4 Mosebog 16
1 Og Kora, en Søn af Jizehar, der var en Søn af Kahat, Levi Søn, tog til sig baade Dathan og Abiram, Eliabs Sønner, og On, Peleths Søn, Rubens Børn.
Nikhat chun Izhar chapa Korah, Ama chu Levi Phung akon Kohath insungmi ahin, ama chun Reuben phung’a kon mi aki tep khom in, hite ni chu Dathan le Abiram, amani chu Eliab chate ahin, chule Peleth chapa On jaonan,
2 Og de stode op for Mose Ansigt tillige med to Hundrede og halvtredsindstyve Mænd af Israels Børn, Menighedens Fyrster, udnævnte blandt Forsamlingen, navnkundige Mænd.
Israel chilhah jouse phung lamkai jani le somnga jaonan Mose doumah in achon tauve.
3 Og de samlede sig imod Mose og Aron, og de sagde til dem: Lader det være eder nok! thi den ganske Menighed er allesammen hellige, og Herren er midt iblandt dem, og hvi ophøje I eder over Herrens Menighed?
Amaho jouse thakhat tah in lungkhat in apang khom un Mosele Aaron heng nga hitin asei tauve. “Nangni hi nachat val lheh lhon tai. Israel mipi hin Pathen akhosah jing un, Pakaiyin keiho jong ei umpi jing nauve, nangnin ipi thahat leh boltheina, keiho sanga lenjo Pathen mite lah a hi neija ki gella na him”, tin asei uve.
4 Der Mose hørte det, da faldt han paa sit Ansigt.
Mose’n Amaho thusei ajah phat chun a kaiku jeng tan ahi.
5 Og han talte til Kora og alt hans Selskab, sigende: I Morgen skal Herren give til Kende, hvo hans er, og den, som hellig er, og den, han skal lade komme nær til sig; og hvem han udvælger, den skal han lade komme nær til sig.
Hichun Mose’n Korahte nungjui ho lah achu hitin aseitai, jing teng Pakaiyin eihetsah diu ahi koi hohi ama chate hiham tichu het dohna um ding ahi.
6 Gører dette: Tager eder Ildkar, Kora og alt hans Selskab!
Vo Korah nangma na hin nanung juiten, jing teng maicham thaomei halna chu na hin kichoi diu ahi ati.
7 Og lægger Ild i dem og lægger Røgelse paa dem for Herrens Ansigt i Morgen, og det skal ske, hvilken Mand Herren udvælger, han er den hellige; lader det være eder nok, Levi Børn!
Chu teng Pathen masanga koi chu a thengjo ham ti chu evet diu ahitai. Veuvin Levi chate ho nang ho joh in na bol khel tauve ati.
8 Og Mose sagde til Kora: Hører dog, I Levi Børn!
Chu in Mose’n Korah henga asei in, Levite insung injong ngai un,
9 Er det eder for lidet, at Israels Gud har udskilt eder fra Israels Menighed for at lade eder komme nær til sig, til at besørge Herrens Tabernakels Tjeneste og til at staa for Menighedens Ansigt at tjene dem?
Pathen chun Israel mipite lah’a nalhen doh uva, ama jen ding leh a kintheng natoh tong ding’a na ngense uhi, thil neocha a ngaito na hiu ham ati.
10 Og han har ladet dig og alle dine Brødre, Levi Børn, med dig komme nær, og nu søge I ogsaa Præstedømmet!
Korah! Pathen in hi tobang kintheng tongdia na sopite’u Levite toh na ngense jing lai’uva, Themputna jong na holbe uva na ngaichat nahlai di’u ham? ati.
11 Derfor er du og alt dit Selskab, de som ere forsamlede, imod Herren; og Aron, hvad er han, at I knurre imod ham?
Nangho hin na doudal pentah uchu midang ahipon Pathen chu ahi bouve, Aaron chu koi na hisah uva ama chung chang’a nang lungphat mo na vetsah jing uham?
12 Og Mose sendte hen at kalde ad Dathan og ad Abiram, Eliabs Sønner, og de sagde: Vi komme ikke op.
Hichun Mose’n Dathan chule Abiram ahin Eliab chateni chu ajui din akou tai, Ahinlah amaho ada tauvin, Keiho ka hung doh nom pouve.
13 Er det for lidet, at du har ført os op af et Land, som flyder med Mælk og Honning, for at lade os dø i Ørken? thi du vil endog aldeles tiltage dig selv Herredømmet over os.
