4 Mosebog 21
1 Der Kananiten, Arads Konge, som boede i Sydlandet, hørte, at Israel kom ind ad Spejdernes Vej, da stred han imod Israel og førte nogle af dem bort i Fangenskab.
Arad Canaan gam lhanglamma lengpa chun Israel mite chun agamkai chu ahin jotpa tauve tithu ajah doh phat in, gal abol khum tan ahile Israel mite phabep songkul atang den tauvin ahi.
2 Da lovede Israel Herren et Løfte og sagde: Dersom du giver dette Folk i min Haand, da vil jeg lyse deres Stæder i Band.
Chuin Israel miten hitin aseijun Pakai masangah akitom tauvin ahi. Pakai, Pathen nangma in hiche mite hi keima ho khutna neipeh doh ule keihon amaho khopi jaona abonchauva ka suh gam diu ahi, tin asei tau vin ahi.
3 Og Herren hørte Israels Røst og overgav Kananiterne, og man bandlyste dem og deres Stæder og kaldte det Steds Navn Horma.
Pakaiyin Israel mite taona chu asan peh tan Canaan mite chunga galjona aneitauvin, khopi jong abonchan ajousoh heltauvin chuleh hiche mun chu Hormah asah taove.
4 Saa rejste de fra det Bjerg Hor paa Vejen til det røde Hav, for at drage omkring Edoms Land; og Folkets Sjæl blev utaalmodig paa Vejen.
Israelte chun hikom muna kon chun tuisan lam ahin jon’un Edom gam ahin jotpa uvin, hinlah Israel mite chun lamsao tah ahin jot phat uvin Mose henga akiphin gam taovin ahi.
5 Og Folket talede imod Gud og imod Mose: Hvorfor førte I os op af Ægypten for at dø i Ørken? thi her er hverken Brød eller Vand, og vor Sjæl kedes ved denne ringe Mad.
Israel mite chu Pathen chule Mose heng nga aki phintauvin, itidan a gamthip lah a Egypt apatna nei hin puidoh mong mong uham ati tauvin ahi. Hilai mun hi don ding jong imacha umlou chule keiho hiche manna jong hi kachim tauve tin aseiyuve.
6 Da sendte Herren giftige Slanger iblandt Folket, og de bed Folket, og der døde meget Folk af Israel.
Hichun Pakajin Israel mite chunga alunghang na ahin bunglhan ahile aneh nauva chun gu ajaovin mi phabep in thina atoh tauvin ahi.
7 Da kom Folket til Mose, og de sagde: Vi have syndet, thi vi have talet imod Herren og imod dig, bed til Herren, at han vil tage de Slanger fra os; og Mose bad for Folket.
Chuin Israel mite Pakai henga ataovun keihon Pakai doumah seijin ka um un ahile gimbolna ka chung uva ahung lhung jeng tan ahi. Nei ngaidam tauvin tin Pakai henga atao un ahi.
8 Da sagde Herren til Mose: Gør dig en Slange, og sæt den paa en Stang; og det skal ske, at hver som er bidt og ser den, han skal leve.
Hichun Pakaiyin Mose hengah hiti hin aseijin gul lim semthu in lang khom phung a dinsah in lang, koi hita jong leh hi che gul ve tapou chu dam doh ding, gul in achuh khah jongle damna anei thei ding ahi.
9 Da gjorde Mose en Kobberslange og satte den paa en Stang; og det skete, naar en Slange havde bidt nogen, og han saa til den Kobberslange, da blev han i Live.
Mose’n gul asem thun khom ma akhen beh in, koi hita jong le hiche ve achu gul’in achuh khah na akon damna um jeng ding ahi, tin aseijin ahi.
10 Og Israels Børn rejste derfra, og de lejrede sig i Oboth.
Chu in Israel mite ngahmun lam jon in akitol kittauvin ahi.
11 Og de rejste fra Oboth, og de lejrede sig ved Abirams Høje i Ørken, som er lige foran Moab, mod Solens Opgang.
Chuin amaho Oboth apat in Ije-Abarim mun lam ahoh pauvin gamthip lam Moab sodoh nalam chu ahi.
12 Derfra rejste de og lejrede sig ved den Bæk Sered.
Ije-Abarim kiti Oboth solam gamthip lah a pat’in aki patdoh un Zared luikhuh a aki chol do tauvin ahi.
