4 Mosebog 23
1 Og Bileam sagde til Balak: Byg mig her syv Altere, og bered mig her syv Okser og syv Vædre.
Balaam loh Balak taengah, “He ah he kai ham hmueihtuk parhih suem lamtah he ah he kai ham vaito pumrhih neh tutal pumrhih han tawn,” a ti nah.
2 Og Balak gjorde, som Bileam sagde; og Balak og Bileam ofrede en Okse og en Væder paa hvert Alter.
Balaam kah a thui bangla Balak loh a saii tangloeng tih Balak neh Balaam loh hmueihtuk dongah vaito neh tutal te a paan puei.
3 Og Bileam sagde til Balak: Stil dig ved dit Brændoffer, og jeg vil gaa hen, maaske Herren møder mig, og det Ord, som han lader mig skue, vil jeg give dig til Kende; og han gik op paa et højt Sted.
Te phoeiah Balaam loh Balak te, “Namah kah hmueihhlutnah taengah ana pai lamtah ka caeh vaengah kai doe hamla BOEIPA loh m'mah khaming. Kai taengah mebang ol ham phoe akhaw nang taengah ka puen bitni,” a ti nah tih caphoei cuk la cet.
4 Og Gud mødte Bileam, og denne sagde til ham: Jeg har oprejst syv Altere og ofret en Okse og en Væder paa hvert Alter.
Pathen loh Balaam te ana mah tangloeng tih a taengah, “Hmueihtuk parhih ka hol tih hmueihtuk soah vaito neh tutal ka tloeng coeng,” a ti nah.
5 Da lagde Herren Ord i Bileams Mund og sagde: Vend tilbage til Balak, og saaledes skal du tale.
BOEIPA loh Balaam kah ka ah ol a khueh phoeiah tah, “Balak taengla mael lamtah he he thui pah,” a ti nah.
6 Og han vendte tilbage til ham, og se, han stod ved sit Brændoffer, han og alle Moabiternes Fyrster.
Te dongah anih te a mael hatah a hmueihhlutnah taengah amah neh Moab mangpa tom te tarha pai uh.
7 Da tog han til sit Sprog og sagde: Fra Syrien har Balak, Moabiternes Konge, ladet mig hente, fra Bjergene mod Østen: Gak hid, forband mig Jakob, og gak hid, øs Vrede paa Israel!
Te phoeiah a thuidoeknah a poh tih, “Khothoeng tlang lamkah Moab manghai Balak loh kai he Aram lamloh m'mawt tih, 'Halo laeh, kai yueng la Jakob te thaephoei thil laeh, halo laeh, Israel te kosisah thil,’ a ti.
8 Hvorledes skal jeg forbande, da Gud ikke forbander ham? hvorledes skal jeg vredes, da Herren ikke vredes?
Pathen loh a tap pawt te metlam ka tap vetih, BOEIPA loh kosi a hong pawt ah metlam kosi ka hong eh?
9 Thi fra Klippernes Top ser jeg ham, og fra Højene skuer jeg ham; se, det Folk skal bo alene og skal ikke regne sig til Hedningerne.
Lungpang soi lamloh amah te ka hmuh tih som rhoek lamloh amah te ka mae. Pilnam he bueng he kho a sak tih namtom khuiah ana moeh moenih.
10 Hvo har talt Jakobs Støv og Tallet paa den fjerde Part af Israel? Min Sjæl dø de oprigtiges Død, og mit Endeligt vorde som hans!
Jakob laipi neh Israel hlopli kah hlangmi te unim aka tae thai? Ka hinglu khaw aka thuem kah dueknah dongah duek saeh lamtah ka hmailong khaw amah la om saeh,” a ti.
11 Da sagde Balak til Bileam: Hvad gør du imod mig? jeg tog dig hid til at forbande mine Fjender, og se, du har velsignet dem.
Te vaengah Balak loh Balaam te, “Kai taengah balae na saii, ka thunkha tap ham nang kan loh dae yoethen la yoethen na paek coeng he,” a ti nah.
12 Og han svarede og sagde: Skal jeg ikke tage Vare paa at tale det, som Herren lægger i min Mund?
Te dongah a doo tih, “BOEIPA amah loh ka ka a khueh te thui ham ka ngaithuen mahpawt nim? a ti nah.
13 Og Balak sagde til ham: Kære, kom med mig til et andet Sted, fra hvilket du kan se dem, dog skal du kun se det yderste af dem, men du skal ikke se dem alle; og forband mig dem derfra.
Te dongah amah te Balak loh, “Kamah neh hmuen tloe la cet khaw cet mai mai sih. Te ah ni amah te na hmuh thai eh, he lamlong tah a hmoi ni dawk na hmuh dae a cungkuem na hmuh moenih. Te dongah ke lamloh kai yueng la anih te tap laeh,” a ti nah.
14 Og han tog ham med sig paa Zofims Mark til Pisgas Top og byggede syv Altere og ofrede en Okse og en Væder paa hvert Alter.