Ajeh chun Nangman Egypt gam sung khoiju le bongnoi lonna gam'a patna neihin pui doh uva, tun hikom nelgam a thidoh dinga neikou’u ahi phaset talou ding ham? Nangma in tuchan geija keiho chung a lengpa vaipoh bang nga hi nei poh jing ding’u ham?
14 Du har visselig ikke ført os ind i et Land, som flyder med Mælk og Honning, eller givet os Agre og Vingaarde til Arv; vil du blænde Øjnene paa disse Mænd? vi ville ikke komme op.
Ipi seibe ding um nalaija ham? Nang man Khoiju leh bongnoi lon na gam natina alah neipui hih laiyun, Keiho chenna ding gam la neipi pouvin, hon lei lhosoh ga konna ding gam lah aum pon, mingol bolla bol jing ding neigot nahlai uham, atiuve.
15 Da blev Mose saare vred og sagde til Herren: Vend dig ikke til deres Madoffer; jeg har ikke taget et Asen fra dem, og jeg har ikke gjort een iblandt dem ondt.
Hichun Mose chu a lunghang tan Pathen komma hitin asei tai. Leviten chang minsa maicham ima ahin choi teng, anasan datan, Amaho akon imachacha ka lah aum khapon, Amaho doumah ima cha jong ka bolkhah aum poi, ati.
16 Og Mose sagde til Kora: Vær du og dit ganske Selskab for Herrens Ansigt, du og de og Aron, i Morgen,
Chu in Mose’n Korah komma hitin aseijin Jing nikho teng nangma na hin, na nung jui jouse hilai muna na hung ki khop cheh diu, Pathen masang nga na din diu, Aaron jong hikomma hi hung ding ahi.
17 og tager hver sit Ildkar og lægger Røgelse paa dem, og hver føre sit Ildkar frem for Herrens Ansigt, to Hundrede og halvtredsindstyve Ildkar; og du og Aron, hver med sit Ildkar!
Nangma nahin na nung jui mi jani-le-somnga ho jouse chun gimnamtui halnam na ding thaomei chu Pakai masang’a ahin kichoi cheh diu, Aaron thempu pa jong ama gimnamtui maicham halna ding ahin kichoiya hung ding ahi, ati.
18 Og de toge hver sit Ildkar og lagde Ild i dem og lagde Røgelse paa dem, og de stode for Forsamlingens Pauluns Dør, ligeledes Mose og Aron.
Chu in amaho jousen maicham meihalna chu akilah cheh un, meikong chu ahal un Pathen maicham lutna phol lam a maicham phunga chun Mose le Aaron jong ading khom lhon’e.
19 Og Kora samlede den ganske Menighed imod dem til Forsamlingens Pauluns Dør; men Herrens Herlighed viste sig for den ganske Menighed.
Hiche phat don laitah chun Korah in mipi tam tah ahin tildoh tan Mose le Aaron gotna pe ding in amaho jouse chu houbuh maicham leitol lutna laitah’a chun aki khom khom tauvin ahi. Hiche Pathen loupina chu mipi holah’a hatah in ahung kilang doh tan ahi.
20 Og Herren talede til Mose og til Aron og sagde:
Chuin Pakaiyin Mose le Aaron henga thu aseijin ahi.
21 Skiller eder midt ud af denne Menighed, saa vil jeg gøre Ende paa dem, i et Øjeblik.
Mipi ho lah’a kon in kinung khin doh lhon tan ajeh chu amaho hi abonchauva gang tah’a ka suh mang ding ahi tai.
22 Men de faldt ned paa deres Ansigter og sagde: Gud, alt Køds Aanders Gud! om den ene Mand synder, vil du derfor blive vred paa al Menigheden?
Amavang Mose le Aaron chu tol lhamma amai anga hon tan, O Pakai ati lhon in atao lhon tai. Pakai, Pathen nangma hinna nei jouse sempa chu na hi. Mikhat chonsetna jeh mei meiya mi jouse na suhgam jeng ding hitam ati lhon e.
23 Og Herren talede til Mose og sagde:
Chu in Pakaiyin Mose henga thu aseiyin.
24 Tal til Menigheden og sig: Gaar bort trindt omkring fra Koras, Dathans og Abirams Bolig.
Khuti ahi leh Mipi ho chu seipeh tan, Korah ahin, Dothan chuleh Abiram houbuh a konna kichon doh ding’in seipeh in ati.