13 Derfra rejste de og lejrede sig paa denne Side Arnon, som er i Ørken, og som gaar ud fra Amoriternes Landemærke; thi Arnon var Moabs Landemærke imellem Moab og imellem Amoriterne.
Hichun amaho aki pat doh un Arnon vadung gamthip Amor mite chenna gam lam jon in achie kit tauvin, Arnon vadung hi Moab mite le Amor mite gamgi ahiye.
14 Derfor siges i Herrens Stridsbog: „Vaheb i Sufa og Arnons Bække,
Hijeh chun Pathen lekhabua kimu Pakai galbolna hichu Arnon vadung mun ahi.
15 og Bækkenes Løb, som strækker sig til Ars Bolig og støder paa Moabs Landemærke.
Hiche mun chu Arnon gam chule Moab gamgi ahi.
16 Og derfra rejste de til Beer, det er den Brønd, som Herren talede om til Mose: Saml Folket, og jeg vil give dem Vand.
Chuin Arnon gam le Moab gamgi’a pat chun Israel mite Beer jon in akitol tauvin ahi. Hiche muna hi PakaiyinMose hengah thu aseiyin nangho kikoukhom’un keiman nadon diu twi ka peh ding nahiuve tia aseina mun chu ahiye.
17 Da sang Israel denne Sang: „Stig, Brønd! sjunger om den.
Hiche muna chun Israel miten Pathen vahchoila asauvin, ama thangvah nan adim uve.
18 Brønd, som er graven af Fyrsterne, kastet af de ædle iblandt Folket, med Fyrstespir, med deres Herskerstave!‟ Og fra den Ørk rejste de til Matthana,
Hiche tui umna muna chun lengnu apang hoi ahiuvin, lamkai ho ahin, abonchauvin twikhuh chu alaiyun chu in Mattanah lam jon in ache tauvin ahi.
19 og fra Matthana til Nahaliel, og fra Nahaliel til Bamoth,
Mattanah apat’in Nahaliel gam chu ajon un chu in Nahaliel apat in Bamoth ajon un ahi.
20 og fra Bamoth til den Dal, som er paa Moabs Mark, mod Toppen af Pisga, der skuer ud over Ørken.
Bamoth phaicham alhung tauvin hichu Moab gamsung ahin Pisgah mun hiche apat chu Jeshimon lam ki galdot ahi tai.
21 Og Israel sendte Bud hen til Sihon, Amoriternes Konge, og lod sige:
Chuin Israel miten Mose lamkaijin Amor mite lengpa Sihon henga thuthot aneiyun ahi.
22 Lad mig gaa igennem dit Land, vi ville ikke bøje ind paa Ager eller paa Vingaard, vi ville ikke drikke Vand af nogen Brønd, vi ville drage ad Kongevejen, indtil vi ere komne igennem dit Landemærke.
Keima hon nagam leiset chu kapel thei diu ham keiho ching thei tah a kachi diu chule lengpi lei lah a kachi lou diu nangho tuikhuh a jong tui kadon lou diu ahi. Nangho gamkai sunga hi lengpa lamlen bou kaho pa diu ahi bouve, tin aseiyun ahi.
23 Og Sihon vilde ikke tilstede Israel at gaa igennem sit Landemærke; men Sihon samlede alt sit Folk og drog ud mod Israel i Ørken og kom til Jaza; og han stred imod Israel.
Ahinlah Amor mite lengpa Sihon chun Israel mite chu agam ajotpa na diu chu aphal peh tapon, phalpih malah chun lengpa Sihon chu agalsat techu akou khom in abonchauvin gam thip laitah ah chun abulu tan Jahaz kiti mun a chun aki bulu to tauvin ahi.
24 Men Israel slog ham med skarpe Sværd og indtog hans Land til Ejendom, fra Arnon indtil Jabok, indtil Ammons Børn; men Ammons Børns Landemærke var fast.
Isreal miten jong Amor mite chu ale thuh un agam leiset ho jouse jong atou pha tauvin, Arnon vadung apat Jabbok vadung gei Isreal mite chu Amon mite gamgi chan ahung galkaijun Amon mite khopi chu hoitah a kigen kul ahijeh chun hiche muna chun ahung lhung tauvin ahi.
