< 4 Mosebog 27 >
1 Og nu fremkom Døtrene af Zelafehad, som var en Søn af Hefer, der var en Søn af Gilead, der var en Søn af Makir, Manasse Søn, af Manasse, Josefs Søns, Slægter; og dette var hans Døtres Navne: Mahela og Noa og Hogla og Milka og Thirza.
Na ka haere mai nga tamahine a Teropehara tama a Hewhere, he tama hoki ia na Kirera, tama a Makiri, tama a Manahi; no nga hapu o Manahi, tama a Hohepa: a ko nga ingoa enei o ana tamahine; ko Mahara, ko Noa, ko Hokora, ko Mirika, ko Tirita.
2 Og de stode frem for Mose Ansigt og for Eleasars, Præstens, Ansigt og for Fyrsternes og al Menighedens Ansigt, for Forsamlingens Pauluns Dør, og sagde:
A ka tu ratou ki te aroaro o Mohi, ki te aroaro hoki o Ereatara tohunga, ki te aroaro ano o nga rangatira, o te whakaminenga katoa hoki, ki te whatitoka o te tapenakara o te whakaminenga, a ka mea,
3 Vor Fader er død i Ørken, og han var ikke iblandt det Selskab, som samlede sig imod Herren i Koras Selskab; men han døde i sin Synd, og han havde ikke Sønner.
I mate to matou papa ki te koraha, kahore hoki ia i roto i te hui o te hunga i huihui ki te whawhai ki a Ihowa i roto i te hui a Koraha: engari i mate ia i runga i tona hara ake, kahore ano hoki ana tama.
4 Hvi skal da vor Faders Navn udelukkes af hans Slægt, fordi han ingen Søn havde? giv os Ejendom midt iblandt vor Faders Brødre!
He aha i whakakorea ai te ingoa o to matou papa i roto i tona hapu, i a ia kahore nei i whai tama? Homai he wahi ki a matou i roto i nga teina o to matu papa.
5 Og Mose fremførte deres Sag for Herrens Ansigt.
Na ka kawea ta ratou korero e Mohi ki te aroaro o Ihowa.
6 Og Herren sagde saaledes til Mose:
A ka korero a Ihowa ki a Mohi, ka mea,
7 Zelafehads Døtre tale ret, du skal give dem Ejendom til Arv midt iblandt deres Faders Brødre, og du skal lade deres Faders Arv gaa over til dem.
He tika nga korero a nga tamahine a Teropehara: me hoatu tetahi wahi ki a ratou hei kainga tupu i roto i nga teina o to ratou papa: me whakariro ki a ratou te kainga tupu o to ratou papa.
8 Og til Israels Børn skal du tale og sige: Naar en Mand dør og har ingen Søn, da skulle I lade hans Arv gaa over til hans Datter.
Me korero ano hoki e koe ki nga tama a Iharaira, me ki atu, Ki te mate te tangata, a kahore ana tama, na me whakariro tona kainga tupu ki tana tamahine.
9 Og dersom han ingen Datter har, da skulle I give hans Brødre hans Arv.
A ki te kahore ana tamahine, na, me hoatu tona kainga tupu ki ona tuakana, teina ranei.
10 Og dersom han ingen Brødre har, da skulle I give hans Faders Brødre hans Arv.
A ki te kahore ona tuakana, teina ranei, na, me hoatu tona kainga tupu ki te tuakana, teina ranei o tona papa.
11 Men dersom hans Fader ingen Brødre har, da skulle I give hans Arv til hans næste Slægt, til den, som er hans nærmeste paarørende af hans Slægt, og denne skal arve den; og det skal være for Israels Børn en beskikket Ret, som Herren har befalet Mose.
A ki te kahore he tuakana, teina ranei o tona papa, na, me hoatu tona kainga tupu ki tona whanaunga o tona hapu e tata ana ki a ia, a ka riro a reira i a ia: me waiho hoki tena hei tikanga whakaritenga ma nga tama a Iharaira; ko ta Ihowa hoki i whakahau ai ki a Mohi.