Te phoeiah anih te Pisgah somtung kah Zophim khohmuen la a khuen. Te vaengah hmueihtuk parhih a suem tih hmueihtuk soah vaito neh tutal a nawn.
15 Og han sagde til Balak: Stil dig her ved dit Brændoffer, og jeg vil saa søge et Møde.
Te phoeiah Balak te, “Kai ke la ka pawk vaengah namah kah hmueihhlutnah taengah he ana pai,” a ti nah.
16 Og Herren mødte Bileam og lagde Ord i hans Mund, og han sagde: Vend tilbage til Balak, og saaledes skal du tale.
Te vaengah BOEIPA loh Balaam te a mah tih a ka dongah ol a sang pah phoeiah, “Balak taengah mael lamtah he he thui pah,” a ti nah.
17 Og han kom til ham, og se, han stod ved sit Brændoffer og Moabiternes Fyrster hos ham, og Balak sagde til ham: Hvad sagde Herren?
Te phoeiah a taengla a mael hatah anih kah hmueihhlutnah taengah amah kah Moab mangpa rhoek khaw tarha ana pai uh. Te vaengah Balak loh anih te, “BOEIPA loh balae a thui,” a ti nah.
18 Og han tog til sit Sprog og sagde: Staa op, Balak, og hør, bøj dit Øre til mig, Zippors Søn!
Te dongah a thuidoeknah te a poh tih, “Balak aw thoo lamtah hnatun lah, Zippor capa khaw kai taengla hnakaeng lah.
19 Gud er ikke et Menneske, at han lyver, ej heller et Menneskes Barn, at han skulde angre; har han sagt det, og skulde ikke gøre det? og har han talet, og skulde ikke holde det?
Pathen tah laithae hlang pawt tih hlang capa bangla dam a ti a? A ti coeng phoeiah a saii moenih a? A thui phoeiah a thoh puei moenih a?
20 Se, at velsigne er mig overdraget; han velsignede, og jeg kan ikke forandre det.
Yoethen paek ham ka dang dongah a yoethen coeng tih ka yueh thai moenih ne.
21 Han skuede ikke Uret i Jakob og saa ikke Jammer i Israel; Herren, hans Gud, er med ham, og Kongejubel hos ham.
Jakob khuiah boethae te paelki pawt tih Israel khuiah thakthaenah a hmuh moenih. A Pathen Yahweh tah a taengah om tih a khui ah manghai kah tamlung la a om pah.
22 Gud er den, som førte dem ud af Ægypten, de have megen Styrke som Enhjørningen.
Pathen loh amih te Egypt lamloh amah taengah cung ki bangla a khuen.
23 Thi der er ingen Spaadomskunst i Jakob og ingen Sandsigerkunst i Israel; i sin Tid skal der siges til Jakob og til Israel, hvad Gud har gjort.
Jakob te lung loh a noeng moenih, Israel te bihma loh a noeng moenih. Pathen loh Jakob neh Israel ham mebang a saii khaw a tue van vaengah a thui.
24 Se, det Folk skal staa op som en Løvinde og ophøje sig som en Løve; det skal ikke lægge sig, før det æder Rovet og drikker de ihjelslagnes Blod.
Pilnam te sathuengnu bangla a thoh tih sathueng bangla a kuel. Maeh a ngaeh tih salaem thii a ok duela yalh tlaih pawh.
25 Da sagde Balak til Bileam: Du skal hverken forbande det, ej heller skal du velsigne det.
Te dongah Balak loh Balaam te, “Anih tap ham khaw tap boel lamtah yoethen sak ham khaw anih te yoethen pae boeh,” a ti nah.
26 Og Bileam svarede og sagde til Balak: Har jeg ej talet til dig og sagt: Alt det, som Herren vil tale, det vil jeg gøre?
Balaam loh a doo tih Balak taengah, “Thui ham koi te nang taengah kan thui moenih a? A cungkuem dongah BOEIPA kah a thui te ni ka saii eh.
27 Og Balak sagde til Bileam: Kære, gaa med, jeg vil tage dig med hen til et andet Sted; maaske det maatte være Ret for Guds Øjne, at du derfra forbander mig det.
Te phoeiah Balak loh Balaam taengah, “Cet mai dae sih, hmuen tloe la nang kang khuen saeh lamtah Pathen mik ah thuem mai khaming. Te lamloh kai yueng la anih te tap mai,” a ti nah.
28 Og Balak tog Bileam med sig paa Peors Top, som skuer ud over Ørken.
Te dongah Balak loh Balaam te khopong hmai la aka dan Peor somtung la a khuen.
29 Og Bileam sagde til Balak: Byg mig her syv Altere, og bered mig her syv Okser og syv Vædre.
Balaam loh Balak te, “He ah he kai ham hmueihtuk parhih suem lamtah he ah he kai ham vaito pumrhih neh tutal pumrhih han tawn,” a ti nah.
30 Og Balak gjorde, som Bileam sagde, og ofrede en Okse og en Væder paa hvert Alter.
Te dongah Balaam kah a thui bangla Balak loh a ngai tih vaito neh tutal hmueihtuk soah a nawn.
