< 4 Mosebog 24 >
1 Der Bileam saa, at det behagede Herren, at han velsignede Israel, da gik han ikke hen, som de andre Gange, at søge Spaadomme; men han rettede sit Ansigt mod Ørken.
Idi nakita ni Balaam a naay-ayo ni Yaweh a mangbendision iti Israel, saanen a napan isuna a mangaramat iti pananggamod, a kas iti dadduma a tiempo. Kimmita ketdi isuna iti let-ang.
2 Og Bileam opløftede sine Øjne og saa Israel, som var lejret efter dets Stammer; og Guds Aand kom over ham.
Inngatona ti panagkitana ket nakitana dagiti nagkampo nga Israelita tunggal maysa iti bukodda a tribu, ket immay kenkuana ti Espiritu ti Dios.
3 Og han tog til sit Sprog og sagde: Det siger Bileam, Beors Søn, og det siger den Mand, hvis Øje er tillukket,
Naawatna daytoy a padto ket kinunana, “Ni Balaam nga anak ni Beor ket agsao, ti tao a simumulagat.
4 det siger den, som hører Guds Taler, den, som ser den Almægtiges Syn, den, der sank ned, og hvem Øjnene bleve aabnede paa:
Agsasao isuna ken dengdenggenna dagiti sasao ti Dios. Adda makitkitana a parmata manipud iti Mannakabalin-amin a pagrukbabanna kabayatan a simumulagat.
5 Hvor skønne ere dine Telte, Jakob! og dine Boliger, Israel!
Anian a nagpintas dagiti toldam, Jacob, ti lugar a pagnaedam, Israel!
6 Ligesom Bække udbrede de sig, som Haverne ved en Flod, som Aloetræer, Herren har plantet, som Cedrene ved Vandet.
Kasla dagiti tantanap a nagwaras, kasla iti minuyongan iti igid ti karayan, kasla al-aloe nga immula ni Yahweh, kasla sedsedro iti igid ti kadandanuman.
7 Der skal flyde Vand af hans Spande, og hans Afkom skal være ved de mange Vande, og hans Konge skal blive mægtigere end Agag, og hans Rige skal ophøjes.
Agluppiasto ti danum kadagiti timbada ken nasibugan a nasayaat ti bukelda. Nangatngatonto ti arida ngem ni Agag, ken mapadayawanto ti pagarianda.
8 Gud er den, som førte ham ud af Ægypten, de have megen Styrke, som Enhjørningen; han skal fortære Hedningerne, sine Fjender, og bryde deres Ben og saare dem med sine Pile.
Iruar isuna ti Dios manipud Egipto. Addaan isuna iti pigsa a kasla atap a baka. Alun-onenna dagiti nasion a mangrangranget kenkuana. Tuktukolenna dagiti tultulangda. Panaenna ida.
9 Han har bøjet sig, lagt sig som en Løve og som en Løvinde, hvo tør jage ham op? velsignet være de, som dig velsigne, og forbandet være de, som dig forbande.
Kumleb isuna a kasla leon, kasla iti kabaian a leon. Siasino ti makaitured a mangsinga kenkuana? Mabendisionan koma amin a mangbendision kenkuana; mailunod koma amin a mangilunod kenkuana.”
10 Da optændtes Balaks Vrede imod Bileam, og han slog sine Hænder sammen; og Balak sagde til Bileam: Jeg kaldte dig til at forbande mine Fjender, og se, du har velsignet nu tre Gange.
Narubroban ti unget ni Balak maibusor kenni Balaam, ket nangmesmes isuna iti ungetna. Kinuna ni Balak kenni Balaam, “Inayabanka tapno ilunodmo dagiti kabusorko, ngem adtoy, binendisionam ida iti namitlo.
11 Og nu, fly du til dit Sted; jeg havde sagt: Jeg vil ære dig, men se, Herren har forhindret dig fra den Ære.
Isu a panawannakon ita ket agawidkan. Kinunak gunggonaanka iti dakkel, ngem saan nga impalubos ni Yahweh a makaalaka iti aniaman a gunggona.”
12 Og Bileam sagde til Balak: Talede jeg ikke ogsaa til dine Bud, som du sendte til mig, og sagde:
Ket simmungbat ni Balaam kenni Balak, “Imbagak kadagiti mensahero nga imbaonmo kaniak,
13 Dersom Balak vilde give mig sit Hus, fuldt af Sølv og Guld, saa kunde jeg ikke overtræde Herrens Ord, til at gøre godt eller ondt efter mit eget Hjerte; det som Herren vil tale, det vil jeg tale.