12 Og Herren sagde til Mose: Gak op paa dette Bjerg Abarim og bese Landet, som jeg har givet Israels Børn.
I mea ano a Ihowa ki a Mohi, E piki koe ki tenei maunga, ki Aparimi, ka titiro atu ki te whenua ka hoatu nei e ahau ki nga tama a Iharaira.
13 Og naar du har beset det, da skal ogsaa du samles til dit Folk, ligesom Aron din Broder blev samlet,
A ka kitea e koe, na ka kohia atu hoki koe ki tou iwi, ka peratia me tou tuakana, me Arona i kohia atu nei:
14 efterdi I vare genstridige imod min Mund i den Ørk Zin, da Menigheden yppede Kiv, der I skulde have helliget mig for deres Øjne ved Vandet; det er Kivevandet i Kades, udi den Ørk Zin.
Mo korua i whakatoi ki taku kupu i te koraha o Hini, i te ngangautanga a te whakaminenga, a kihai i whakatapu i ahau i to ratou aroaro, i te wai. Ko te wai o Meripa tena i Karehe, i te koraha o Hini.
15 Og Mose talede til Herren og sagde:
A i korero a Mohi ki a Ihowa, i mea,
16 Vilde dog Herren, som er alt Køds Aanders Gud, beskikke en Mand over Menigheden,
Kia whakaritea e Ihowa, e te Atua o nga wairua o nga kikokiko katoa, tetahi tangata mo te whakaminenga,
17 som kan gaa ud for deres Ansigt, og som kan gaa ind for deres Ansigt, og som kan føre dem ud, og som kan føre dem ind, at Herrens Menighed ikke skal være som Faarene, der ingen Hyrde have.
Hei haere atu i to ratou aroaro, hei haere mai hoki i to ratou aroaro, hei arahi atu hoki i a ratou, hei arahi mai ano i a ratou; kei rite hoki te whakaminenga a Ihowa ki nga hipi kahore nei o ratou hepara.
18 Og Herren sagde til Mose: Tag dig Josva, Nuns Søn, en Mand, i hvem Aanden er, og læg din Haand paa ham,
Na ka mea a Ihowa ki a Mohi, Tangohia mai ki a koe a Hohua tama a Nunu, he tangata kei a ia nei te wairua, ka popoki ai ou ringa ki runga ki a ia:
19 og stil ham for Eleasars, Præstens, Ansigt og for den hele Menigheds Ansigt, og giv ham Befaling for deres Øjne;
Ka whakatu ai hoki i a ia ki te aroaro o Ereatara tohunga, ki te aroaro ano hoki o te whakaminenga katoa, ka whakahau ai i a ia i ta ratou tirohanga.
20 og læg af din Herlighed paa ham, for at hele Israels Børns Menighed maa høre ham.
Me hoatu ano e koe tetahi wahi o tou kororia ki runga ki a ia, kia rongo ai te whakaminenga katoa o nga tama a Iharaira.
21 Og han skal staa for Eleasars, Præstens, Ansigt, og denne skal efter Urims Vis spørge for ham hos Herren; efter dennes Mund skulle de gaa ud, og efter dennes Mund skulle de gaa ind, han og alle Israels Børn med ham, ja, den hele Menighed.
A ka tu ia ki te aroaro o Ereatara tohunga, ko tera ano hei kaitono whakaaro mana, i ta te Urimi e whakarite ai i te aroaro o Ihowa: ma tana kupu e haere atu ai, ma tana kupu e haere mai ai ratou, i ia, me nga tama katoa a Iharaira, ara te whaka minenga katoa.
22 Og Mose gjorde, som Herren havde befalet ham; og han tog Josva og stillede ham for Eleasars, Præstens, Ansigt og for den hele Menigheds Ansigt,
Na pena ana a Mohi me ta Ihowa i whakahau ai ki a ia: a tangohia mai ana e ia a Hohua, whakaturia ana ki te aroaro o Ereatara tohunga, ki te aroaro ano o te whakaminenga katoa:
23 og han lagde sine Hænder paa ham og gav ham Befaling, eftersom Herren havde talet ved Mose.
A pokia iho e ia ona ringa ki runga ki a ia, me te whakahau ano ki a ia i ta Ihowa i korerotia e Mohi.