4 Mosebog 27
1 Og nu fremkom Døtrene af Zelafehad, som var en Søn af Hefer, der var en Søn af Gilead, der var en Søn af Makir, Manasse Søn, af Manasse, Josefs Søns, Slægter; og dette var hans Døtres Navne: Mahela og Noa og Hogla og Milka og Thirza.
Joseph chate Manasseh chilhah ho Zelophat chateho Hepher chate Gilead chateho, Makhir chate chule achanu teuho min hou jouse chu mahlah, Noah, Hoglah, Milcah chule Tirzah ahiuve amaho jouse ahung khomsoh keiyun ahi.
2 Og de stode frem for Mose Ansigt og for Eleasars, Præstens, Ansigt og for Fyrsternes og al Menighedens Ansigt, for Forsamlingens Pauluns Dør, og sagde:
Chuin amaho chu Mose masang, Eleazer thempu masang, chuleh Japi lamkai ho masanga houbuh leitol ah ading un ahi.
3 Vor Fader er død i Ørken, og han var ikke iblandt det Selskab, som samlede sig imod Herren i Koras Selskab; men han døde i sin Synd, og han havde ikke Sønner.
Kapu teuchu gamthip lah a ahinkhou ana beitan, Korah mite lah a khat pen chu ana hi pon amachu mi holah a Pathen lungdei lou bol ho khat chu ahin amavang ama chonset jal'a ahinkho beija ahitai chule chapa neilou ahiye.
4 Hvi skal da vor Faders Navn udelukkes af hans Slægt, fordi han ingen Søn havde? giv os Ejendom midt iblandt vor Faders Brødre!
Epijeh a kapateu min chu aphung sung uva kon mang jeng ding ham chapa aneilou jeh mei a? Chanvou neilegou ka insung mite dang ho a tabong neipiu vin ati.
5 Og Mose fremførte deres Sag for Herrens Ansigt.
Hichun Mose’n amaho thule la boina chu Pathen masanga apolut tan ahi.
6 Og Herren sagde saaledes til Mose:
Chuin PakaiyinMose hitin ahin donbut in ahi.
7 Zelafehads Døtre tale ret, du skal give dem Ejendom til Arv midt iblandt deres Faders Brødre, og du skal lade deres Faders Arv gaa over til dem.
Zelophehad chanute kiphin ahi ding mong tah ahiye. Mose nangman amaho neile gou apaho sopite ho lah a ding’a hin napeh tei angaiye chule apate ho chan vou ding u chu na peh teidiu ahi, ati.
8 Og til Israels Børn skal du tale og sige: Naar en Mand dør og har ingen Søn, da skulle I lade hans Arv gaa over til hans Datter.
Israel mite chu sei pih tan, pasal khat chu ahinkho abeiya chule chapa neilouva aum tah a ahile anei le agou jouse chu achanute chang ding ahi.
9 Og dersom han ingen Datter har, da skulle I give hans Brødre hans Arv.
Amapa chun chanu anei tah hih le anei le agou hou chu asopite na peh ding ahi tai.
10 Og dersom han ingen Brødre har, da skulle I give hans Faders Brødre hans Arv.
Israel mikhat chu athi tah a sopi aneitah lou leh achan vou aneile agou chu apa sopite ho napeh ding ahiye.
11 Men dersom hans Fader ingen Brødre har, da skulle I give hans Arv til hans næste Slægt, til den, som er hans nærmeste paarørende af hans Slægt, og denne skal arve den; og det skal være for Israels Børn en beskikket Ret, som Herren har befalet Mose.
Israel mipa chu apateho asopiteho aum tah louleh aphung sunga akinai pipen chu napeh ding ahi.
12 Og Herren sagde til Mose: Gak op paa dette Bjerg Abarim og bese Landet, som jeg har givet Israels Børn.
Nikhat Pathen in Mose komah asei in, “Nisolam vadung kom a molchung khat pen ah kel tou inlang chule keiman Israel te kapeh nading gamsung khu gah vetem in ati.
13 Og naar du har beset det, da skal ogsaa du samles til dit Folk, ligesom Aron din Broder blev samlet,
Nangma in natahsa tah a namu teng nangma jong nasoopipa Aaron bonga nathi ding ahitai,
14 efterdi I vare genstridige imod min Mund i den Ørk Zin, da Menigheden yppede Kiv, der I skulde have helliget mig for deres Øjne ved Vandet; det er Kivevandet i Kades, udi den Ørk Zin.
Ajeh chu mipite ho gamthip lah Zin’a akiphin laitah un keiman kathendol amaho kom a twichungah phongjel lhonin kati chu nangnin keima doumah joh in nachon lhon tan ahi. (Hichehi Kadesh kiti Zin gammang a Meribah twi chu ahi).
15 Og Mose talede til Herren og sagde:
Chuin Mose’n Pakai henga hiti hin aseijin ahi.
16 Vilde dog Herren, som er alt Køds Aanders Gud, beskikke en Mand over Menigheden,
Pakaiyin vannoiya lhangho jouse mi jouse pasal jouse chunga vaihom ding lheng doh tahen, ati.
17 som kan gaa ud for deres Ansigt, og som kan gaa ind for deres Ansigt, og som kan føre dem ud, og som kan føre dem ind, at Herrens Menighed ikke skal være som Faarene, der ingen Hyrde have.
Amaho lah a konna hungpot doh ding amaho lah a gamsung lutthei hiding koitabang amaho lah a konna hin puidoh theiya hin nung lhunsah kit thei hiding Pathen mipi te, hijeh achu kelngoi aching umlou bang nga a umlou nadiu ahi.
18 Og Herren sagde til Mose: Tag dig Josva, Nuns Søn, en Mand, i hvem Aanden er, og læg din Haand paa ham,
Chu in PakaiyinMose aki houlimpi tan Joshua kiti Nun chapa lhagao neisa pahi nangman heng a kou inlang achungah nakhut ngam in atie.
19 og stil ham for Eleasars, Præstens, Ansigt og for den hele Menigheds Ansigt, og giv ham Befaling for deres Øjne;
Eleazer thempu pa leh mipi jouse masangah dinsah inlang chuleh mipi jouse het in amachu mipite puihoi din thupeh nei in.
20 og læg af din Herlighed paa ham, for at hele Israels Børns Menighed maa høre ham.
Chule Joshua chu nangman thanei nachu napeh ding hiche jeh achu Israel mipi te lah a thuneina anei thei nading ahi.
21 Og han skal staa for Eleasars, Præstens, Ansigt, og denne skal efter Urims Vis spørge for ham hos Herren; efter dennes Mund skulle de gaa ud, og efter dennes Mund skulle de gaa ind, han og alle Israels Børn med ham, ja, den hele Menighed.
Eleazer thempu pa masang a ding ding chule Pathen lam gel doh jing a aum na laiya Urim thutanna umna ahin, amapa thupeh dungjuiya potdoh diu chule amapa thuneina a hung sung lha diu Joshua le Israel mipi jouse umkhom diu ahi.
22 Og Mose gjorde, som Herren havde befalet ham; og han tog Josva og stillede ham for Eleasars, Præstens, Ansigt og for den hele Menigheds Ansigt,
Hichun Mose’n jong Pathen thupeh dungjui in abollin hichun Mose’n Joshua chu Eleazer thempu pa masang leh Israel mipite masangah adinsah tan ahi.
23 og han lagde sine Hænder paa ham og gav ham Befaling, eftersom Herren havde talet ved Mose.
Chule Mose’n akhut chu Joshua chunga angam in phatthei abohtan Pathen nin aphatsah a thu apeh bangtah in aboltan ahi.
