< 4 Mosebog 25 >

1 Og Israel boede i Sittim, og Folket begyndte at bedrive Hor med Moabiternes Døtre.
Israeliterne slog sig derpå ned i Sjitim. Men Folket begyndte at bedrive Hor med de moabitiske Kvinder;
2 Og de indbøde Folket til deres Guders Ofre; og Folket aad, og de tilbade deres Guder.
og da de indbød Folket til deres Guders Slagtofre, spiste Folket deraf og tilbad deres Guder.
3 Og Israel lod sig koble til Baal-Peor; da optændtes Herrens Vrede imod Israel.
Og Israel holdt til med Bål Peor; derover blussede HERRENs Vrede op mod Israel,
4 Og Herren sagde til Mose: Hent alle de Øverste for Folket og lad hine ophænge for Herren imod Solen; saa skal Herrens brændende Vrede vendes fra Israel.
og HERREN sagde til Moses: "Kald alle Folkets Overhoveder sammen og hæng dem op for HERREN under åben Himmel, for at HERRENs Vrede må vige fra Israel!"
5 Og Mose sagde til Israels Dommere: Hver ihjelslaa sine Folk, som have ladet sig koble til Baal-Peor.
Og Moses sagde til Israeliternes Dommere: "Enhver af eder skal slå dem af sine Mænd ihjel, der har holdt til med Ba'al Peor!"
6 Og se, en Mand af Israels Børn kom og førte en midianitisk Kvinde frem til sine Brødre, for Mose Øjne og for al Israels Børns Menigheds Øjne; og disse græd ved Forsamlingens Pauluns Dør.
Og se, en af Israeliterne kom og førte en midjanitisk Kvinde hen til sine Landsmænd lige for Øjnene af Moses og hele Israeliternes Menighed, medens de stod og græd ved Indgangen til Åbenbaringsteltet.
7 Og Pinehas, en Søn af Eleasar, der var en Søn af Præsten Aron, saa det; og han stod op midt i Menigheden og tog et Spyd i sin Haand.
Da nu Pinehas, Præsten Arons Søn Eleazars Søn, så det, trådte han frem af Menighedens Midte, greb et Spyd,
8 Og han gik ind efter den israelitiske Mand i Horekippen og igennemstak dem begge, nemlig den israelitiske Mand og Kvinden, gennem hendes Liv. Da aflod Plagen fra Israels Børn.
fulgte den israelitiske Mand ind i Sengekammeret og gennemborede dem begge, både den israelitiske Mand og Kvinden, hende gennem Underlivet. Da standsede Plagen blandt Israeliterne.
9 Og de, som døde i denne Plage, vare fire og tyve Tusinde.
Men Tallet på dem, Plagen havde kostet Livet, løb op til 24000.
10 Og Herren talede til Mose og sagde:
Da talede HERREN således til Moses:
11 Pinehas, en Søn af Eleasar, der var en Søn af Præsten Aron, har vendt min Vrede fra Israels Børn, idet han var nidkær med min Nidkærhed midt iblandt dem, saa at jeg ikke har gjort Ende paa Israels Børn i min Nidkærhed.
Pinehas, Præsten Arons Søn Eleazars Søn, har vendt min Vrede fra Israeliterne, idet han var nidkær iblandt dem med min Nidkærhed, så at jeg ikke tilintetgjorde Israeliterne i min Nidkærhed.
12 Derfor sig: Se, jeg gør med ham min Fredspagt.
Derfor skal du sige: Se, jeg giver ham min Fredspagt!
13 Og han og hans Sæd efter ham skal have et evigt Præstedømmes Pagt, fordi han var nidkær for sin Gud og gjorde Forligede for Israels Børn.
Et evigt Præstedømmes Pagt skal blive hans og efter ham hans Efterkommeres Lod, til Løn for at han var nidkær for sin Gud og skaffede Israeliterne Soning."
14 Men Navnet paa den slagne israelitiske Mand, som blev slagen tillige med den midianitiske Kvinde, var Simri, Salu Søn, en Fyrste for et Fædrenehus iblandt Simeoniterne.
Den dræbte Israelit, han, der dræbtes sammenmed den midjanitiske kvinde, hed Zimri, Salus Søn, og var Øverste for et Fædrenehus blandt Simeoniterne;
15 Og Navnet paa den slagne midianitiske Kvinde var Kosbi, Zurs Datter, han var en Øverste for et Fædrenehuses Folk iblandt Midianiterne.
og den dræbte midjanitiske Kvinde hed Hozbi og var en Datter af Zur, der var Stammehøvding for et Fædrenehus blandt Midjaniterne,
16 Og Herren talede til Mose og sagde:
HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
17 Træng Midianiterne, og I skulle slaa dem;
"Fald over Midjaniterne og slå dem;
18 thi de trængte eder med deres Træskhed, idet de handlede træskeligen imod eder i den Sag med Peor og med Kosbi, den midianitiske Fyrstes Datter, deres Søster, som blev slagen paa Plagens Dag, for Peors Skyld.
thi de faldt over eder med de Rænker, de spandt imod eder i den Sag med Peor og med Hozbi, den midjanitiske Høvdings Datter, deres Landsmandinde, der dræbtes, den Dag Plagen brød løs for Peors Skyld."

< 4 Mosebog 25 >