka ʻoku ʻikai hano foha, te mou tuku ke hoko hono ʻofefine ki hono tofiʻa.

9 Og dersom han ingen Datter har, da skulle I give hans Brødre hans Arv.

Pea kapau ʻoku ʻikai hano ʻofefine, te mou tuku hono tofiʻa ki hono kāinga.

10 Og dersom han ingen Brødre har, da skulle I give hans Faders Brødre hans Arv.

Pea kapau ʻoku ʻikai hano kāinga, te mou tuku hono tofiʻa ki he kāinga ʻo ʻene tamai.

11 Men dersom hans Fader ingen Brødre har, da skulle I give hans Arv til hans næste Slægt, til den, som er hans nærmeste paarørende af hans Slægt, og denne skal arve den; og det skal være for Israels Børn en beskikket Ret, som Herren har befalet Mose.

Pea kapau ʻoku ʻikai ha kāinga ʻo ʻene tamai, te mou toki tuku hono tofiʻa ki hono kāinga ʻoku na vāofi ʻi hono faʻahinga, pea te ne maʻu ia: pea ʻe tuku ia ki he fānau ʻa ʻIsileli ko e fono ʻoe fakamaau, ʻo hangē ko e fekau ʻa Sihova kia Mōsese.”

12 Og Herren sagde til Mose: Gak op paa dette Bjerg Abarim og bese Landet, som jeg har givet Israels Børn.

Pea naʻe pehē ʻe Sihova kia Mōsese, “Ke ke ʻalu hake ki he moʻunga ni ko ʻApalimi, ʻo mamata ki he fonua ʻaia kuo u foaki ki he fānau ʻa ʻIsileli.

13 Og naar du har beset det, da skal ogsaa du samles til dit Folk, ligesom Aron din Broder blev samlet,

Pea ʻoka ke ka mamata ki ai, ʻe tānaki foki ko e ki ho kakai, ʻo hangē ko e tānaki ʻa ho taʻokete ko ʻElone.

14 efterdi I vare genstridige imod min Mund i den Ørk Zin, da Menigheden yppede Kiv, der I skulde have helliget mig for deres Øjne ved Vandet; det er Kivevandet i Kades, udi den Ørk Zin.

Koeʻuhi naʻa mo angatuʻu ki heʻeku fekau ʻi he toafa ʻo Sini, ʻi he vākē ʻae kakai, ke fakahikihiki au ʻi he vai ʻi honau ʻao:” ʻaia ko e vai ko Melipa ʻi Ketesi ʻi he toafa ʻo Sini.

15 Og Mose talede til Herren og sagde:

Pea naʻe lea ʻa Mōsese kia Sihova, ʻo pehē,

16 Vilde dog Herren, som er alt Køds Aanders Gud, beskikke en Mand over Menigheden,

“Tuku ke fakanofo ʻe Sihova, ko e ʻOtua ʻoe laumālie ʻoe kakai kotoa pē, ha tangata ke pule ki he kakai,

17 som kan gaa ud for deres Ansigt, og som kan gaa ind for deres Ansigt, og som kan føre dem ud, og som kan føre dem ind, at Herrens Menighed ikke skal være som Faarene, der ingen Hyrde have.

‌ʻAia ʻe muʻomuʻa atu ʻi heʻenau ʻalu atu, pea muʻomuʻa mai ʻi heʻenau haʻu, pea ne tataki atu ʻe ia ʻakinautolu, pea tataki mai ʻe ia ʻakinautolu; koeʻuhi ke ʻoua naʻa hangē ʻae kakai ʻa Sihova ko e fanga sipi ʻoku ʻikai hano tauhi.”

18 Og Herren sagde til Mose: Tag dig Josva, Nuns Søn, en Mand, i hvem Aanden er, og læg din Haand paa ham,

Pea naʻe pehē ʻe Sihova kia Mōsese, “Ke ke ʻomi ʻe koe ʻa Siosiua ko e foha ʻo Nuni, ko e tangata ʻoku ʻiate ia ʻae laumālie, pea ke hilifaki ho nima kiate ia;

19 og stil ham for Eleasars, Præstens, Ansigt og for den hele Menigheds Ansigt, og giv ham Befaling for deres Øjne;

Pea tuku ia ʻi he ʻao ʻo ʻEliesa ko e taulaʻeiki, pea mo e ʻao ʻoe kakai kotoa pē; pea ke tuku ʻae fekau kiate ia ʻi honau ʻao.

20 og læg af din Herlighed paa ham, for at hele Israels Børns Menighed maa høre ham.

Pea te ke tuku kiate ia mei ho ongoongolelei ʻoʻou, koeʻuhi ke talangofua ʻae fānau kotoa pē ʻa ʻIsileli.

21 Og han skal staa for Eleasars, Præstens, Ansigt, og denne skal efter Urims Vis spørge for ham hos Herren; efter dennes Mund skulle de gaa ud, og efter dennes Mund skulle de gaa ind, han og alle Israels Børn med ham, ja, den hele Menighed.

Pea ʻe tuʻu ia ʻi he ʻao ʻo ʻEliesa ko e taulaʻeiki, pea te ne kumi ha [poto ]maʻana ʻi he fakaʻilo ʻae ʻUlimi ʻi he ʻao ʻo Sihova: tenau ʻalu atu ʻi heʻene folofola, pea tenau foki mai ʻi heʻene folofola, ko ia, pea mo e kakai ʻo ʻIsileli fakataha mo ia, ʻio ʻae kakai kotoa pē.”

22 Og Mose gjorde, som Herren havde befalet ham; og han tog Josva og stillede ham for Eleasars, Præstens, Ansigt og for den hele Menigheds Ansigt,

Pea naʻe fai ʻe Mōsese ʻo hangē ko e fekau ʻa Sihova kiate ia: ʻo ne ʻave ʻa Siosiua, ʻo tuku ia ʻi he ʻao ʻo ʻEliesa ko e taulaʻeiki, mo e ʻao ʻoe kakai kotoa pē:

23 og han lagde sine Hænder paa ham og gav ham Befaling, eftersom Herren havde talet ved Mose.

Pea naʻe ʻai ʻe ia ʻa hono nima kiate ia, mo ne lea kiate ia, ʻo hangē ko ia naʻe fekau ʻe Sihova ʻi he nima ʻo Mōsese.