4 Mosebog 23

1 Og Bileam sagde til Balak: Byg mig her syv Altere, og bered mig her syv Okser og syv Vædre.

Balaam mah Balak khaeah, Kai han haeah hmaicam sarihto sah ah loe, maitaw tae sarihto hoi tuu tae sarihto suem ah, tiah a naa.

2 Og Balak gjorde, som Bileam sagde; og Balak og Bileam ofrede en Okse og en Væder paa hvert Alter.

Balaam mah thuih ih lok baktih toengah Balak mah sak pae; Balak hoi Balaam mah hmaicam maeto nuiah, maitaw tae maeto, tuu tae maeto hoiah angbawnhaih a sak hoi.

3 Og Bileam sagde til Balak: Stil dig ved dit Brændoffer, og jeg vil gaa hen, maaske Herren møder mig, og det Ord, som han lader mig skue, vil jeg give dig til Kende; og han gik op paa et højt Sted.

Balaam mah, Balak khaeah, Na sak ih hmai angbawnhaih taengah om ah; kai loe ahmuen maeto ah ka caeh han; to ah kai tongh hanah Angraeng angzo khoe doeh om tih; anih mah ang hnuksak ih hmuen to kang thuih boih han hmang, tiah a naa. To pacoengah anih loe hmuensang ah caeh.

4 Og Gud mødte Bileam, og denne sagde til ham: Jeg har oprejst syv Altere og ofret en Okse og en Væder paa hvert Alter.

Sithaw mah Balaam to tongh, Balaam mah anih khaeah, Hmaicam sarihto ka sak moe, hmaicam maeto boih nuiah maitaw tae maeto hoi tuu tae maeto ka tathlang boeh, tiah a naa.

5 Da lagde Herren Ord i Bileams Mund og sagde: Vend tilbage til Balak, og saaledes skal du tale.

Angraeng mah Balaam ih pakha thungah lok to suek pae, Balak khaeah amlaem let ah loe, hae lok hae anih khaeah thui paeh, tiah a naa.

6 Og han vendte tilbage til ham, og se, han stod ved sit Brændoffer, han og alle Moabiternes Fyrster.

To pongah anih Balak khaeah amlaem tathuk naah, khenah, Balak loe Moab ukkung angraengnawk boih hoi nawnto sak ih hmai angbawnhaih taengah angdoet.

7 Da tog han til sit Sprog og sagde: Fra Syrien har Balak, Moabiternes Konge, ladet mig hente, fra Bjergene mod Østen: Gak hid, forband mig Jakob, og gak hid, øs Vrede paa Israel!

To naah Balaam mah patahhaih lok to thuih pae; Moab siangpahrang Balak mah, angzo ah loe, kai hanah Jakob acaengnawk hae tangoeng pae ah; angzo ah loe, Israel kaminawk hae amrosak ah, tiah Aram prae ni angyae bangah kaom maesang hoiah kai hae ang caeh haih boeh, tiah a naa.

8 Hvorledes skal jeg forbande, da Gud ikke forbander ham? hvorledes skal jeg vredes, da Herren ikke vredes?

Sithaw mah tangoeng ai ih kami to kawbang maw ka tangoeng thaih ueloe, Angraeng mah amrosak ai ih kami to kawbang maw kam rosak thai tih?

9 Thi fra Klippernes Top ser jeg ham, og fra Højene skuer jeg ham; se, det Folk skal bo alene og skal ikke regne sig til Hedningerne.

Lungsong nui hoiah anih to ka hnuk moe, maesang hoiah anih to ka dan; khenah, to kaminawk loe angmacae khue om o tih, kalah kaminawk hoi angbaeh o mak ai.

10 Hvo har talt Jakobs Støv og Tallet paa den fjerde Part af Israel? Min Sjæl dø de oprigtiges Død, og mit Endeligt vorde som hans!

Jakob acaeng ih maiphu loe mi mah maw kroek thai tih, Israel acaeng palito thung ih maeto mataeng doeh mi mah maw kroek thai tih? Kai loe katoeng kami baktiah dueh nasoe, ka boenghaih doeh nihcae boenghaih baktiah om nasoe, tiah a thuih pae.

11 Da sagde Balak til Bileam: Hvad gør du imod mig? jeg tog dig hid til at forbande mine Fjender, og se, du har velsignet dem.

Balak mah Balaam khaeah, Kai khaeah timaw na sak? Ka misanawk tangoeng thuih han ih na ai maw kang kawk, khenah, tipongah nihcae to tahamhoihaih na paek lat loe? tiah a naa.

12 Og han svarede og sagde: Skal jeg ikke tage Vare paa at tale det, som Herren lægger i min Mund?

Anih mah, Angraeng mah ka pakha thungah suek ih lok to acoehaih hoiah ka thui mak ai maw? tiah a naa.

13 Og Balak sagde til ham: Kære, kom med mig til et andet Sted, fra hvilket du kan se dem, dog skal du kun se det yderste af dem, men du skal ikke se dem alle; og forband mig dem derfra.

Balak mah anih khaeah, Angzo ah, nihcae khet naah, nihcae boih kamtueng ai ahmuen, nihcae ahap khue amtuenghaih ahmuen kalah bangah caeh si; to ahmuen hoiah nihcae to kai han na tangoeng pae let ah, tiah a naa.

14 Og han tog ham med sig paa Zofims Mark til Pisgas Top og byggede syv Altere og ofrede en Okse og en Væder paa hvert Alter.

To pongah Zophim azawn hoiah Pisgah mae nuiah anih to caeh haih moe, to ah hmaicam sarihto sak pacoengah, hmaicam maeto nuiah maitaw tae maeto hoi tuu tae maeto angbawnhaih ah a paek.