'Uray no inted kaniak ni Balak ti palasiona a napno iti pirak ken balitok, saanko a mabalin nga un-unaan ti sao ni Yahweh ken aniaman a dakes wenno naimbag, wenno aniaman a kayatko nga aramiden. Ti laeng ibagak ket ti ibagbaga ni Yahweh nga ibagak.' Saan kadi nga imbagak daytoy kadakuada?
14 Og nu se, jeg drager til mit Folk; gak hid, jeg vil raade dig, hvad dette Folk skal gøre ved dit Folk i de sidste Dage.
Isu nga ita, adtoy, agsubliak kadagiti tattaok. Ngem ballaaganka nga umuna maipapan iti aramiden dagitoy a tattao kadagiti tattaom kadagiti masungad nga al-aldaw.”
15 Og han tog til sit Sprog og sagde: Det siger Bileam, Beors Søn, det siger den Mand, hvis Øje er tillukket;
Rinugian ni Balaam daytoy a padto. Kinunana, “Agsasao ni Balaam nga anak ni Beor, ti tao a nakamulagat dagiti matana.
16 det siger den, som hører Guds Taler, og som ved den Højestes Vidskab, den, som ser den Almægtiges Syn, den, der sank ned, og hvem Øjnene bleve aabnede paa:
Daytoy ket padto ti maysa a tao a dumdumngeg kadagiti sasao manipud iti Dios, nga addaan pannakaammo manipud iti Kangangatoan, nga addaan kadagiti parmata manipud iti Mannakabalin-amin, nakapakleb a nakamulagat isuna iti sangoananna.
17 Jeg ser ham, dog ikke nu, jeg skuer ham, men ikke nær; der opgaar en Stjerne af Jakob, og der hæver sig et Spir af Israel, og det knuser Moabs Hjørner og ødelægger alle Seths Børn.
Makitkitak isuna, ngem awan isuna ditoy ita. Makitkitak isuna, ngem awan isuna iti asideg. Tumaudto ti bituen manipud kenni Jacob, ken addanto setro a rumuar manipud iti Israel. Burakennanto dagiti mangidadaulo iti Moab ken dadaelennanto dagiti amin a kaputotan ni Set.
18 Og Edom skal være hans Ejendom, og Sejr, hans Fjende, skal være hans Ejendom; men Israel skal gøre kraftige Gerninger.
Ket kukuanton ti Israel ti Edom, ken kukuadanto pay ti Seir, dagiti kabusor ti Israel a parmekento ti Israel babaen iti puersa.
19 Af Jakob skal een herske, og de overblevne skal han udrydde af Stæderne.
Agtaudto kenni Jacob ti maysa nga ari a mangituray ken dadaelennanto dagiti amin a nabati a sibibiag iti siudadda.”
20 Og der han saa Amalekiterne, da tog han til sit Sprog og sagde: Amalek er det første af Hedningefolkene; men i hans sidste Tid skal han gaa til Grunde.
Kalpasanna, kimmita ni Balaam iti Amalec ket rinugianna ti padtona. Kinunana, “Ti Amalec idi ti maysa a kabibilgan kadagiti nasion ngem ti kamaudiananna ket pannakadadael.”
21 Og der han saa Keniterne, da tog han til sit Sprog og sagde: Fast er din Bolig, og bygget paa Klippen er din Rede.
Kalpasanna, kimmita ni Balaam kadagiti Kineo, ket rinugianna ti padtona. Kinunana, “Natibker ti lugar a pagnanaedanyo, ken adda kadagiti dadakkel a batbato ti umokyo.
22 Thi mon Kain skal hjemfalde til, Undergang, indtil Assur fører dig i Fangenskab?
Nupay kasta, madadael ti Kineo, inton italawdakayo a kas balud dagiti Asirio.
23 Og han tog til sit Sprog og sagde: Ve! hvo skal blive ved Live, naar Gud beskikker det?
Ket rinugian ni Balaam ti maudi a padtona. Kinunana, “Asi kay pay! Siasino ti makalasat inton aramiden ti Dios daytoy?
24 Og Skibe fra Kithims Egn skulle komme, og de skulle undertrykke Assur og undertrykke Eber, ja ogsaa han skal gaa til Grunde.
Umayto dagiti daong manipud iti baybay Kittim; rautendanto ti Asiria ken maparmekto ti Eber, ngem uray isuda ket aggibusdanto iti pannakadadael.”
25 Og Bileam stod op og gik og vendte tilbage til sit Sted; og Balak gik ogsaa sin Vej.
Kalpasanna, timmakder ni Balaam ket pimmanaw. Nagsubli isuna iti pagtaenganna, ken pimmanaw met ni Balak.