25 Og Mose stod op og gik til Dathan og Abiram, og de Ældste af Israel gik efter ham.
Chu in Mose chu a ding doh in Israel Upa ho jao na in, Dothan le Abiram ki ngah na mumna pon buh lamma chun alhai tauvin ahi.
26 Og han talede til Menigheden og sagde: Kære, viger bort fra disse ugudelige Mænds Telte, og rører ikke ved noget af det, som hører dem til, at I ikke skulle omkomme i alle deres Synder.
Mose’n mipi ho komma chun gangtah in hiche migilou ho henga pat chun kikhin doh un chule nangman Amaho thilho jouse na tham khah lou ding, natham khat le achonset jeh uva gotna nachan thei diu ahi.
27 Og de gik bort fra Koras, Dathans og Abirams Bolig trindt omkring; men Dathan og Abiram vare gangne ud og stode i deres Teltes Dør, og deres Hustruer og deres Sønner og deres smaa Børn.
Hichun mipi jouse chu Dotham le Abiram chule Korah khoi lu pon in na kon in a kikhin doh tauvin ahi. Hi chun Dothan, Abiram le ajite ho ahiuvin achate ho jouse jaonan khoilu pon buh kisah na leitol la ahung un ahi.
28 Og Mose sagde: Derpaa skulle I kende, at Herren har sendt mig at gøre alle disse Gerninger, og at de ikke ere af mit eget Hjerte:
Chuin Mose’n aseijin, Pakaiyin eihin sol lona pentah katoh kabol dingho hi keima chang’a kabol theilou ahi.
29 Dersom disse dø, som alle Mennesker dø, eller hjemsøges, som alle Mennesker hjemsøges, da har Herren ikke sendt mig;
Hiche miho hi thi ngaina a athi uva, kivui ngai bang’a aki vui poupou uleh, Keihi Pathen hinsol kahi lou himei hen.
30 men dersom Herren skaber noget nyt, at Jorden oplader sin Mund og opsluger dem og alt det, de have, saa at de fare levende ned i Helvede, da skulle I kende, at disse Mænd have opirret Herren. (Sheol h7585)
Ahinlah Pathen, thilsoh thah khat abol ding, Leiset in akam akah’a amaho chu anei agou jouse’u toh avel lhum di’u, chuleh kotong sung’a chu khelut ding’u ahi. Chuteng chu leh hite ho hin Pathen asu lunghang tauve tihi na het doh thei diu ahitai ati. (Sheol h7585)
31 Og det skete, der han havde fuldendt at tale alle disse Ord, da revnede Jorden, som var under dem,
Mose’n hiche thucheng ho seichai man loulai jin, Leiset chu ahung poh keh in Amaho noilam a chun a joplha gam tauve.
32 og Jorden aabnede sin Mund og opslugte dem og deres Huse og hvert Menneske, som hørte Kora til, og alt Godset.
Korah mite jouse jong aloi agol ho chuleh anei agou abonchauvin hiche leivui chun akam akah in abonchauvin aval lhum soh heltai.
33 Og de og alt det, de havde, fore levende ned i Helvede; og Jorden skjulte dem, og de omkom midt i Menigheden. (Sheol h7585)
Hichun amaho ahing lai pum in lhankhuh chu ajon tauvin anei agou hou jouse toh avuh khum tha tauve, chule amaho jouse chu Israel mipi te chilhah a kon in agamlha ahi tauve. (Sheol h7585)
34 Og al Israel, som var trindt omkring dem, flyede ved deres Skrig; thi de sagde: Blot Jorden ikke opsluger os!
Mipi avel’a umjouse chu amaho ka-le-mao awgin ajah phat un atija lheh jeng un; “Eiho jong Leiset hin eivel lhum diu ahi tai” atiuve.
35 Og en Ild for ud fra Herren og fortærede de to Hundrede og halvtredsindstyve Mænd, som ofrede Røgelse.
Pathen akon in mei ahung kong in, Pasal jani le somnga chu ahal vam soh tai.
36 Og Herren talede til Mose og sagde:
Chuin Pakaiyin Mose henga thu asei jin.
37 Sig til Eleasar, Præsten Arons Søn, at han skal tage Ildkarrene ud af Branden og sprede Ilden langt bort; thi de ere helligede,
Aaron thempupa chapa Eleazar seipeh tan, Amaho atheng ahi jeh uchun, kipat untin gimnamtui kihal na lhengkong ho chu mei-am lah’a kon in loidoh henlang, a mei-am ho jong chu thaijah ta’u hen,
38 deres Ildkar, som syndede imod deres Liv, og man skal slaa dem i brede Plader at beslaa Alteret med; thi de bare dem frem for Herrens Ansigt, og de ere helligede; og de skulle være Israels Børn til et Tegn.