25 Saa indtog Israel alle disse Stæder, og Israel tog Bolig i alle Amoriternes Stæder, i Hesbon, og alle dens tilliggende Byer.
Hichun Isreal mite le Amon miten agam le lei jouse alo sohtauvin Hesbon khopi ahin adang dang khovel ho jong atou pha sohtauvin ahi.
26 Thi Hesbon var Sihons, Amoriternes Konges, Stad; og han havde stridt mod Moabiternes forrige Konge og taget alt hans Land fra ham indtil Arnon.
Amor mite lengpa Sihon dinga Hesbon khopi ana hin Moab mite lengpa kulpi jong ana tou pha in chule Arnon vadung gei ana toupha in ahi.
27 Derfor sige de, som tale Ordsprog: „Kommer til Hesbon! Sihons Stad skal bygges og grundfæstes.
Mimasa hon Sihon thusimho anajihlut un ahile Hesbon lang apat nang ho hung umdol thusim chu hiche ahin Sihon khopi avella kitung doh kit ahiye.
28 Thi der er udgangen en Ild af Hesbon, en Lue af Sihons Stad, den har fortæret Ar i Moab, Herrerne over Arnons Høje.
Hesbon na kon in mei kong ahung kong doh in Sihon kiti’a konin meikhu ahung khu doh in Maob khopi a Arnon umna Moab khopi Arnon chu meikong in ahal lhatai Arnon mite lah a sangtah'a umho chu asuse taove.
29 Ve dig, Moab! du, Kamos Folk, er fortabt! han har givet sine Sønner som Flygtninge og sine Døtre som Fanger til Sihon, Amoriternes Konge.
Moab mite hi itabang genthei nan alhun khum hitam! Chemosh boh khup teho nangma akichai na hitai Chemosh in pasal ho umna neilou bang asoh tan a chanu te vang chu Sihon, Amor mite lengpa khut’a asoh achang tauvin ahi.
30 Og vi have nedskudt dem; Hesbon er tabt indtil Dibon; og vi have lagt dem øde indtil Nofa, som naar indtil Medba.‟
Eihon amaho chu Hesbon a pat’a Dibon gei chu isuh cheh taovin, eihon amho chu Nophah apat Medeba gei chu ipum nocheh taovin ahi.
31 Saa tog Israel Bolig i Amoriternes Land.
Hiti ahi jeh chun Isreal miten Amor mite chenna gam alo khum taovin ahi.
32 Og Mose sendte ud at bespejde Jaeser, og de indtoge dens tilliggende Byer; og han fordrev Amoriterne, som vare der.
Mose’n phat chomkhat jouvin Jaazer lam ah’a khol chedin asoltan Isreal miten hiche vel'a khopi um jouse chu atou pha tauvin hikom a cheng Amor mite chu abonchauvin ano doh tauve.
33 Og de vendte sig og droge op ad Vejen til Basan; da drog Og, Kongen af Basan, ud imod dem, han og alt hans Folk til Strid, til Edrei.
Hichun Isreal mite aki nung hei taovin Bashan jotna lam ajon tauvin, amavang Bashan lengpa Og chun ama nam mite jouse chutoh Edrei mun ah ana bulhu uvin ahi.
34 Og Herren sagde til Mose: Frygt ikke for ham; thi jeg har givet ham i din Haand, og alt hans Folk og hans Land; og du skal gøre ved ham, ligesom du gjorde ved Sihon, Amoriternes Konge, som boede i Hesbon.
Pakajin Mose henga thu aseiyin Bashan lengpa Og chu ging hih beh in ajeh chu keiman nangma hi gal jona ka peh ding, amaho gamle leiset jouse chule amite chunga thanei na le galjona kapeh nahi tai. Heshbon vaipopa Amor mite lengpa Sihon nabol na bang tah a nagal jo kitding ahi.
35 Og de sloge ham og hans Sønner og alt hans Folk, saa at man ikke lod nogen blive tilovers for ham, og de indtoge hans Land til Ejendom.
Hichun Isreal miten Og lengpa kiti pa ahin amite jouse chu koimacha ahing a nakoi loubeh diu ahi tai. Hichun Isreal miten Bashan mite jouse chu agam le aleiset atou pha taovin asat gam tauve.
