4 Mosebog 17
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
Pǝrwǝrdigar Musaƣa sɵz ⱪilip mundaⱪ dedi: —
2 Tal til Israels Børn og tag af dem een Kæp for hvert Fædrenehus, af alle deres Fyrster for deres Fædrenehuse, tolv Kæppe; du skal skrive hvers Navn paa hans Kæp.
«Sǝn Israillarƣa sɵz ⱪilip, ulardin ata jǝmǝti boyiqǝ, ⱨǝr ⱪǝbilining ǝmiridin birdin on ikki ⱨasa alƣin; sǝn ularning ⱨǝrbirining ismini ɵzining ⱨasisiƣa yezip ⱪoyƣin.
3 Og du skal skrive Arons Navn paa Levi Kæp; thi der skal være een Kæp for hver Øverste over deres Fædrenehuse.
Lawiy ⱪǝbilisining ⱨasisiƣa Ⱨarunning ismini yazƣin, qünki ⱨǝrbir ata jǝmǝt ⱪǝbilǝ baxliⱪi üqün bir ⱨasa wǝkil bolidu.
4 Og du skal lægge dem i Forsamlingens Paulun lige for Vidnesbyrdet, hvor jeg vil komme sammen med eder.
Sǝn bu ⱨasilarni jamaǝt qediridiki ⱨɵküm-guwaⱨliⱪ [sanduⱪining] aldiƣa, yǝni Mǝn sening bilǝn kɵrüxidiƣan yǝrgǝ ⱪoyƣin.
5 Og det skal ske, den Mand, jeg udvælger, hans Kæp skal blomstre; at jeg kan stille Israels Børns Knur imod mig, hvormed de knurre imod eder.
Wǝ xundaⱪ boliduki, Mǝn talliƣan kixining bolsa, uning ⱨasisi bih süridu; xundaⱪ ⱪilip Israillarning silǝrgǝ ƣuduraxⱪan gǝplirini tohtitip Manga anglanmaydiƣan ⱪiliwetimǝn».
6 Og Mose talede til Israels Børn, og alle deres Fyrster gave ham for enhver Fyrste een Kæp, efter deres Fædrenehuse, tolv Kæppe; og Arons Kæp var midt iblandt deres Kæppe.
Xuning bilǝn Musa Israillarƣa xundaⱪ sɵz ⱪildi; ularning ⱨǝmmǝ ǝmirliri uningƣa birdin ⱨasini, jǝmiy bolup on ikki ⱨasini bǝrdi; ⱨǝrbir ata jǝmǝtkǝ bir ⱨasa wǝkil boldi, Ⱨarunning ⱨasisimu xularning iqidǝ idi.
7 Og Mose lagde Kæppene for Herrens Ansigt i Vidnesbyrdets Paulun.
Musa ⱨasilarni ⱨɵküm-guwaⱨliⱪ qediriƣa ǝkirip Pǝrwǝrdigarning ⱨuzuriƣa ⱪoydi.
8 Og det skete den anden Dag, da kom Mose til Vidnesbyrdets Paulun, og se, Arons Kæp for Levi Hus havde blomstret, ja, den havde baade skudt Knopper og fremført Blomster og baaret modne Mandler.
Wǝ xundaⱪ boldiki, Musa ǝtisi ⱨɵküm-guwaⱨliⱪ qediriƣa kiriwidi, mana, Lawiy jǝmǝtigǝ wǝkil bolƣan Ⱨarunning ⱨasisi bih sürüp, ƣunqilap, qeqǝklǝp, badam qüxkǝnidi.
9 Og Mose bar alle Kæppene ud fra Herrens Ansigt til alle Israels Børn, og de saa dem, og de toge hver sin Kæp.
Musa ⱨasilarning ⱨǝmmisini Pǝrwǝrdigarning aldidin elip qiⱪip, Israil hǝlⱪigǝ kɵrsǝtti; ular kɵrgǝndin keyin ⱨǝrkim ɵz ⱨasilirini elip ketixti.
10 Og Herren sagde til Mose: Bær Arons Kæp ind igen lige for Vidnesbyrdet, i Forvaring, til et Tegn imod de genstridige Børn; og du skal gøre en Ende paa deres Knur imod mig, at de ikke skulle dø.
Pǝrwǝrdigar Musaƣa: — Xu asiyliⱪ ⱪilƣuqi balilarƣa bir agaⱨ bǝlgisi bolsun dǝp Ⱨarunning ⱨasisini ⱨɵküm-guwaⱨning aldiƣa ǝkirip ⱪoyƣin. Xundaⱪ ⱪilsang sǝn ularning ƣuduraxⱪan gǝplirini tohtitip, Manga anglanmaydiƣan ⱪilisǝn; ularmu xuning bilǝn ɵlüp kǝtmǝydu, — dedi.
11 Og Mose gjorde det, ligesom Herren befalede ham, saaledes gjorde han.
Musa xundaⱪ ⱪildi; Pǝrwǝrdigar ɵzigǝ ⱪandaⱪ buyruƣan bolsa u xundaⱪ ⱪildi.
12 Og Israels Børn sagde til Mose, sigende: Se, vi maa opgive Aanden, vi omkomme, vi omkomme alle sammen!
Israillar Musaƣa sɵz ⱪilip: — Biz nǝpǝstin ⱪalay dǝwatimiz, biz tügǝxtuⱪ, biz ⱨǝmmimiz tügǝxtuⱪ!
13 Enhver som kommer nær, den som kommer nær til Herrens Tabernakel, han maa dø; mon det da skulde være forbi med os, og vi skulde opgive Aanden?
Pǝrwǝrdigarning ibadǝt qediriƣa yeⱪinlaxⱪanlar ɵlmǝy ⱪalmaydu, xundaⱪ ikǝn, biz ⱨǝmmimiz mutlǝⱪ nǝpǝstin ⱪeliximiz kerǝkmu? — deyixti.