Hiche ahing’a chonset bolhon amanchah kilhaina Lhengkong hochu chomkhom uvin lang, Maicham khuna ding asin in sem un, ajeh chu amahon Pathen lhaina dia akatdoh sa’u ahin atheng a kisim ahi. Chuleh Hiche thilsoh hi Israel chate adin melchihna hi jing hen.
39 Saa tog Eleasar, Præsten, de Ildkar af Kobber, som de opbrændte havde ofret med, og slog dem ud til Plader til at beslaa Alteret med,
Hichun Eleazar thempu pan mi meiyin akahvamho sum-eng lhengkong hochu achom khom in, Maicham phun khutup na sinkha din akheng tai.
40 Israels Børn til en Ihukommelse, paa det at ingen fremmed Mand, som ikke er af Arons Sæd, skal nærme sig for at gøre Offer af Røgelse for Herrens Ansigt; og at det ikke skal gaa ham som Kora og som hans Selskab, som Herren havde sagt ham ved Mose.
Hiche hin Israel mite jouse a suhchih ding, koi hita jong leh nganse’a um Aaron insung mite hilou chun Pathen angsung’a gimnamtui hal dia lut loudiu ahi. A juilou chu Korah leh achilhah te banga um ding ahi tihi Pathen in Mose komma aseisa ahi tai.
41 Men den anden Dag knurrede al Israels Børns Menighed mod Mose og mod Aron og sagde: I have slaget Herrens Folk ihjel.
Ahinlah ajing nikho’n Israel mite chun Mose le Aaron chu a oimo pan kit tauvin, “Nang nin Pathen mite nathat lhon’e” atiuve.
42 Og det skete, der Menigheden samledes mod Mose og mod Aron, da vendte disse sig til Forsamlingens Paulun, og se, Skyen skjulte det; og Herrens Herlighed lod sig se.
Hiti chun mipite ho chun Mose le Aaron doudalna a, houbuh sung ano khum kigot laitah un Pathen loupina chu ahung kilang doh in, Meibol in ahin tom tai.
43 Og Mose og Aron kom frem foran Forsamlingens Paulun.
Mose le Aaron chu ahung lhei lhontan houbuh masang’a ading lhon tan, ahi.
44 Og Herren talede til Mose og sagde:
Chuin Pakaiyin Mose henga hiti hin aseijin ahi.
45 Forføjer eder midt ud af denne Menighed, saa vil jeg gøre Ende paa dem i et Øjeblik; og de faldt ned paa deres Ansigter.
Hi tobang mihem ho lah a kon in kikhin doh lhon tan keiman amaho abonchauva ka suh gam ding ahi tai. Mose le Aaron chu tol’ah abohkhup lhon tai.
46 Og Mose sagde til Aron: Tag Ildkarret og læg Ild fra Alteret og læg Røgelse derpaa, og gak hasteligen hen til Menigheden og gør Forligelse for dem; thi en Vrede er udgangen fra Herrens Ansigt, Plagen er begyndt.
Chu in Mose’n Aaron komma asei jin nangman gangtah in maicham meikhat chu la inlang, houbuh maicham sem inlang Amaho din Pathen toh ki houcham loijin, ajeh chu gamna hise akipan tai.
47 Og Aron tog det, ligesom Mose havde sagt, og løb hen midt i Forsamlingen, og se, Plagen var begyndt iblandt Folket; saa kom han Røgelse derpaa og gjorde Forligelse for Folket.
Aron in Mose seibang chun abol lin mipi te lah ah chu alhei lut in, gimnamtui ahal in mipi ho adin kilhaina abol in, alangsa gamna hise chu sutang ding agoi.
48 Og han stod imellem de døde og imellem de levende, og Plagen hørte op.
Aaron chun mihem athi leh ahingho kikah ah palai jin ading in hichun pul chu atang tai.
49 Men de, som døde i Plagen, vare fjorten Tusinde og syv Hundrede foruden dem, som døde for Koras Handels Skyld.
Ahinlah pasal sangsom-le-sangli leh jasagi chu a thigam hel man tan hichu Korah chungchang jeh’a thiho kisim thalou ahi.
50 Og Aron kom til Mose igen for Forsamlingens Pauluns Dør, og Plagen var hørt op.
Thina hise chu atan phat in, Aaron jong houbuh lutna kom a Mose heng lam chu ahin jon tan ahi.