15 Og han sagde til Balak: Stil dig her ved dit Brændoffer, og jeg vil saa søge et Møde.

Balaam mah Balak khaeah, Angraeng tongh hanah ahmuen kalah ah ka caeh nathung, nang loe na sak ih angbawnhaih ahmuen taengah om ah, tiah a naa.

16 Og Herren mødte Bileam og lagde Ord i hans Mund, og han sagde: Vend tilbage til Balak, og saaledes skal du tale.

Angraeng mah Balaam to tongh, anih ih pakha ah lok to a suek pae moe, Balak khaeah amlaem let ah loe, hae lok hae thui paeh, tiah a naa.

17 Og han kom til ham, og se, han stod ved sit Brændoffer og Moabiternes Fyrster hos ham, og Balak sagde til ham: Hvad sagde Herren?

Balaam amlaem let naah loe, khenah, Moab ukkung angraengnawk hoi nawnto sak ih hmai angbawnhaih taengah angdoe Balak to a hnuk. To naah Balak mah, Angraeng mah timaw ang thuih? tiah a dueng.

18 Og han tog til sit Sprog og sagde: Staa op, Balak, og hør, bøj dit Øre til mig, Zippors Søn!

To naah anih mah patahhaih lok to hae tiah a thuih pae; Balak, angthawk ah loe, tahngai ah; Zippor capa, ka lok hae tahngai ah;

19 Gud er ikke et Menneske, at han lyver, ej heller et Menneskes Barn, at han skulde angre; har han sagt det, og skulde ikke gøre det? og har han talet, og skulde ikke holde det?

Sithaw loe amsawnlok thui kami na ai ni; dawnpakhuemhaih tawn kami ih capa doeh na ai ni; anih loe a thuih ih lok baktiah sah ai ah oh vai maw? A lokkam ih baktiah koepsak ai ah oh vai maw?

20 Se, at velsigne er mig overdraget; han velsignede, og jeg kan ikke forandre det.

Khenah, Tahamhoihaih paek hanah ang thuih ih lok to ka hnuk boeh; tahamhoihaih ang paek boeh pongah, ka pakhrai thai mak ai boeh.

21 Han skuede ikke Uret i Jakob og saa ikke Jammer i Israel; Herren, hans Gud, er med ham, og Kongejubel hos ham.

Anih mah Jakob zaehaih to hnu ai, Israel acaeng nuiah doeh kahoih ai loklam amkhraenghaih to hnu ai; anih ih Angraeng Sithaw loe anih hoi nawnto oh moe, nihcae salakah Siangpahrang hanghaih lok to oh.

22 Gud er den, som førte dem ud af Ægypten, de have megen Styrke som Enhjørningen.

Sithaw mah nihcae to Izip prae thung hoiah tacawtsak boeh; Israel kaminawk loe kokno thacakhaih to tawnh o.

23 Thi der er ingen Spaadomskunst i Jakob og ingen Sandsigerkunst i Israel; i sin Tid skal der siges til Jakob og til Israel, hvad Gud har gjort.

Jakob tuk hanah lungh aahhaih om ai, Israel tuk hanah tahmaa baktiah thuih coek ih lok doeh om ai. Jakob hoi Israel kawng pongah, Vaihi Sithaw mah timaw sak, tito khen oh, tiah thui o tih.

24 Se, det Folk skal staa op som en Løvinde og ophøje sig som en Løve; det skal ikke lægge sig, før det æder Rovet og drikker de ihjelslagnes Blod.

Khenah, kaminawk loe kaipui baktiah angthawk o tih; saning kanawk kaipui baktiah tacawt o tih; a naeh ih moi to caa ai moe, a kaek ih moi thii to nae ai karoek to, omduem ai kaipui baktiah oh o, tiah a naa.

25 Da sagde Balak til Bileam: Du skal hverken forbande det, ej heller skal du velsigne det.

To naah Balak mah Balaam khaeah, Nihcae to tangoeng thuih hmah loe, tahamhoihaih doeh paek hmah, tiah a naa.

26 Og Bileam svarede og sagde til Balak: Har jeg ej talet til dig og sagt: Alt det, som Herren vil tale, det vil jeg gøre?

Toe Balaam mah, Balak khaeah, Angraeng mah thuih ih lok khue ni kang thuih han, tiah kang thuih boeh na ai maw? tiah a naa.

27 Og Balak sagde til Bileam: Kære, gaa med, jeg vil tage dig med hen til et andet Sted; maaske det maatte være Ret for Guds Øjne, at du derfra forbander mig det.

To pacoengah Balak mah Balaam khaeah, Angzo ah; kalah ahmuen bangah kang caeh haih han; to ahmuen hoiah nihcae nang tangoeng pae hanah, Angraeng ih palung tongh khoe doeh om tih, tiah a naa.

28 Og Balak tog Bileam med sig paa Peors Top, som skuer ud over Ørken.

Balak mah Balaam to kawk moe, Jeshimon vangpui bangah angqoi Peor mae nuiah a caeh haih.

29 Og Bileam sagde til Balak: Byg mig her syv Altere, og bered mig her syv Okser og syv Vædre.

Balaam mah, Balak khaeah, Hae ahmuen ah kai han hmaicam sarihto sah ah loe, maitaw tae sarihto hoi tuu tae sarihto angbawnhaih ah paek ah, tiah a naa.

30 Og Balak gjorde, som Bileam sagde, og ofrede en Okse og en Væder paa hvert Alter.

Balaam mah thuih ih lok baktih toengah Balak mah sak moe, hmaicam maeto boih nuiah maitaw tae maeto hoi tuu tae maeto a tathlang.